Her er lokalarkivets fremtid

En yderst omdiskuteret sag med mange modsatrettede ­holdninger har nu fået et foreløbigt punktum med kommunal­bestyrelsens beslutning om en ny driftsaftale, nye vedtægter
og en ny indsamlingspolitik for Historisk Arkiv Dragør

Af Rasmus Mark Pedersen

Hvad skal der ske med Historisk Arkiv Dragør? Det spørgsmål har været mange gange rundt mellem kommunalpolitikerne, Museum Amager og de engagerede frivillige.

Hvad der er gået galt, er der også delte meninger om, så den følgende beskrivelse er lavet på baggrund af samtaler med forskellige interessenter, kommunale referater og læserbreve i Dragør Nyt.

Frivilliges magt

Grundlæggende har der været en strid om, hvor meget og hvad de frivillige på lokalarkivet skal inddrages i og bestemme over.

Frivillige betragtes som udgangspunkt som en ressource, der gør, at der kan blive udført opgaver, som man ellers kunne risikere ikke ville blive udført. 

Men på lokalarkivet har et kritikpunkt i debatten været, at de frivillige også har været med til at skabe arbejde, som ikke burde være blevet udført. Blandt andet ved at tage så meget materiale ind, at det har været svært for arkivet at have tid til katalogisering og på sigt også plads til opbevaring. 

Omvendt er der fra de frivilliges side blevet argumenteret, at hele arkivet oprindeligt blev skabt af frivillige – og netop er lavet for, at private kan komme og dykke ned i deres egen slægts historie.Derfor giver det ud fra denne argumentation ikke mening at have en stram, kommunal styring af arkivet og dets indsamlingspolitik, da det vil forhindre borgere i at bruge arkivet som tænkt. 

Det har ført til konflikter mellem de frivillige og lokalarkivaren, som det er forsøgt at mægle mellem uden held.

Arkivets indhold er kommunens ejendom, og det er Dragør Kommune, der finansierer arkivets drift. Siden 2020 har kommunen haft en driftsoverenskomst med Museum Amager, der på baggrund af denne har varetaget den praktiske drift af arkivet.

Debatten om arkivets fremtid har bølget både før og efter, kommunen bad museet tager over, og mæglingsforsøg parterne imellem har tilmed været forsøgt med professionel bistand ude fra, uden at der er nået en løsning.

Sagen er nu blevet behandlet politisk med henblik på at skabe klarhed over fremtiden for lokalarkivet.

Tre nye dokumenter

Det er mundet ud i tre dokumenter, der blev vedtaget på sidste torsdags kommunalbestyrelsesmøde:

  • En ændret driftsaftale mellem kommunen og Museum Amager om arkivet
  • Vedtægter for Dragør Lokalarkivråd
  • En indsamlingspolitik for arkivet.

Driftsaftalen er ændret sådan, at det bliver præciseret, hvad det er, der rent faktisk er opgaven for arkivet. Her er samlingen delt op i den kommunale og den lokalhistoriske samling.

Det er Museum Amagers opgave at sørge for driften af arkivet – herunder at ansætte en arkivar og at koordinere arbejdet med de frivillige. Det er kommunen, som ejer arkiverne og selve ejendommen, og de giver også et generelt tilskud til Museum Amager for denne og andre opgaver.

Ny sammensætning

Vedtægterne for Dragør Lokalarkivråd ændrer på, hvem der bliver taget med ind i rådgivningen om arkivet. 

Indtil nu har der været en repræsentant for Amagermuseets Venner, en for Dragør Museumsforening og en for Danmarks Lodsmuseumsforeningen i rådet. Det vil der ikke være i fremtiden.

De frivillige vil fortsat have to medlemmer, men i fremtiden bliver den ene frivillige udpeget af museumslederen, mens det oprindeligt ikke var meningen, der skulle være en frivillig nummer to.

Men efter et politisk ønske blev det besluttet, at der bliver en frivillig mere i rådet, og at vedkommende bliver udpeget af de frivillige selv.

Til gengæld vil rådet få et medlem, der er udpeget af Dragør Lokalhistoriske Forening. Hertil kommer også et medlem af Museum Amagers bestyrelse og en repræsentant, der er udpeget af Dragørs skoler.

Samtidigt mister arkivrådet sin ret til at være udtale- og høringsberettiget om forhold, som kommunens administration vurderer hører under ledelsesretten. Det er eksempelvis forhold om drift og ændringer i arkivets organisation, økonomi, lokale- og personaleforhold.

Som hidtil vil der sidde en repræsentant for arkivbrugerne, som fremover bliver udpeget af museumslederen. Hertil kommer et medlem af kommunalbestyrelsen, der udpeges af denne, og så lokalarkivaren, der både er mødeleder og sekretær.

Arkivaren bestemmer

I forhold til politikken for indsamling af materiale så bliver det slået fast, at det er lokalarkivaren, der afgør, om materialet skal optages i arkivet.

Samtidigt skal der på alt materiale føres en såkaldt indkomstjournal, der registrerer, om noget materiale er en gave, depot eller lån, og om arkivet har lov til at kassere det, eller om det skal returneres, hvis det ikke er relevant for arkivet længere.

Arkivet beskriver selv, at det indsamler:

  • Materialet med relation til Dragør Kommunes geografiske område.
  • Materiale, hvis oprindelse og baggrund er velbeskrevet.
  • Materiale, der er velbevaret og bevaret i sin helhed.
  • Materiale, der bidrager til at fortælle lokalsamfundets historie.
  • Materiale, der supplerer samlingerne.

Samtidig giver de en række eksempler på materiale, der ikke vil blive optaget i samlingen: 

  • Uidentificerede eller dårligt beskrevne billeder.
  • Billeder af helt privat karakter, f.eks. af børn, husdyr, ferierejser, fester o.lign.
  • Arkivalier, der kun rummer information, der findes i andre kilder (f.eks. skattekvitteringer, dåbsattester o.lign.).
  • Regnskabsbilag af rutinemæssig karakter (f.eks. kontingentopkrævninger og kontoopgørelser),
  • Materiale, der må formodes at være sikret opbevaring et andet sted (f.eks. fotokopier af arkivalier),
  • Tryksager, der ikke indeholder information om lokalområdet (f.eks. bibler, sangbøger, lovsamlinger),
  • Digitalt eller digitaliseret materiale, der ikke opfylder arkivets minimumskrav,
  • Samt i øvrigt materiale, der er fysisk nedbrudt, er angrebet af skadedyr eller indeholder stoffer (f.eks. svampesporer), der kan skade samlingerne.

Denne indsamlingspolitik skal evalueres efter to år. 

En lille imødekommelse

Politisk har sagen også været en varm kartoffel.

Da sagen var til behandling i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, var der en række ændringsforslag på programmet.

Moderaternes medlem af udvalget, Lisbeth Dam Larsen, foreslog at udsætte beslutningen, til der har været en politisk drøftelse af, hvad politikerne i fremtiden vil med lokalarkivet. Det blev også foreslået, at historieinteresserede borgere skulle høres inden beslutningen. 

Men selvom liste T tilsluttede sig begge forslag, så var et flertal imod.

Til gengæld stillede et flertal bestående af Konservative, Venstre og liste T flere forslag om præciseringer, som allerede er beskrevet længere oppe – herunder at »de frivillige medarbejdere som supplement vælger en repræsentant.« På den måde giver partierne de frivillige mere medbestemmelse, end der oprindeligt var lagt op til.

I Økonomiudvalget, hvor Lisbeth Dam Larsen ikke har plads, gik forslagene glat igennem uden afstemninger. Her stillede liste T dog et ekstra forslag om at få fremlagt en skriftlig orientering fra museets ledelse om, hvordan de frivillige i fremtiden bliver organiseret, motiveret og engageret, og hvilke opgaver de forventes at varetage. Det blev vedtaget. 

Frygten er naturligvis, at de frivillige ikke vil kunne se sig selv i de nye retningslinjer – og dermed ikke vil være til så stor hjælp som hidtil.

Politisk uenighed

På kommunalbestyrelsesmødet, hvor de tre dokumenter blev endeligt vedtaget, var der ikke overraskelser i afstemningen, men der kom en række interessante pointer frem i diskussionen:

»Jeg savner helt overordnet en politisk diskussion. Hvad vil Dragør med et lokalarkiv? Herunder synes jeg også, at vi skal høre både de historieinteresserede og de frivillige Dragør-borgere. Hvad er baggrunden for denne drastiske ændring af lokalarkivets fundament?,« begyndte Lisbeth Dam Larsen sin argumentation.

Hun pegede på, at det at drive et statsanerkendt museum og et frivilligt drevet lokalarkiv er to vidt forskellige ting.

»For mig bør en lokalarkivar understøtte de frivillige arbejde – ikke være den, der leder og fordeler arbejdet,« sagde hun og fortsatte:

»De frivillige i et lokalarkiv er ikke bare ulønnet arbejdskraft. De er – eller rettere var – grundlaget for arbejdet i lokalarkivet. Og de mennesker, som vi borgere havde tillid til, når vi afleverede vores arvesølv til dem. Og bare til orientering: dybt engagerede ildsjæle er vanskelige at lede. Det kræver helt særlige lederegenskaber, som ikke nødvendigvis besiddes hverken af en lokalarkivar eller en museumsleder,« forklarede hun som baggrund for sine forslag, inden de igen blev stemt ned.

Godt redskab – ikke en hammer

Peter Læssøe fra liste T erklærede sig først enig i mange af de ting, som Lisbeth Dam Larsen sagde, men forklarede, at partiet alligevel stemte anderledes end hende.

»Vi håber, at vi i dag faktisk får en ny start på samarbejdet i kommunen vedrørende kommunens arkiver,« forklarede han:

»Derudover håber vi, at hele kommunalbestyrelsen vil støtte, at museumsledelsen får til opdrag at levere en beskrivelse af, hvordan man i fremtiden vil arbejde for at opretholde motivation og engagement hos de frivillige. Når jeg siger dette, så betyder det i vores verden, at man ikke skal hamre de frivillige i hovedet med indsamlingspolitikken.«

Han vil hellere have, at kommunen får ekstra udgifter til at opbevare indsamlet materiale, end at der bliver slukket for de frivilliges hjælp:

»Man skal ikke bruge politikken til at skændes, om man skal gemme en logbog eller to logbøger. I liste T ser vi indsamlingspolitikken som et godt redskab, der er retningsgivende, men det må ikke blive for rigidt. Og hvis det så afstedkommer, at det fylder lidt mere, end vi har plads til, så må I sende opgaven med at finde mere plads tilbage til os politikere,« sagde han inden han stemte for både Moderaternes forslag og flertallets forslag om de tre opdaterede dokumenter.

Offsidereglen

Kommentaren fik udvalgsformand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) til at reagere:

»Der kilder det jo lidt i en fodbolddommers mave: Enten er du offside, eller også er du ikke offside. Vi skal lige passe på, at der ikke går sådan noget selvjustist i det,« forklarede han, inden han henvendte sig til Moderaternes Lisbeth Dam Larsen:

»Jeg synes, at du lægger op til, at der skal være særregler for frivillige, der kræver en helt særlig ledelse. Ja, men der er jo også grænser. Vi må respektere, at Museum Amager har ledelsesretten over deres medarbejdere,« sagde han.

Mod slutningen af debatten blandede Helle Barth (V), Annette Nyvang (T) og Trine Søe (C) sig også:

»Jeg kan også godt se frustrationen over, at alting skal registreres. Men jeg er også bibliotekar, og hvis tingene ikke er registreret, så kan de jo ikke genfindes. Det kræver, at man står og kigger ned i en kasse. Det er ikke holdbart, hvis man skal drive forskning og finde materialer. Jeg vil anbefale, at vi godkender det her og kommer videre med respekt for hinanden,« forklarede Helle Barth.

En gordisk knude

»Vi har brugt rigtig lang tid på det – både i udvalget og i museets bestyrelse. Der er rigtig mange historier både fra de frivillige – dem har liste T jo også haft møde med – og i museet. Det hele kan ikke passe, og det er virkelig været en gordisk knude,« lød det fra Annette Nyvang, der sammen med Helle Barth er kommunalbestyrelsens repræsentanter i Museum Amagers bestyrelsen. Hun fortsatte:

»Jeg tror på, at det, vi beslutter i aften, viser en ny vej fremad. Vi starter et andet sted, og der er gjort utallige forsøg for at få de her parter til at tale sammen. Nu prøver vi det her, og så må vi tage et skridt mere i en anden retning, hvis det er, at det heller ikke lykkes. Men jeg tror på, at det her er det rigtige,« sagde hun.

Mange følelser

Trine Søe bakkede sin kollega i byrådet op:

»Der er blevet sagt rigtig mange kloge ting, og der er uden tvivl ret mange følelser i den her sag – både for de frivillige fra Museum Amager og for os kommunalpolitikere. Det er jo en levende historie vi har herude, og vi vil jo gerne genfortælle den,« startede hun, inden hun erklærede sig uenig med Lisbeth Dam Larsen:

»Jeg synes simpelthen, at vi har haft drøftet det her ret meget – også i udvalget. Jeg tror, vi skal videre nu. Det handler jo ikke om, at borgernes ting bliver smidt på gaden, men at det skal journaliseres ordentligt. Og det er det, vi kommer til at gøre,« sagde hun. 

Herefter kom forslag og ændringsforslag til afstemning, og skønt videooptagelsen fra kommunalbestyrelsesmødet viste, at mødelederen i form af borgmester Kenneth Gøtterup flere gange måtte bede om ro i salen – og til sidst true med at afbryde mødet – blev afstemningerne gennemført, og forslagene blev stemt igennem.

Nu starter så arbejdet med at få lokalarkivet til at fungere i en fremtid baseret på de af kommunen udstukne rammer.

Historisk Arkiv Dragør har gennem mange år haft til huse i det gamle rådhus på Stationsvej. Arkivfoto: Thomas Mose.
Historisk Arkiv Dragør har gennem mange år haft til huse i det gamle rådhus på Stationsvej. Arkivfoto: Thomas Mose.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk