Vi har modtaget:

Sommeren er ikke forbi

– men den politiske sommerferie er!

Første kommunalbestyrelsesmøde efter sommerferien havde vi i torsdags, og i denne uge starter alle udvalgsmøderne igen. Og det bliver uden tvivl et travlt efterår for alle partigrupper.

Vi fik en ny borgmester lige før sommerferien. 1. september starter vi årets budgetforhandlinger for 2022 imellem partierne. Der er lagt et hav af forhandlingsmøder i kalenderen. Stort set hele september er blokket ud med forhandlinger. Økonomiaftalen imellem kommunerne og regeringen er på plads. Men vi har endnu ikke fået et bud på, hvad det konkret betyder for Dragør Kommunes økonomi. Der er mange tal og komplekse sammenhænge, som først skal beregnes. Så vi politikere venter i spænding. Første budgettemamøde har vi torsdag.

Det er altid spændende og med en vis uro i maven, vi afventer de endelige tal. Vi håber jo alle på, at det ser fornuftigt ud, så vi ikke skal ud i at skulle kigge på reduktioner på områderne. Vi skulle jo hellere udvikle end afvikle.

Vi har også et kommunalvalg »coming-up« til november, hvor en ny kommunalbestyrelse skal sammensættes. Men uagtet valgkamp har vi en kommune, som skal være velfungerende, og et budget for 2022, der skal på plads. En valgkamp og et fokus på, hvad man ønsker for kommunen på lang sigt, må på ingen måde sætte den daglige drift af kommunen ud på et sidespor.

Så, kære politiske kolleger, lad os også huske at holde øjnene på bolden (driften af Dragør Kommune) de kommende fire måneder. Og så vil jeg ellers ønske jer alle en god valgkamp.

Vi ses derude.

Med venlig hilsen
Anne Funk (DF)
Medlem af kommunalbestyrelsen og kandidat til kommunalvalget

Det kan snart være slut med at skulle kæmpe om de gode pladser til valgplakaterne. Arkivfoto: TorbenStender.

Sydamagerlisten vil forbyde valgplakater

Sydamagerlisten vil reducere visuel forurening og CO2-udslip ved at forbyde valgplakater i Dragør. Læs mere

Det er nu blevet besluttet, at der skal etableres cykelbaner på Vestgrønningen. Arkivfoto: Thomas Mose.

Konservative i sjældent mindretal

Nu kommer der cykelbaner på Vestgrønningen. Flertallet sørger for nogle nye parkeringspladser, men ikke alle erstattes Læs...

Der er trængsel ved håndvasken

Borgerne i Dragør kæmper for butikslivet og udfordrer lokalpolitikernes beslutningsvilje Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk