Vi har modtaget:

Dragør gamle by og havn er verdensarv

Vurdering, at Dragør gamle by og havn er verdensarv, blev støttet i Dragør af samtlige foreninger og museer, der arbejder med kulturmiljøet. En enig kommunalbestyrelse anbefalede indstillingen i 2017 sammen med 100 andre museer i Danmark, bevaringsforeninger, og kulturpersonligheder samt Kulturministeriet og derfor lykkedes det i 2018 at sætte Dragør på den tentativliste, som er det sidste skridt før en eventuel optagelse på UNESCOs verdensarvliste. Det er som bekendt UNESCOs verdensarvskomite, som i sidste ende træffer beslutningen ud fra en lang række krav og kriterier, og den næste på listen i Danmark som kandidat til at blive kulturel verdensarv er vikingetidens ringborge.

Prospektet, der er resultatet af fem års arbejde med frivillige fra Dragør, har været bragt og kommenteret blandt andet i Dragør Nyt og sociale medier, og repræsentanter for gruppen har stillet op ved adskillige lejligheder både ved generalforsamlinger og blandt andet ved to offentlige borgermøder i Borgerforeningen med UNESCO på dagsordenen, hvor det har affødt en god debat blandt borgerne med belysning af fordele og ulemper ved denne optagelse. 

Selve nomineringsansøgningen og en forvaltningsplan er nu på vej til en endelig politisk godkendelse, og det er glædeligt, at næsten samtlige politiske partier og lister i Dragør Kommunalbestyrelse har bakket op om en borgerinddragelse og deraf følgende høringsperiode. Det er nærdemokrati, når det er bedst, at man afventer borgernes tilbagemelding, inden man tager politisk stilling. Såfremt ansøgningen fremmes, er det staten, der ansøger om, om Dragør kan udpeges som værende verdensarv på linje med de øvrige syv steder i Danmark, der allerede er udpeget, og som man er forpligtet af konventionen til at bevare som den del af verdens kultur- og naturarv, der er umistelig for hele menneskeheden.

At Dragør nu er på tentativlisten er en meget stor anerkendelse. Det bemærkes ved vurderingen af ansøgningen, at den »vidner om en stærkt og bredt funderet indsats, der afspejler viden og et bemærkelsesværdigt engagement, hvor borgere, politikere, embedsmænd og institutioner har vist samarbejdsvilje og -evne ud over det sædvanlige – med lokalt engagement«.

UNESCO-ansøgningen

Selve arbejdet i UNESCO-arbejdsgruppen har foregået i et tæt samarbejde med relevante nøglepersoner blandt andet fra Slots- og Kulturstyrelsen og UNESCO-udpegede områder i Danmark – blandt andet Christiansfeld, som vi temamæssigt kan sammenligne os med. Normalt bliver ansøgningerne udarbejdet i et dyrt professionelt regi. Men Dragør-ansøgningen har ikke kostet en krone at udarbejde. Som det vil fremgå, er det videre arbejde også baseret på genbrug og frivillig arbejdskraft. Fordi det er ildsjæle, der vil Dragør, og som tror på, at arbejdet vil bidrage til at bevare og udvikle det enestående kulturmiljø omkranset af Dragør by og havn, som vi alle sætter stor pris på, og som forskellige mennesker gennem tiden har sat sit præg på at bevare. 

Dragør er med byens og havnens struktur, arkitektur og byggeskik en enestående velbevaret søfartsby fra sejlskibenes storhedstid i 1700- og 1800-tallet. Såvel byen som havnen fremstår autentisk og med integritet, og der er gennem mere end 100 år gennemført et bevaringsarbejde, der er enestående i international sammenhæng, og som vi alle er stolte af. Æren for dette er i høj grad beboerne, der er bevidste om, at de kun har husene til låns, og at kulturarven, som vi har lige uden for døren, er dyrebar og let kan gå tabt, hvis vi ikke alle lever op til lokalplanerne for området.

Tak til kommunalbestyrelsen for at tage et ansvar ved at indbyde til denne debat om dette vigtige spørgsmål om Dragør fremtid, og tak til de mange borgere, som aktivt har bidraget til at få belyst fordele og ikke mindst ulemper, der kan være ved en UNESCO-godkendelse, primært centreret omkring manglende infrastruktur og parkering, styring af turisme, sanitære forhold og den påvirkning, en godkendelse kan have for beboerne i den gamle by. 

Jeg har med stor interesse fulgt debatten i Dragør Nyt og på de sociale medier og vil forsøge at motivere mit standpunkt i debatten med fokus på de områder, der har været fremhævet i medierne. 

Masseturisme

Turisme er et vigtigt væksterhverv, både globalt og for Danmark. Dragørs placering tæt på København, som også arbejder på at sprede turisterne ud i omegnen og Københavns Lufthavn giver naturligvis anledning til bekymring. Ydermere reklameres allerede nu med, at vi er på UNESCOs tentativliste. Mange spørger, om forvaltningsplanen og arbejdet med at lave en kommunal turiststrategi er tilstrækkeligt, og om der findes værktøjer til at styrke ønsket om at regulere turismen – et fokusomåde, som UNESCO også er opmærksom på og udvikler værktøjer til, som kan bruges lokalt. 

Der er mig bekendt ikke nogle af verdensarvsstederne i Danmark, der er plaget af masseturisme. 

Hermed en opfordring til, at man læser feedback fra de syv andre verdensarvssteder i Danmark – bilag til høringsmaterialet, som kommunalbestyrelsen besluttede den 4. februar 2021.

Tværtimod har det skabt værdi både for virksomhederne, kulturinstitutionerne og indbyggerne. Status i dag er, at der ikke er nogen strategi for eller ledelse af turismen i Dragør Kommune. 

Turisterne kommer under alle omstændigheder i voksende antal. Nogle analyser viser, at Asien og specielt Kina bliver det største udrejseland grundet højere levestandard. Kald det naivt, men jeg tror, at en UNESCO-godkendelse vil betyde en mulighed for en bedre indsats for både Dragør Kommune og de organisationer, der arbejder med turisme i Dragør, samt at disse grupper bedre kan styres blandt andet i et professionelt samarbejde med for eksempel Wonderful Copenhagen. Det kalder på, at det igangværende arbejde med en strategi og handlingsplan på turismeområdet færdiggøres. 

Man har i Dragør Kommune i Budget 2021 nedlagt erhvervs- og turistkonsulentstillingen og derudover markedsføringspuljen på 70.000 kr. Så det er p.t. helt op til de frie kræfter at bruge »tag selv-bordet« i Dragør uden at betale en krone til drift og vedligehold. Store grupper af krydstogtsgæster fra hele verden vandrer i hastigt tempo rundt i den gamle by ofte med få minutters mellemrum og på havnen med en udenbys guide, der arbejder efter en stram tidsplan. Der arrangeret måske en kaffepause ved havnen, men ellers mærker de handlende i byen meget lidt til disse transporter. Dertil kommer mange nye grupper fra blandt andet Asien i busser, der parkerer gratis på Færgevejen, og hvor gæsterne på alle måder fylder rigtig meget i landskabet og byen. Tydeligt, at de også mangler information om, hvordan man opfører sig i et bevaringsværdigt område, hvor folk også bor. 

Turistkontoret drives med kommunalt tilskud af Museum Amager og de 30–40 frivillige turistværter, der yder en stor indsats for at servicere turisterne. I 2020 var det cirka 11.000 gæster, der besøgte turistkontoret. Der er frivillige, som laver byvandring med gæster udefra, og Turistrådet laver hjemmeside og turistfolder. Museum Amager planlægger gennem kurser en opgradering af turistværternes rolle og planlægger sammen med dem en flytning af funktionen til Havnepakhuset i den kommende sæson. 

Ligesom vi dækker amagerkulturen bredt, tænker vi også på en turismestrategi, der fremhæver egnede turistspots i Dragør, herunder Øresund, den gamle by, Strandengene, Naturpark Amager med Amarminoen, Kongelundsfortet, Museum Amager og hollænderhistorien i St. Magleby m.m. Skal målet om, at turismen i Dragør gamle by og havn er bæredygtig og kommer både beboere, erhvervene og turisterne til gavn, skal der handles nu. Det kræver naturligvis også bedre skiltning og ikke mindst sanitære forhold for de besøgende samt information om, hvordan man agerer i et beboeligt kulturområde.

Trafik og parkering

Der er allerede et stort pres fra trafikken og på parkeringsforholdene i Dragør, og det er positivt, at man nu politisk i det nedsatte rådgivende §17 stk. 4-udvalg vil arbejde med at skabe løsninger på de mange problemer. 

Mange udtrykker bekymring omkring den øgede trafik og den ulovlige parkering blandt andet i den gamle by og ved havnen, hvis besøgstallet stiger. Vi ser specielt om sommeren, at de mange muligheder for parkering omkring den gamle by og havn er mere eller mindre optaget. Byens smukke pladser og smalle gader bruges som offentlige parkeringsarealer, og det kan i forbindelse med udrykninger af redningskøretøjer i sidste ende koste menneskeliv. Den øgede færdsel ofte med større transportkøretøjer forårsager ligeledes ofte bygningsskader på husene, når de forsøger at komme rundt i de smalle gader. Når hastigheden er sat til maks. 15 km i timen, er det også for at beskytte børnene, som leger og cykler i de mange små gader.

Den øgede færdsel slider på miljøet og forringer den oplevelse, som både beboerne og turisterne har af kulturarven i den gamle by og havn. Den tætte parkering rundt om byen er også med til at sløre oplevelsen af kulturmiljøet. Den nuværende parkering på selve Vestgrønningen tæt op til de primære transportveje ved Mølstedsgade og Von Osten gade gør det ikke muligt forsvarligt at bruge disse adgangsveje ud fra den gamle by. Der er ganske enkelt intet udsyn til passerende biler og cyklister. 

Der er parkeringsforbud i Dragør gamle by, og kombinationen af parkeringsforbud i byen og stadig øgning med turister medfører øgede parkeringsproblemer, som skal løses – uanset UNESCO-nominering eller ej. På sigt bør der skabes bedre kollektive trafikforbindelser til København, herunder bedre sammenhæng med metrolinjerne på Vestamager og Kastrup Lufthavn. Det vil mindske trafikpresset på Dragør gamle by. Parkeringsforholdene omkring Dragør gamle by og havn må forbedres via bedre skiltning til folk, der kommer udefra. Der har været mange gode forslag fra lokale beboere om, hvordan man kunne øge antal pladser i områderne – forslag, som jeg håber kommer med i udvalgsarbejdet. Man kunne også, som flere har nævnt, overveje parkeringsafgifter og særlige vilkår for beboerne med parkeringslicenser.

Site-manager

En sitemanagerfunktion er en integreret del af UNESCOs verdensarvsudnævnelse, og en af de vigtigste opgaver er hvert sjette år at udarbejde en rapport om områdets bevaringstilstand. Dragør er i den fordelagtige position, at der meget tidligt er udarbejdet en bevarende lokalplan for den gamle by og havn, som både indeholder en række forskrifter for bevaring, men som også ganske fornemt vejleder beboerne i, hvordan de kan passe på de huse, som vi kun har til låns, og som skal videregives til de kommende generationer. På det sidste virtuelle møde om forvaltningsplanen, hvor også Slots- og Kulturstyrelsen var repræsenteret, blev det understreget, at netop i Dragør var dette i gode hænder, og at Lokalplan 25 (trænger måske til en revision) og bevaringsnævnet i et samarbejde med beboerne naturligvis fortsætter som hidtil. Eftersom man i år har sparet en fuldtidsstilling i Dragør Kommune som turist- og erhvervschef, kunne denne stilling måske konverteres til en sitemanager, der i et samarbejde med lederen af turistkontoret både kunne stå for denne opgave og medvirke til en professionalisering i udmøntningen af en turismetrategi for Dragør Kommune, for at sikre at bevaring- og beskyttelseshensyn afbalanceres med hensyn til benyttelse af byen og havnen og koordinere alle tiltag, som påvirkes af byens værdier som verdensarv. Naturligvis også kontaktperson for verdensarvsområdet til Slots- og Kulturstyrelsen. Det nye turistkontor i Havnepakhuset, der åbner i 2021, har ligeledes mulighed for at rumme denne funktion, der varetages af Dragør Kommune som tovholder sammen med Museum Amager efter nærmere aftale. Så i Dragør skal der ikke bygges et nyt besøgscenter, men også her bliver der tale om genbrug af en eksisterende bygning.

Verdenskulturarv

Dragør Kommune står efter min opfattelse over for store udfordringer med en markant øget turisme, udfordringer med infrastrukturen og parkering, store investeringer i en holdbar klimasikring, en stor investering i havnen samt et muligt kulturhus på den gamle værtsgrund m.v. og med en anstrengt økonomi i forhold til at løse disse opgaver. Når jeg støtter en UNESCO-site, er det fordi, at en verdensarvsstatus er den stærkest tænkelige beskyttelse af bevaringsværdige kulturmiljøer, men selvfølgelig også en udfordring som det måske stærkeste brand for turisme. Så selvfølgelig vi skal tænke os godt om, og der findes ikke facitliste til at træffe det rigtige valg.

Når man læser om Dragørs historie og her om søfartens op og nedture, er det slående, at vi i 1771 havde den største skibstonnage i Danmark – kun overhalet af København, og at man stort set frem til slutningen af 1880 forsøgte at planlægge en udbygning og uddybning af Dragør Havn uden at komme rigtig i mål grundet interne store uenigheder om dette i byen. Dragørs styrende mænd var konservative skibsførere og lodser, som beholdt deres gamle sejlførende træskibe og ikke kunne se mulighederne i de nye dampskibe samtidig med, at det blev for dyrt at vedligeholde havnen. Det var en af grundene til, at Peter Møller Mærsk oplevede, at Drag-ør ikke var det rette sted, og derfor valgte at flytte til Svendborg og satse på dampskibe. Fiskeriet som erhverv tog over, og for cirka 100 år siden blev turismen og landliggerne en vigtig indtægtskilde. At turismen i de kommende år vil vokse under alle omstændigheder, er der vist ingen, der er i tvivl om.

Jeg vælger at tro på, at en UNESCO-godkendelse vil kunne skabe et Dragør i fremdrift, og erfaringerne fra de andre sites i Danmark er, at mange fonde finder det særdeles attraktivt at investere penge i verdensnaturarv, hvilket kan være en måde at skaffe økonomi til de mange opgaver, som allerede nu presser sig på. Jeg tror også på, at det vil forstærke opbakningen til at bevare vores enestående by og havn, men det forudsætter, at Dragør Kommunalbestyrelse kommer i førertrøjen og er klar til, at de udfordringer, som denne anerkendelse stiller i udsigt, løses i et samarbejde med de mange foreninger, frivillige, borgerne og det lokale erhvervsliv – som alle vil Dragør. 

Med venlig hilsen
Carsten Dinesen Maass