Vi har modtaget:

500-års-jubilæet

Dragørs fortid er spændende.

I år er det 500 år siden, hollænderne kom til Amager på foranledning af Kong Christian II. Det var efter rådgivning fra hollandske Mor Sigbrit, der var mor til kongens frille, Dyveke.

I øjeblikket vurderes det i Dragør, hvorledes festlighederne kan ske her i corona-tiden. Mon ikke det ender med en spartansk fejring i år – for så at holde festen lidt forsinket i 2022?

Hollændernes ankomst gav mange ændringer på Amager. Det vil blive bredt ud, når fejringen går i gang.

Personligt finder jeg det ret spændende, at hollænderne fik retten til lokalt selvstyre i 1521 – med egne love, egen styrelse og eget retsvæsen, dog uden mulighed for dødsstraf, men dog selvstyre gennem mere end 300 år, hvor resten af landet var underlagt enevældige konger.

Men inden hollænderne kom ...

Da opvisningsbanen for Dragør Boldklub blev anlagt i 90’erne, blev projektet forsinket, da man overraskende opdagede en stor stenalderboplads. Den ligger i dag i sikkerhed under fodboldbanen. Det viste, at der har boet mennesker i Dragør i mindst 5.000 år. Stenaldertiden i Dragør var dog kendt, da der gennem årene er fundet adskillige flintredskaber.

Et par hundrede meter derfra ligger Store Magleby Kirke. Den første kirke på stedet blev opført i midten af 1100-tallet, den gang Valdemar den Store regerede. Samme konge satte sig i øvrigt tungt på skatter på sildemarkederne i Skåne og i Dragør. Kirken blev flere gange udbygget, men nordmuren er fra den første kirke. Kirken fik sin nuværende udformning, da hollænderne i 1620’erne foretog de sidste ombygninger.

I Dragør havde vi også bronzealderen, fra omkring 1800 år før Kristus. Her er Blushøj på Engvej et vidne. Og i hvert fald to andre høje er gennem årene pløjet ned.

På markerne ved Glistrup Gård på Kirkevej fandt rytterislaget under Københavns belejring i 1658 sted – et slag, hvor kongerne Frederik 3. og Karl 10. Gustav deltog personligt. Slaget endte med dansk sejr, men Karl 10. Gustav undslap. Var han blevet fanget, ville Skåne, Halland og Blekinge have været tilbageerobret – og Danmarks historie ændret.

Batteriet ved Gåserepublikken blev opført under Kanonbådskrigen mod England i 1807–1814.

Ved gården Godthåb, som i dag ligger på A. P. Møllers Allé, fandt man for en del år siden en vikingelandsby. Var der Dragør-vikinger med på Svend Tveskægs erobringstogter i England i årene omkring år 1000? Det vides ikke, men det er dog kendt, at der deltog vikinger fra hele landet.

Hollændernes ankomst i 1521 er bestemt værd at mindes.

Men vi må aldrig glemme, at Dragør er gammelt kulturland. Her boede mennesker langt før 1521.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer, DF
Medlem af Dragør Byråd

Vi har modtaget: Er Dragør ikke som Korsbæk?

Morten Dreyer, Dansk Folkeparti, har indsendt et debatindlæg til Dragør Nyt om Dragørs lokalhistorier. Læs mere

Vi har modtaget: Tavshedens fejhed

Finn Rudaizky har i anledning af årsdagen for krystalnatten indsendt et debatindlæg til Dragør Nyt. Læs mere

Vi har modtaget: En fiskekutter i Dragør blev min redning

Finn Rudaizky fortæller her historien om, da han som barn blev sejlet over sundet på flugt fra nazisterne.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk