Vi har modtaget:

Nyt erhvervsområde i Dragør på bedding

Efter års arbejde er et større areal nu i høring. Det gælder for et areal mellem lufthavnen og Ndr. Dragørvej, lige vest for det nuværende erhvervsareal ved A. P. Møllers Allé.

Det drejer sig om et cirka 17 ha stort areal, som ministeriet har valgt at sætte i spil efter 20 års pres – nu kommer det endelig videre.

Høring af landsplandirektiv for arealer til erhverv skal være på plads den 1. november 2021 fra Dragør, jævnfør Bolig- og Planstyrelsens deadline for høringssvar.

Dansk Folkeparti vil stemme for, da det har været et udtalt ønske for os gennem årene.

Efter høringen og den efterfølgende lovændring vil der skulle laves en lokalplan for erhvervsarealet, samt et tillæg til kommuneplanen i foråret 2022.

Hvordan lokalplanen skal udformes, vil fremtiden vise, men mon ikke den vil ligne den eksisterende ved A. P. Møllers Allé.

Arealet er i dag i privateje på nær den lille Køje (vandhullet ved Ndr. Dragørvej), som er fredet. Det medfører, at arealet, som i dag bruges til landbrug, naturligvis kan fortsætte med det. Ingen ændringer.

Men mon ikke de løbende vil modtage købstilbud fra forskellige erhvervsudviklere.

Projektet har været længe undervejs, men alt godt kommer til den, som venter – og som formår at presse på igen og igen og varigt.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer, DF
Formand for By-, Erhvervs- og Planudvalget

Pia og Kasper Schønning overtager driften af Café Sylten. Foto: Thomas Mose.

Nye forpagtere af Sylten

Pia og Kasper Schønning bliver nye ansigter på Café Sylten med løfter om fornyelse. Læs mere

Tankstationen på Kirkevej har fået ny ejer. Foto: TorbenStender.

Nyåbning af tankstation på Kirkevej

Fejring med billigt brændstof og særlige tilbud markerer åbningen af nye Uno-X faciliteter. Læs mere

Forårets aktiviteter og nyheder fra rådhuset

En tid med fornyelse og fejring: Dragør Kommune introducerer erhvervsstrategier, styrker pædagogområdet og forbereder sig på kommende jubilæum.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk