Generalforsamling i borgerforeningen
Generalforsamling med genvalg og få overraskelser Læs mere
Nej til UNESCO i Dragør ... det er en interessant titel på en underskriftindsamling, al den stund at institutionen UNESCO overhovedet ikke er i stand til at komme til Dragør.
UNESCO er, så vidt jeg ved, ikke et rejsebureau, så det vil heller ikke være dem, der i givet fald bringer turister til Dragør.
Måtte Dragør blive optaget på verdensarvslisten, der føres af UNESCO, ville jeg betragte det som en velfortjent anerkendelse fra verdenssamfundet af den målrettede bevarende indsats, vores enestående lokalsamfund har stået for gennem flere generationer.
Jeg deler mange medborgeres bekymring for den påvirkning, en ukontrolleret turiststrøm de senere år har haft på vores by, men det har jo ikke noget at gøre med UNESCO.
Det er godt, at vores kommunalbestyrelse har valgt at lytte til disse bekymringer. Det har de gjort ved en beslutning om at udarbejde en egentlig turismestrategi og en plan for en nødvendig forbedring af byens infrastruktur. Dette er nødvendigt, uanset om Dragør optages på verdensarvslisten.
Lad os støtte kommunalbestyrelsen ved at komme med forslag til, hvad vi synes, der kan gøres for at styrke vores herlige by og kommune, frem for udelukkende at tale om hvad der ikke skal gøres.
Med venlig hilsen
Leif Ingersholm
Sydstranden
Generalforsamling med genvalg og få overraskelser Læs mere
3. maj 2024
I sidste uge, nærmere bestemt torsdag den 25. april, blev der afholdt rejsegilde for Københavns Lufthavns nye byggeri
2. maj 2024