Jubilæumspublikationer
Af museumsleder Søren Mentz
Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at Dragør Kommune har fejret 500-året for den hollandske indvandring til Amager. Oprindeligt blev jubilæet berammet til juni 2021, men det satte corona som bekendt en stopper for, og da det blev rykket til maj 2022, var det oplagt at slå begivenheden sammen med 100-året for Amagermuseets indvielse.
I 1922 besøgte Dronning Wilhelmina af Nederlandene nemlig det nys åbnede museum sammen med Christian 10. og hans familie. Den nederlandske ambassadør til Danmark er Museum Amagers protektor, og der er god kemi mellem ambassaden og museet. Derfor var det en stor glæde, at Prinsesse Beatrix af Nederlandene deltog i jubilæumsfejringen i 2022 sammen med Dronning Margrethe, for nu er det fjerde gang, at museet modtager en repræsentant fra det nederlandske kongehus.
Museum Amager har forberedt jubilæet og det kongelige besøg i flere år. Vi har benyttet anledningen til at udgive ikke mindre end tre publikationer med udgangspunkt i den hollandske kultur, som har påvirket Amager siden 1521. For et lille lokalmuseum er det ganske flot.
Amager – 500 års hollænderhistorie
Amager – 500 års hollænderhistorie udkom i 2021 og sekunderede den jubilæumsudstilling, som åbnede i juni uden større bevågenhed på grund af corona.
I bogens første artikel folder arkivar Henning Sørensen den hollandske kultur i Store Magleby ud ved hjælp af det righoldige billedmateriale, som Historisk Arkiv Dragør ligger inde med.
Professor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet giver et signalement af Amagers udvikling fra anden halvdel af 1800-tallet til industrialiseringen satte sit præg i begyndelsen af det 20. århundrede. Duedahl indleder sin artikel med H.C. Andersens »rejse« til Amager nytårsnat 1828–29. Den forskræmte digterspire nåede at passere henrettelsespladsen, men kom ikke længere end et par hundrede meter hen over »det flade, ubetydelige Amager«, før han vendte om og tog hjem i sikkerhed.
Lektor Sebastian Olden-Jørgensen fra Københavns Universitet sætter de berømte privilegier, som hollænderbønderne fik i 1521 og igen i 1547, ind i en historisk sammenhæng. Efter enevældens indførelse i 1660 skulle hver ny konge bekræfte privilegierne. Sidste gang, det skete, var i 1844.
Joost Robbe fra Aarhus Universitet har fundet hollænderbøndernes oprindelsessted ved at studere samtidige kilder og de første kolonisters navne. Han slår fast, at Store Maglebys indbyggere stammer fra Nordholland omkring byen Hoorn i Vestfriesland.
Morten Grymer-Hansen fra Københavns Universitet har set på detaljer i den berømte amagerdragt, især de luksuøse silkebånd, som prydede dragten i 1800-tallet, mens stadsarkivar Caspar Christiansen fra Frederiksberg Stadsarkiv fortæller om den koloni, som hollænderbønderne fra Store Magleby oprettede på Frederiksberg i anden halvdel af 1600-tallet, og om, hvordan denne amager-hollandske arv blev brugt til at sikre kommunens uafhængighed.
Museets personale har bidraget med to artikler: Christian Aagaard gennemgår de store brande, som har hærget Store Magleby i 1800-tallet, mens jeg selv analyserer forskellene mellem jubilæumsfejringerne i 1921, 1971 og 1996.
Til sidst præsenterer fotograf Rikke Colburn sine syv lokalhistoriske portrætter af hollændernes efterkommerne, som stadigvæk bor i Dragør.
Første oplag blev solgt på et halvt år, og andet oplag udkom i maj 2022. Amagers kulturhistorie fascinerer. Vi kan få eksterne forfattere til at bidrage, og det er interessant, når forskere fra landets universiteter ser med friske øjne på lokalsamfundet. De sætter »den unikke lokalhistorie« ind i »den store fortælling« og viser, at det giver mening.
Amagermuseet og den historiske forbindelse med Holland
I november 2021 besøgte jeg Monnickendam i kommunen Waterland og Hoorn i Nordholland sammen med den nederlandske ambassadør Rob Zaagman.
Ambassaden havde arrangeret et tæt program med flere møder, som gjorde det muligt for Museum Amager at introducere historien om de hollandske bønder, som immigrerede til Amager og etablerede et hollandsk samfund i Store Magleby.
Waterlands borgmester, Marian van der Weele, bød velkommen og fulgte os til det lokale museum, hvor vi diskuterede et muligt udstillingssamarbejde.
I Nederlandene er historien om Amager gået i glemmebogen, og det stod klart, at vi manglede en publikation, som kunne relancere historien. Museet valgte derfor at lave en tosproget jubilæumsbog på dansk og nederlandsk, som skulle være klar til maj 2022.
Amagermuseet og den historiske forbindelse med Holland eller Amager Museum en de historische band met Nederland belyser det kulturelle bånd mellem Nederlandene og Amager.
Bogens artikler er skrevet af museets personale og med bidrag af kunsthistoriker Tina Høegh Nielsen. Som frivillig på Historisk Arkiv Dragør faldt hun over en dagbog, som Trejn Albertine Jansen førte under et besøg i Holland i 1929 sammen med »Amagerlands Produktionsforening«. Rejsens højdepunkt var mødet med Dronning Wilhelmina på slottet Soestdijk. Det blev en slags genvisit for Wilhelminas besøg i Store Magleby i 1922.
Bogens forord er skrevet ambassadør Rob Zaagman og efterfølges af fem artikler. Ud over Tina Høeghs artikel introducerer Henning Sørensen amager-hollændernes historie i en billedrig indledning, mens Christian Aagaard viser resterne af hollænderkultur på Amagermuseet, og jeg selv gennemgår de kongelige besøg fra Nederlandene i 1922, 1946 og 1971.
Til sidst trækker Camilla Cziffery Nielsen tråde fra amagerdragten til egnsdragten i Friesland.
Dronning Margrethe og Prinsesse Beatrix modtog den tosprogede jubilæumsbog på Dragør Rådhus fredag den 20. maj. Det er håbet, at vi med denne publikation kan udbygge samarbejdet med det lokale museum i Monnickendam. Borgmester Marian van der Weele var nemlig også i Dragør den 20. maj og deltog i jubilæumsfejringen, hvor hun forærede to flotte dukker iklædt egnsdragt fra halvøen Marken i Waterland til Amagermuseet.
Fra Amagers private skatkammer
2022 er 100-året for Amagermuseets indvielse. Det har vi markeret med særudstillingen »Fra Amagers private skatkammer«. Jeg fik idéen til udstillingen efter flere besøg i private amagerhjem, hvor stuerne er fulde af historiske genstande og slægtsklenodier. Det er nemt at påstå, at lokalidentiteten er stærk, men hvordan viser man det?
Museet valgte, at indlåne lidt over 100 genstande fra private hjem – genstande, der knytter udlåneren til lokalhistorien og bygger bro imellem fortid og nutid. Udvalget blev foretaget af vurderingsekspert Martin Hans Borg, som tilhører en af de gamle dragørslægter.
Til udstillingen udgav museet et ræsoneret katalog over de indlånte genstande og med en artikel af Martin Borg, som sætter dem ind i en lokalhistorisk kontekst. Kataloget giver et signalement af lokalidentiteten anno 2022. Udstillingens fokus på genstande i private hjem kan forhåbentligt anspore til fornyet interesse i at videreføre og udvikle lokal-identitet.
De tre jubilæumspublikationer er layoutet og produceret af Starco Grafisk. Derudover udgav Aarhus Universitetsforlag i 2020 bogen »Portræt af et lokalsamfund. Fra amagerdragt til røvgevir« skrevet af museum-sleder Søren Mentz.
