Vi har modtaget:

Bureaukrati frem for velfærd

»Turn around« blev til »turn down«

Hvorfor vil Sydamagerlisten ikke støtte de planlagte nedskæringer på børne- og ældreområdet? 

Det har jo vist sig – allerede efter få måneder i den nye valgperiode – at budgettet ikke kan holde – et budget, som Sydamagerlisten allerede under valgkampen kaldte for et »skønmaleri«. 

Budgettet var – og er – et budget, som bygger på, at indtægterne vil stige mere, end udgifterne – og det tager ikke højde for, at både antallet af ældre og antallet af børn vil stige. Det er et budget, som bygger på ren ønsketænkning uden rod i virkeligheden – og er et budget, der alene blev fabrikeret til valgkampen.

Velfærd frem for bureaukrati

Men gør vi ikke noget, så tømmer vi jo kommunekassen! 

Er Sydamagerlisten ikke et ansvarligt parti? 

Jo, i allerhøjeste grad. Det er netop fundamentet for partiets stiftelse. Vi har derfor fra start peget på en anden finansieringsmodel, der kan redde vores velfærd. 

Man siger, at et velfærdssamfund måles på dets evne til at tage vare på de svageste. Sydamagerlisten gik derfor til valg på at spare på bureaukratiet. Vi foretrækker at spare på de kolde hænder frem for de varme hænder. 

Vi er en af Danmarks dyreste kommuner regnet i administrative udgifter per indbygger. Hovedsageligt fordi vi er meget lille kommune. Vores administrative udgifter er cirka 55% højere, end vor nabokommunes. Eksempelvis vil en familie på fire spare cirka 11.000 kr. om året, hvis de i stedet for blev administreret af Tårnby Kommune.  

Den tidligere kommunal-bestyrelse forringede Dragørs egenkapital med 111 mio. kr. De indefrøs 42 mio. kr. i feriepenge, optog lån for 30 mio. kr., udskød anlægsopgaver for 18,6 mio. kr. og vedtog et budget for 2022 uden hold i virkeligheden. 

Resultatet blev – billedligt talt – en langsomt synkende skude, som fortsat tager vand ind.

Dyrt at være lille

Om vi kan lide tanken eller ej, så er det allerede få måneder inde i den nye valgperiode klart, at vores forsøg på at klamre os til Dragørs selvstændighed koster velfærd. 

Et flertal foretrækker at have eget rådhus, egne taburetter med dyrt bureaukrati og begrænset faglighed. Vi er landets mindste landfaste kommune med store økonomiske og faglige udfordringer. 

Selvfølgelig vil Sydamagerlisten de næste 3½ år gøre sig umage og arbejde konstruktivt for Dragør ved en hurtig sammenlægning af de to kommuner. Det vil give en bedre økonomi og en stærkere faglighed, mindre bureaukrati og mere velfærd at have en ny moderne Sydamager Kommune, som kan magte de meget store og komplicerede udfordringer, som kommunerne står over for, og være en troværdig med- og modspiller til vore nabokommuner og til stat og lufthavn. Og det må gerne være med vores nuværende borgmester på kommandobroen. 

Men indtil videre vil »orkestret fortsætte med at spille«. 

Med venlig hilsen
Flemming Blønd (L)
Cand.jur.
Kommunalbestyrelsesmedlem for Sydamagerlisten

 

Forårets aktiviteter og nyheder fra rådhuset

En tid med fornyelse og fejring: Dragør Kommune introducerer erhvervsstrategier, styrker pædagogområdet og forbereder sig på kommende jubilæum.

Nedrivning af Glistrupgård

Fra forfald og stridigheder til en ny begyndelse - Historien om Glistrupgårds omdannede skæbne. Læs mere

Dragør-modellen er en alvorlig trussel mod vores skoler

Passer borgmesteren på Dragør (VIII) Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk