Dragør mangler mindst 1,7 meter dige for at være på helt sikker grund
DMI har regnet på den værst tænkelige stormflod, der kan ramme Dragør. Hvis man skal være sikre på at undgå ødelæggelser, så er samtlige diger rundt om byen for lave. Borgmester Kenneth Gøtterup kalder det voldsom læsning
Af Anders Brøndsholm og Rasmus Mark Pedersen
Nu er rapporten om, hvordan en stormflod vil kunne ramme Dragør, udkommet. I forhold til de foreløbige tal, Dragør Nyt fortalte om i januar, har forskerne lagt 10 centimeter på deres vurderinger, så der er behov for et dige på op til fem meter rundt om dele af byen i 2125.
Men rapporten viser også, at Dragørs nuværende diger langt fra er høje nok: Fra havnen og op langs nordstranden er der i dag behov for et dige på mindst 3,4 meter over daglig vandstand. Og fra havnen og langs Sydstranden, ud mod Søvang og til Kongelunden er der behov for et dige på mindst 3,9 meter for at stå imod den maksimale stormflodshøjde, som fremgår af den nye rapport.
Men sådan ser digerne ikke ud. Diget på Nordstranden i dag 1,7 meter højt, mens det på Sydstranden er 2,2 meter højt. Omkring Søvang er det mellem 0,8 og 1,2 meter. Der mangler altså mindst 1,7 meter ved Nord- og Sydstranden og mindst 2,2 meter ved Søvang.
I de nye tal er der endnu ikke blevet regnet på, hvor høje bølgerne kan blive – den opgave står Kystdirektoratet med nu. Så det endelige tal for, hvor højt et dige, der er behov for, kan blive endnu højere.
Helt ny tilgang
Vi har fået Morten Andreas Dahl Larsen, der er ph.d. og forskningsleder ved DMI, til at forklare, hvad de har regnet på, og hvordan fremtidens vejr vil påvirke Dragør.
De nye beregninger tager udgangspunkt i en anden metode, end den man traditionelt har benyttet. Tidligere har man haft en statistisk tilgang og talt om f.eks. 100-års-hændelser og 10.000-års-hændelser.
Nu ser man i stedet for på de fysiologiske faktorer rundt om Amager og har regnet på, hvordan de absolut værste forhold vil kunne se ud:
»Det nye ved det arbejde her er, at vi netop bruger et begreb som »maksimalt stormflodsniveau«. Det vil sige, at vi har set på alle de forhold og betingelser, som er relevante i en mulig stormflod, og set hvordan de kan resultere i det fysiske maksimale vandstandsniveau for området,« siger han.
Forskerne har altså ud fra beregninger vurderet, hvad det højest mulige vandstandsniveau vil kunne blive, hvis de mest ekstreme betingelser for en stormflod er til stede – et såkaldt worst-case-scenario.
Den perfekte storm
Man har blandt andet taget udgangspunkt i stormfloden fra 1872, som bliver set som »den perfekte storm«, og så har man arbejdet videre ud fra den for at skabe det mest ekstreme, tænkelige tilfælde.
Det drejer sig om en lang periode med vestenvind, som skaber en opstuvning i Østersøen. Her bliver store vandmasser presset fra Nordsøen og op gennem Øresund, hvilket fylder Østersøen godt op, samtidig med at vandet er presset i bund mod Finland og de baltiske lande.
En efterfølgende kraftig østenvind vil derefter kunne sende vandet tilbage mod kysterne i de indre danske farvande, mens der er højvande i Østersøen – præcis som man så i efteråret, med store ødelæggelser til følge flere steder.
Hvis vinden havde været i en lidt anden retning, kunne det have gået meget værre i Dragør.
Op til fem meter
Forundersøgelsen opdeler kyststrækningen omkring København i tre områder: Syd, Midt og Nord. Syd strækker sig fra Avedøre Holme forbi Kalvebod Fælled og hele vejen til havnen i Dragør.
Herfra ligger det midterste område, som går videre fra Dragør og nordpå langs kysten til lige efter begyndelsen af Øresundstunnelen. Her overtager område Nord, som fortsætter op til Refshaleøen og indgangen til Københavns Havn.
Man har lavet den opdeling, da der er forskellige maksimale vandstande alt efter, hvor på kysten man befinder sig. Det skyldes den lavvandede Drogden-tærskel, som ligger i Øresund og går fra Amager til Malmø, som vil tage en del af vandpresset.
Klimaforandringerne vil desuden betyde, at vandstanden kan risikere at stige med 60 cm frem mod 2075 og 123 cm frem til 2125.
På den måde når man op på behovet for et fem meters dige langs Sydstranden.
Op til politikerne
Forskerne bag udregningerne pointerer dog, at deres opgave har været at finde ud af, hvor højt vandet fysiologisk har mulighed for at komme op. Derfor kan man politisk sagtens tage en beslutning om, at man accepterer en vis risiko.
»Der er nogle andre undersøgelser af andre aktører, som ikke har været en del af det her arbejde, som viser, at det måske kan være mere økonomisk rentabelt at sikre sig til nogle andre niveauer, kan man sige,« forklarer Morten Andreas Dahl Larsen.
Eller med andre ord: Det kan godt være, at det er samfundsøkonomisk mere ansvarligt at risikere en oversvømmelse en meget sjælden gang imellem end at bygge det højeste dige.
Samtidig pointerer forskeren også, at deres beregninger viser, hvor højt vandet vil kunne komme op lige ved havets møde med kysten. Hvis man opererer med de løsninger, som Dragør har set på – med fremskudte diger og et relativt stort forland, inden der er bebyggelse – så vil det kunne afbøde nogle af virkningerne ved en stormflod.
»Varigheden af selve stormfloden spiller også en rolle i forhold til, om man kan trække en lige linje ind fra havet og helt ind i baglandet. Eller om der i virkeligheden er en eller anden form for forsinkelse af vandet, når det bevæger sig ind over topografi og infrastruktur i kystzonen,« forklarer han.
Strandengene på Sydstranden vil eksempelvis kunne fungere som en buffer, som kan blive fyldt op, mens stormfloden står på – hvis der er bygget et fremskudt dige, som bliver oversvømmet i et passende tempo.
Voldsom læsning
Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup mener, at de nye beregninger kalder på handling og rettidig omhu.
»DMI og Kystdirektoratet har kigget i krystalkuglen og fremlagt et fagligt bud på, hvad vi har i vente. Det er voldsom læsning, men vi er nødt til at forberede os til fremtidens vind og vejr. Dragør Kommunes kyststrækning udgør en meget væsentlig del af den samlede kystlinje til København, når vandet presser sig på fra Østersøen og Øresund,« udtaler han i en pressemeddelelse.
Den nye forundersøgelse er en del af et større forarbejde, som forventes afsluttet senere i år. Det arbejde skal lægge fundamentet for de efterfølgende politiske forhandlinger om, hvordan en fremtidig stormflodssikring skal se ud.
Det bliver de næste arbejdsgruppers ansvar at tænke i den slags løsninger – nu er problemet i hvert fald blevet tegnet op af den første.
Behovet for samarbejde
Man har i noget tid været klar over, at der er behov for ny klimasikring mod for eksempel stormfloder, som i fremtiden vil blive større, end i dag. Det gælder især for Dragør Kommune med sin lange kyststrækning, og i dag ligger det ansvar hos de enkelte kommuner.
Indsatsen, som den nye del-undersøgelse er en del af, er dog en tværgående indsats. Den er et samarbejde mellem staten i form af Miljøministeriet og Transportministeriet samt de fire kommuner: København, Tårnby, Hvidovre og Dragør. Derudover består gruppen også af selskaberne Sund & Bælt, Metroselskabet, Banedanmark og Københavns Lufthavn.
Morten Andreas Dahl Larsen mener, at de mange involverede på tværs af stat, kommuner og virksomheder måske viser en ny forståelse og tankegang inden for feltet.
»Det, at der er et samlet initiativ som her, er selvfølgelig et udtryk for, at der er en tankegang, der tænker lidt mere på tværs. I hvert fald i forhold til at koordinere mellem kommuner,« forklarer han.
Han påpeger også, at indsatsen overordnet er koordineret af Transportministeriet.
Store forskelle
Man forstår også, hvorfor så mange forskellige aktører mener, at det er et vigtigt område, som kræver handling så hurtigt som muligt. Der ligger nemlig meget vigtig infrastruktur på Amager, som vil være udsat ved store vandstandsstigninger.
»Hvis der for eksempel kommer vand, i dette tilfælde saltvand, ned i metroen eller Øresundstunnelen, eller hvis landingsbanerne i lufthavnen pludseligt står under vand, så er det ikke bare lige noget, man pumper væk,« siger Morten Andreas Dahl Larsen.
Metroen har tidligere vurderet, at det vil tage to år at genåbne, hvis den bliver fyldt med saltvand. Og også lufthavnen har fortalt, at de ikke bare kan genåbne landingsbanerne, når vandet er pumpet væk – det kræver omfattende reparation. Derfor presser disse interessenter på for en løsning, så infrastrukturen er helt sikret mod vand.
Derfor mener borgmester Kenneth Gøtterup også, at det er vigtigt med en løsning, som tilgodeser Dragør.
»Den statslige forundersøgelse fortsætter med vores konstruktive deltagelse, og jeg forventer, at der findes løsninger, som dels tilgodeser Dragør, og også medvirker til, at vi får etableret en god, tilpasningsdygtig kystbeskyttelse,« udtaler han i en pressemeddelelse.
Hvad skal der ske nu?
Som beskrevet er de nye beregninger fra en delundersøgelse, som igen er en del af en større forundersøgelse for arbejdet med stormflodssikring af København. Det er nemlig ikke kun en undersøgelse af vandstandsniveauer, man ser på.
Der vil også komme en analyse af teknik, miljø og anlægsøkonomi for projektet. Derudover vil man også se på de samfundsøkonomiske gevinster ved en stormflodssikring, som for eksempel at undgået skadesomkostninger, ligesom der også laves en undersøgelse af finansieringen og organiseringen af et sådant projekt.
Undersøgelsen af finansiering og økonomi er væsentlig. Fordi klimasikring før har været de enkelte kommunernes ansvar, har man ikke en model for en tværgående indsats mellem både kommuner, virksomheder og stat. Derfor er den del stadig et stort, ubesvaret spørgsmål.
Den samlede forundersøgelse forventes færdig i efteråret 2024, hvorefter den vil blive præsenteret for regeringen, de berørte virksomheder og kommunalbestyrelserne for de fire kommuner. Herefter kan de gå i gang med den egentlige politiske proces, som skal ende ud i en plan for den samlede stormflodssikring.
Det er naturligvis en sag, som Dragør Nyt følger tæt og vil vende tilbage til, når der igen er nyt. Et af de næste skridt bliver, når Kystdirektoratet har regnet på, hvor høje bølgerne kommer til at være rundt om byen.