Vi har modtaget  – svar til Jens Thorhauge og M. Boesen:

Verdensarv og overdreven turismeangst

Efter et stort forarbejde af en gruppe engagerede Drag-ør-borgere vedtog den samlede kommunalbestyrelse i 2017 at ansøge kulturministeriet om at komme i betragtning, når der næste gang skulle udpeges danske forslag til UNESCOs verdensarvsliste over umistelige kulturmiljøer. 

Til manges store glæde blev Dragørs ansøgning i konkurrence med i alt 13 ansøgere til denne attraktive status optaget på den såkaldte tentativliste, der består af de lokaliteter, som den danske stat ønsker optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Dette skete i øvrigt samtidig med, at Dragør modtog den fornemme danske Europa Nostra-pris for den store bevaringsindsats gennem årene.

Nu, hvor det endelige materiale skal færdiggøres og indsendes til Kulturministeriet som opfølgning på den oprindelige ansøgning, er der temmelig uventet fra forskelligt hold – også politisk – opstået tvivl om, hvorvidt Dragør skal springe fra og trække den tidligere ansøgning tilbage, hvad der utvivlsomt vil vække en ikke ringe opsigt. 

Men hvad er nu årsagen til denne tvivl? 

Ja, tvivlen har formodentlig allerede latent været til stede i et vist omfang, men kom for nylig for første gang til synligt udtryk i et læserbrev i Dragør Nyt, udfærdiget af formanden for Dragør Bevaringsnævn (læs David Rehlings indlæg her – red.). Upåagtet, at en verdensarvsstatus er den stærkest tænkelige beskyttelse af et bevaringsværdigt miljø, udtrykker han i læserbrevet stor skepsis over for UNESCO-tanken. En af begrundelserne er den mulige trussel fra en ukontrollabel turisme.

Dette læserbrev har siden udløst adskillige andre meningstilkendegivelser i Dragør Nyt, som alle har det tilfælles, at Dragør bør afstå fra optagelse på verdensarvslisten, da det vil medføre en tsunami af uhåndterbar masseturisme, som igen vil afføde en række strukturelle problemer bl.a. af trafikmæssig og parkeringsmæssig art. De to sidstnævnte problemer er kommunen allerede – uanset verdensarv eller ej – igennem et særligt nedsat §17 stk. 4-udvalg i gang med at søge løst. 

Hvad tilstrømningen af turister angår, begår læserbrevsskribenterne (som tilsyneladende selv har bidraget til turisttilstrømningen i de udenlandske verdensarvssteder, der anføres til sammenligning) utvivlsomt et fejlskøn. Ingen kan naturligvis med sikkerhed sige, hvor mange turister en UNESCO-status vil medføre. Men at sammenligne Dragør med nogle af Europas største feriedestinationer og kulturbyer, er selvfølgelig grundlæggende forkert. Vi har ikke fået noget, der ligner »Game of Thrones« eller »Star Wars«, der er set af millioner mennesker, optaget i Dragør. Men vi kunne dog mærke en øget interesse for byen året efter, at børnenes julekalender var blevet filmet her. 

Brügge, Dubrovnik, Firenze, Barcelona osv. bør lades helt ude af ligningen. I stedet for bør man skele til de øvrige danske og nordiske verdensarvssteder, og her er der, så vidt jeg kan se, ikke tale om nogen helt ukontrollabel sammenstimlen af turister, selvom man de fleste steder gør, hvad man kan for at tiltrække så mange som muligt. 

Dragørs nærhed til København har utvivlsomt en effekt, hvad man allerede oplever i dag. Derimod kan jeg, med mit kendskab til krydstogtturismen, afvise, at lufthavnen skulle have en nævneværdig effekt. Her gælder det for »incoming-bureauerne« om at få gæsterne så hurtigt ud til krydstogtskibene som muligt. Og ved afrejsen skal de oversøiske gæster være i lufthavnen mindst tre timer før afgang. Her der tale om ren »transfer«, og der er ikke plads til smutture. 

Enkeltbesøgende fra lufthavnen skal man heller ikke sætte næsen op efter i større målestok. Hvor mange kan finde ud af at tage linje 35 eller vil spendere en taxa i forbindelse med et kort transitophold i Kastrup? 

Busserne med krydstogtturister, som bruger 40 minutter i Dragør, er en helt anden snak. Hvis man pålægger disse arrangører en udgift, for eksempel i form af en pæn høj parkeringsafgift, er de så økonomifølsomme, at de i vid udstrækning vil blive væk.

Nu er det jo ikke sådan, at man slet ikke ønsker turister i Dragør, hvad man også kan udlæse af de forskellige læserbreve. Og resultatet af den nyafholdte »folkeafstemning« om udeserveringerne i Dragør tyder da også på, at nogle af Dragørs beboere gerne ser turister i gågaden. Der er i hvert fald ikke tvivl om, at de mange café- og restaurantejere sætter pris på turisterne. Men det siger sig selv, at ingen ønsker, at vi skal blive overrendt. Derfor har kommunen, som bekendt, også iværksat udarbejdelsen af en bæredygtig turismestrategi.

Som det fremgår af referatet fra kommunalbestyrelsesmødet torsdag den 19. november, har kommunen nu igangsat et udredningsarbejde vedrørende konsekvenserne af en verdensarvsstatus. I dette arbejde indgår også en offentlig høring. Jeg håber, den må blive således tilrettelagt, at den på et sagligt oplyst grundlag kan give et retvisende billede af, hvad Dragør-borgerne – også dem udenfor »den gule by« – ønsker og føler ved tanken om, at vores dejlige by måske kan blive indskrevet på listen over verdens fineste eksempler på umistelig kulturarv. Denne mulighed må ikke forpurres af facebook-pression eller mere eller mindre tydelige forsøg på at fremme personlige, økonomiske interesser.

Med venlig hilsen
Niels-Knud Liebgott
Nordre Tangvej