Af Rasmus Mark Pedersen
Brian Espersen startede som restauratør i en alder af 22 år og kunne denne sommer fejre 20-års-jubilæum i Limhamn-færgernes gamle ventesal.
Han er ikke bare manden bag disken på Café Espersen ved Dragør Havn – men også en lokal ildsjæl, der igennem to årtier har været med til at drive en af byens elskede restaurationer frem. Her fortæller han sin historie.
»Det er 20 år, der er gået skidehurtigt,« starter Brian Espersen bramfrit, da han skal beskrive, hvad han har været igennem: 20 års udvikling.
Det startede med et brugt køkken og borde-bænkesæt indkøbt på Nørrebro. Langsomt er stedet vokset, og caféen har bevæget sig fra grillmad mod gastronomi.
Hårdt arbejde
I dag har caféen 25 medarbejdere om sommeren og omkring det halve om vinteren.
»Når man starter i så ung en alder, så er man altså ikke vokset helt færdigt oppe i hjernen. Så har det været nogle tunge arbejdsår – der er blevet lagt mange timer i det. Så man skal jo også have en kone, der kan lide at være alene,« siger han grinende og fortsætter: »Det er jo en dejlig beskyttet verden, jeg går i herude. Jeg kommer ikke så tit ind i tunnellen.«
Brian Espersen henviser her især til det arbejdspres, han har lagt på sig selv som ejer. Men siden maj måned i år har arbejdspresset været mindre, og han har derfor kunnet bruge mere tid på familien og på at hoppe i Øresund om morgenen.
»Det er lidt, som hvis du har været i krig, og du kommer hjem til gården, konen, hønsene og børnene. Du skal lige vænne dig til at være hjemme,« siger han og forklarer stolt, at han i år endda har kunnet holde noget sommerferie.
For det har været en lang rejse for Brian Espersen helt at kunne overlade butikken til nogle andre, mens han var væk: »Jeg har været en af dem, der har haft svært ved at give slip. Det er jo lige meget at have nogen til at styre det, hvis du selv stiller dig ved roret. Der må du forlade roret og køre hjem, drikke kaffe og spise ostemadder for at støtte op om dem.«
Turen til Spanien gik godt, og restauranten stod også, da Brian Espersen kom hjem igen.
»De ringede en gang for at spørge, hvor en nøgle var,« siger han og storsmiler.
Lille landsby
Vi har bænket os udenfor ved et bord i solskin. Og interviewet bliver da også flere gange afbrudt af, at Brian Espersen lige må hilse på gæster, personale eller ejeren af Dragør Baadeværft, der også kommer forbi.
»Det er jo en lille landsby herude. Når du driver forretning her, så møder du jo også dine gæster oppe i Netto og Føtex. Hvis der nu er nogen, der ikke er helt tilfreds, så er du også Brian fra Espersen, når du har fri. Og det kan jeg godt lide,« siger han.
Han ser tilbage på 20 år, hvor han er blevet voksen – og nu endelig kan tage det roligt oven på det, Brian Espersen kalder »bølgeskvulp«.
»Der har da været tidspunkter, hvor det ikke har været sjovt. Men det har det heldigvis for det meste. Dengang jeg skulle læse på forsiden af Dragør Nyt i en annonce, at min forretning skulle i udbud – det var ikke sjovt. Men nu går det da meget godt,« siger han.
En lille institution
Brian Espersen er ud af en restauratørfamilie, men han tog egentlig selv en tømreruddannelse. Det varede kun et halvt år, så kom hans fætter og fætterens mor med en idé til, hvordan de kunne lave den gamle færgeterminal om til en lille café.
Det var i 2002, at de stod med en femårig kontrakt på at drive restaurant i færgelejet. Og siden 2006 har han kørt det alene, da fætteren skulle overtage moderens restaurant inde i København.
»Det er jo ikke en bolsjebutik mere, så der er knald på. Og når solen skinner, så er der endnu mere knald på,« siger restauratøren, som samtidig med slet skjult stolthed fortæller, at om vinteren er der også noget at lave.
»Der er ikke mennesketomt,« siger han og ser tydeligt stolt ud over, at det faktisk er lykkedes for ham at gøre Café Espersen til en helårsforretning.
Men vejen dertil har ikke været let. Det har været et langt, sejt træk.
»Jeg brugte fem år på at sidde og glo ud af vinduet om vinteren,« siger Brian Espersen og forklarer, hvordan restauranten for ti år siden investerede i nyt køkken og i et orangeri, så der også kunne være nok gæster om vinteren, til at det gav mening.
»Vi er jo gået hen og blevet en lille institution i Dragør, hvor folk tit siger: »Vi skal på Espersen«. Efter så mange år, så er dem, der var børn her i starten, jo gået hen og blevet voksne. Og nogle af dem er blevet stamkunder,« lyder det fra en glad restauratør.
Han indrømmer dog også gerne, at en del af kunderne kommer udefra, fordi Dragør i stigende grad igen er blevet en destination, som københavnere og turister tager til. Derfor er han ikke ked af, at udsigten fra den ene del af restauranten er en kæmpe parkeringsplads. På den måde kan alle generationer blive kørt til døren og få en tur på havnen – uanset hvordan bentøjet har det.
»Det er bestemt positivt, at parkeringspladsen ligger der. Og hvis de vil have noget pænt at kigge på, så kan de jo se på mig eller få bord på havnesiden,« siger Brian Espersen.
Analfabet i verdensklasse
Restauratøren sidder og funderer lidt over, hvad han har skabt, og hvordan han er nået dertil. Også selvom hans lærere var bekymrede for ham i folkeskolen.
»Min udfordring er, at jeg er analfabet, men det er verdensklasse,« udbryder han – og fortsætter: »Det var selvfølgelig ikke så godt, da du skulle ind i skole og ud af skolen, hvor de var kede af, at du ikke kunne blive til noget. Men vi er jo lidt ligesom med dyrene: Du skal nok finde ud af at få mad på bordet.«
Han tror også, at det har hjulpet ham til at blive en succes på havnen.
»Jeg ser jo bare verden lidt anderledes. Og jeg er jo altså ikke uddannet tjener eller kok, og det er måske også derfor, denne forretning har lidt nemmere ved at komme, fordi jeg ikke har gjort det hele efter bogen. Jeg har gjort det efter min egen bog – som jeg så ikke kan finde ud af at læse, så jeg har bare måttet gøre,« siger han grinende.
Alle de ting, som måske kan være en hæmsko, har Brian Espersen fundet en måde at tackle på.
»Du kan have en god bogholder. Når du sender sms’er, så kan du jo tale dig til det. Og så også bare erkende – fuck det. Ja, der er stavefejl, men det er jo mig, der betaler alle regningerne, så kan jeg jo være ligeglad, om der er stavefejl. Jeg synes kun, det har været med til at få mig derhen, hvor jeg er i dag. For hvis jeg havde været helt normal, så havde jeg måske ikke haft det samme drive,« lyder der fra caféejeren.
Flytning eller ej
Når snakken falder på fremtiden, så er det faktisk lidt usikkert, hvad der skal ske med Café Espersen.
Meningen var, at caféen skulle rives ned sammen med det gamle bådeværft, der allerede er flyttet. Men så kom coronaen, og derfor er det ikke til at vide, om – eller hvornår – der måske skal ske noget med Café Espersen.
»Altså hvis vi skal rives ned, så vil jeg gerne bygge nyt. Men hvis vi ikke skal rives ned, så vil jeg gerne blive her. Det du har her, det kan du ikke skabe i nye lokaler. Med den gamle ventesal og folks minder om at have ventet på færgen,« forklarer han.
Og selv håber han at få 20 år mere som ejer af Café Espersen på Dragør Havn. Men selvom hans far også var restauratør, så er det ikke noget, han vil tvinge sine børn til at være, for som han siger:
»Det er det her, jeg har valgt. Det skal ikke gå ud over dem. Hvis de vil, så vil det da være en gave, for så kan jeg blive lidt længere – og så er det Wiedergården – og så er det kirkegården. Men det skal være, fordi det er det, de vælger.«
Brian Espersen har i hvert fald valgt, at det er det, han vil frem til pensionen.
»Hvis det her er et hamsterhjul, så er det sgu et meget godt hamsterhjul,« slutter han med et kæmpe smil.