Aktivitetshusets rejseleder

Af Rasmus Mark Pedersen

Jytte Zaar elsker sin tjans som rejsearrangør. Hvad end det er en tur til Vestjylland eller Vietnam. Hun kan bare ikke klare de to b’er: Brok og banker.

»Jytte kan du ikke lave en rejseklub?« Nogle gange skal der ikke mere til. Det skulle der i hvert fald ikke for Jytte Zaar. 

Efter at have rejst alene rundt efter sin mands død i 1995 bliver hun i Dragørs Aktivitetshus spurgt om, om hun ikke vil stå for en rejseklub.

Jytte Zaar er med på idéen og får rejseklubben stablet på benene. Og der er interesse for rejserne lige fra starten.

»Jeg tror, vi til at starte med er en 220–230 stykker, der er med. Det er jo gratis at få tilbuddet om at komme med, man skal bare melde sig til,« fortæller Jytte Zaar.

Selvom hun holder meget af arbejdet og rejserne, så er der også udfordringer ved at stå som arrangør for det hele.

Bankernes begrænsninger

Jytte Zaar er rigtigt træt af, hvordan hendes bank håndterer hendes frivillige arbejde. I starten stod hun nemlig selv for alt arbejdet med at arrangere turene rundt i Danmark og resten af verden.

Jytte Zaar er ansvarlig for transport, hoteller, priser, oplevelser og så videre. Hele pakken. Men det har bankerne gjort rigtigt besværligt.

Mange betalte mange nemlig kontant, og det gav Jytte Zaar problemer, når hun skulle i banken med pengene.

»Bankerne troede, at jeg hvidvaskede penge. Mange betalte kontant, og det var helt fint. Så tog jeg min lille madkasse med penge ned til banken for at sætte dem ind, men så spørger banken, hvor jeg har dem fra,« fortæller hun.

Nye bankregler for at undgå hvidvask, som var svære at komme udenom, satte en kæp i hjulet for Jytte Zaar.

»Så siger banken til mig, at jeg kun kan sætte 10.000 kr. ind. Så må jeg vente en måned, før jeg kan sætte 10.000 kr. ind igen. Så selvom jeg havde pengene, måtte jeg tage fra min egen konto for at betale for bus, hotel og så videre,« fortæller hun.

Det holdt ikke i længden, så nu bruger Jytte Zaar i stedet for et rejsebureau. Det betyder dog ikke, at hun har opgivet styringen med rejserne, og hvordan de skal udformes.

»Nu bruger jeg et rejsebureau, men jeg sidder stadig og siger, hvordan det hele skal være. Så kan det godt være, at de kan foreslå alt muligt, men jeg ved, hvordan vi skal have det. For eksempel skal der ikke være en masse trapper, da vi er en gruppe af ældre,« forklarer hun.

Drop indpakningspapiret

På trods af det store arbejde med at arrangere rejserne og alle udfordringerne, som følger med, så holder Jytte Zaar meget af at være rejseleder.

Det giver hende noget at se folk glade, og heldigvis er de også gode til at vise deres glæde over rejserne.

»Det er så skønt at komme i aktivitetshuset og få en krammer eller møde folk på gaden, som fortæller, hvor dejlig en tur det har været,« siger hun.

Selvom Jytte Zaar elsker sin tjans som rejsearrangør, så er der dog én ting, hun ikke kan klare, når først rejsen er i gang. Og det er brok.

»Jeg gider ikke, at folk er sure. Så synes jeg, at det er dumt at tage med. Folk skal være positive, fordi det hele kan ikke køre på skinner,« siger hun.

Særligt kan hun ikke lide, hvis folk sidder og brokker sig i et hjørne i stedet for at komme til hende. Det er bedre at komme ud med det, hvis man er utilfreds med noget. Folk skal ikke pakke tingene ind.

»Jeg er blevet så gammel, at jeg ikke har råd til indpakningspapir. Folk må af med tingene med det samme. Det er meget nemmere,« som Jytte Zaar forklarer det på sin egen måde.

Men på trods af både problemer med bankerne og brok, så husker Jytte Zaar mest af alt alle de gode ture, som hun har været med til at arrangere. Derfor har hun heller ingen planer om at stoppe med det lige foreløbigt.