Vi har modtaget:

Ældrepleje

Stifteren af det private plejehjem »Dagmarsminde«, May Bjerre Eiby, har fået Fonsmark-prisen af Berlingske.

Det er fuldt fortjent.

Fonsmark-prisen bliver uddelt til en person »som har sat sig særligt ambitiøse mål og nået dem til gavn for andre«. Prisen var tidligere kendt som Årets Dansker, som Berlingske uddelte fra 2014 til 2018.

Sidste år på en sommerdag gik jeg med min Anni og Annis gamle studieveninde en tur til Dragør gamle by for at spise frokost hos Philip på Dragør Strandhotel. Og de er ingen årsunger de to studieveninder: Veninden var 81 år og Anni 79 år.

På vor vej til byen gik vi langs stien ved tennisbanerne. Parken omkring Enggården var gabende tom.

Hvorfor sad Enggårdens beborere ikke i små grupper med et kaffekrus eller en bajer i hånden i det dejlige solskin, i stedet for at være spærret inde? De kunne have fået frisk luft og en passiar.

Hvad med at lave en gruppe af frivillige til at køre kørestolen ud, eller gå en tur i den skønne Wiederpark, så de gamle kan dufte, få frisk luft og møde hinanden på afstand.

Jeg selv vil godt være frivillig. Jeg er kun 75 år og har fået ny hofte.

Med venlig hilsen 
Steen Olsen
Kandidat for det Konservative Folkeparti til KV21

Vi har modtaget: Ændringer i ældreplejen

Ali Qais og Lisbeth Dam Larsen – medlemmer af kommunalbestyrelsen for Moderaterne i Tårnby og Dragør, har indsendt et...

Vi har modtaget: Ældre skal have ret til selvbestemmelse

Helle Barth, Henrik Kjærsvold-Niclasen samt Erik Skovgaard-Nielsen fra Venstre i Dragør at indsendt et debatindlæg om regeringens planer for...

Vi har modtaget: Det gode liv på Enggården

Trine Søe, Jan Madsen og Theis Guldbech som er Konservatives medlemmer af Social-, Sundheds og Arbejdsmarkedsudvalgsamt har skrevet et...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk