Fotografi af Dagmar Starckes billedtæppe »Livets Gang«.
Fotografi af Dagmar Starckes billedtæppe »Livets Gang«.
Vi har modtaget:

Det forsvundne billedtæppe

Er der nogen, der kender til det forsvundne billedtæppe?

Her bringes en efterlysning af et smukt billedtæppe i gyldne farver af billedkunstner Dagmar Starcke. Det forsvandt fra Dragør Kommunes lokaler i Plan og Teknik på Stationsvej i 90’erne.

Jeg håber, at der er nogen, der har en viden om, hvor billedet befinder sig i dag. Det kan være eventuelt tidligere ansatte på forvaltningen eller personer, der har set billedet senere.

Byens berømte læge, Dr. Dich, havde konsultation i lægeboligen på Stationsvej. I venteværelset hang det smukke billedtæppe, som var en gave. Det er skabt af stofrester, der efter at have været bleget i solen for ikke at ændre farve, blev klippet ud og sat sammen til motiver.

Billedtæppet målte cirka 195 x 165 cm – og det var indrammet i en guldramme med refleksfri glas.

Som det fremgår af billedet forestillede det livets gang – startende med dåben, barnets opvækst, giftermål og arbejde som landmand og et skib fra Dragør, kirke samt fortællingen om de nye generationer. Alt sammen i en cirkel med en løvkrans og et kors i midten. Et meget smukt billede med gyldne farver.

Henrik Starckes værk »De fire vinde«.
Henrik Starckes værk »De fire vinde«.

Povl Abrahamsen, der var svigersøn til Poul Dich, blev i 1969 afdelingsarkitekt for Dragør Kommunes Plan- og Byggeafdeling, og i den forbindelse overtog han billedet, som kom til at fylde den ene væg på hans kontor, der i dag rummer 1. sal på lægekonsultationen på Stationsvej.

Da Povl Dich stoppede i 1990 (fortsatte dog som konsulent i byggesager) var der en del oprydning, så hans kone, Lisbeth Dich Abrahamsen, lod i første omgang billedet hænge på forvaltningen, men da hun noget senere ville hente det, var det desværre væk. Hun tænkte, at det da ikke blot kunne forsvinde fra rådhuset, og at det måtte stå på gangen et sted eller var stillet i kælderen – men det var pist væk. Hun fik kontakt med en af de ansatte fra kommunen, som havde tilsyn med lokaler m.v., men han kunne heller ikke hjælpe med en opklaring.

Lisbeth Dich Abrahamsen undersøgte også Hollænderhallen, hvor familien senere efter fyrværkeribranden i deres hus på Skipperstræde 3 i 1976 havde opmagasinering, men der var heller ingen spor af det her.

Dagmar Starcke, der havde stor succes som billedkunstner, var gift med billedhugger Henrik Starcke, der blandt andet lavede værket »De fire vinde«, som har prydet lufthavnen siden 1964. Henrik Starche er fætter til Lisbeth Dich Abrahamsens mor, Minna Dich.

Billedtæppet har en særlig betydning for familien, og jeg vil opfordre alle til at medvirke til, at det forsvundne billede dukker op igen – lige nu er det pist forsvundet.

Henvendelse vedrørende billedet kan stiles til Carsten Dinesen Maass, Dr. Dichs Plads 2, Dragør.

Med venlig hilsen
Carsen Dinesen Maass

Vi har modtaget: Bliver filmen om Ellen Nielsen nu til noget?

Morten Dreyer har indsendt et indlæg om filmatiseringen af Ellen Nielsens liv. Læs mere

Vi har modtaget: Er Dragør ikke som Korsbæk?

Morten Dreyer, Dansk Folkeparti, har indsendt et debatindlæg til Dragør Nyt om Dragørs lokalhistorier. Læs mere

Vi har modtaget: Tavshedens fejhed

Finn Rudaizky har i anledning af årsdagen for krystalnatten indsendt et debatindlæg til Dragør Nyt. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk