Nyt fra Dragør Boldklub:

Bolden ruller igen

Oprykningsslutspil i serie 1

Da Dragør Boldklubs 1. senior startede serie 1-sæsonen 2019/20 med et nyt trænerteam bestående af Henrik Gundersen og assistenttræner Mark Hemmingsen, var målsætningen, at holdet skulle være med i oprykningsspillet. Efter seks sæsoner i serie 1, hvor Dragør Boldklub har været tæt på at rykke op, ligger DB efter efterårssæsonen på en oprykningsplads. 

Efteråret startede med ikke mindre end otte sejre og to uafgjorte kampe, før IF Føroyar satte en kæp i hjulet for DB. Den følgende kamp på udebane mod Sundby resulterede i endnu et nederlag. I den svære sidste »alt eller intet«-kamp om førstepladsen mod Jægersborg, rejste DB sig igen og vandt kampen 1–0. 

Efterårets mest velfortjente sejr fik DB mod Vigerslev, som blev besejret med 3–2 på udebane. 

Ved afslutningen af efterårssæsonen ligger Dragør Boldklub og Vigerslev i toppen af serien med 29 point. Jægersborg og Viktoria er henholdsvis nummer tre og fire med 22 point. Da efterårssæsonen gik på hæld, var der endnu lang vej, før tingene ville være afgjort. Der var stadig 13 kampe, der skulle spilles spilles med sæsonstart den 4. april på hjemmebane mod FK Prepa. Altså, det var planen, før coronakrisen brød ud i lys luge. 

Virussen satte ikke bare en stopper for sæsonstarten. En uges træningstur til Tyrkiet, der skulle have fundet sted midt i marts, blev også aflyst. Turen sydpå til varmen skulle have bragt holdet sammen og givet det den sidste gejst inden turneringstart. 

Oprykningsslutspil

DBU København har i samråd med klubberne i alle serie-rækkerne besluttet, at de resterende kampe skal spilles. For Dragør Boldklub er det besluttet, at der spilles et oprykningsslutspil i serie 1. 

Det bliver de fire bedstplacerede hold efter efterårssæsonen, BK Viktoria, Jægersborg, Vigerslev BK og Dragør Boldklub, der kommer til at deltage i oprykningsslutspillet. To af disse hold vil efter slutspillet rykke op i københavnsserien. 

Der er også slutspil for de andre hold i serie 1, men der skal ikke findes en nedrykker.

Ved redaktionens slutning var det endnu ikke klart, hvordan slutspillet bliver udformet.

Spilleplanen for oprykningsslutspillet

Onsdag d. 17. juni kl. 19 DB–BK Viktoria på DB’s hjemmebane.

Lørdag d. 20. juni kl. 12 DB–Jægersborg BK på DB’s hjemmebane

Lørdag d. 27. juni kl. 12 Vigerslev BK–DB i Valby Idrætspark

Som tilskure skal man være opmærksom på, at det gældende forsamlings-forbud. Retningslinjer betyder, at der må være 500 siddende publikummer for eksempel på medbragte klapstole.

Der maksimalt må være en tilskuer pr. 2 m2.

Kampe Sejre Uafgjort Nederlag Målscore Point
1 Vigerslev BK 13 9 2 2 39–19 29
2 Dragør Boldklub 13 9 2 2 30–14 29
3 BK Viktoria 13 6 4 3 24–18 22
4 Jægersborg BK 13 7 1 5 33–29 22

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk