Vi har modtaget:

Nu haster det inden valget

Nu er det 14 dage siden, jeg sendte nogle relevante spørgsmål via Dragør Nyt.

De nye kandidater har travlt med at promovere sig, men den siddende kommunalbestyrelse må da kunne svare på de tre spørgsmål:

  1. Hvad er forskellen på Krudthus 1 og Krudthus 2, når vi taler om fredning?
  2. Hvorfor støtter kommunen ikke Ole Storgaards forslag om at bruge Krudthus 2 til kulturhus – i stedet for at det skal rådne op dag for dag. Et kulturhus bør ikke centraliseres på havnen. Det er et hus for alle borgere i kommunen, også dem i Store Magleby samt Søvang, og for gæster udefra.
  3. Hvorfor svarer kommunen ikke på den ansøgning fra Bue-Net om plads på havnen til deres velasorterede skibsproviantering (en iværksætter med arbejdspladser). Den er mere relevant på havnen og kan trække kunder til Dragør fra nær og fjern. Ligger ansøgningen i en skuffe – eller det værste, er den arkiveret lodret?

Vi må have disse spørgsmål besvaret inden, vi afgør, hvor vores kryds skal sættes.

Med venlig hilsen
Asger Varding

Forårets aktiviteter og nyheder fra rådhuset

En tid med fornyelse og fejring: Dragør Kommune introducerer erhvervsstrategier, styrker pædagogområdet og forbereder sig på kommende jubilæum.

Nedrivning af Glistrupgård

Fra forfald og stridigheder til en ny begyndelse - Historien om Glistrupgårds omdannede skæbne. Læs mere

Historisk aftale sætter folkeskolen fri

Et bredt politisk samarbejde baner vejen for en skolereform, der giver lokal indflydelse og tilfredsstiller moderne uddannelsesbehov.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk