Vi har modtaget:

Er vi parat til UNESCO-verdensarv

Et høringsbidrag

Dragør er med sin pittoreske havn og gamle bydel et velbevaret eksempel på tidligere tiders funktionalitet og arkitektonisk særklasse, som fortjener al opmærksomhed for sine unikke kvaliteter.

Det er derfor særdeles forståeligt, at det afsøges, hvorvidt anerkendelse som en del af Unescos verdensarv ville være et optimalt kvalitetsstempel, som kunne befordre opfyldelse af et påtrængende behov for kystsikring, bygningsrenovering og -bevarelse samt udvikling af anden infrastruktur.

Imidlertid må vi se i øjnene, at etablering af området som en del af UNESCO-verdensarv må forventes at føre til en række påvirkninger af den by – og det liv, vi kender i dag.

En stærkt stigende strøm af besøgende vil forudsætte etablering af en række fysiske rammer samt udbygning af infrastruktur og dennes kapacitet. Her tænkes for eksempel på vej- og trafikstruktur, parkeringsforhold samt turistmæssige installationer, herunder infocenter og toiletforhold.

Endelig vil mange besøgende betyde et betydeligt slid på havn, veje og øvrige faciliteter. 

Bare sommerens søgning på badestrandene har skabt mange problemer med parkering og mangel på relevante faciliteter til gæsterne, og situationen fra somrene er blot et fingerpeg mod de problemer, byen vil opleve ved en større turiststrøm – hele året.

Med et stigende turistfokus er det ikke kun den gamle bydel og havnen, der kan forventes belastet. Også den gamle bydel i Store Magleby, alle kommunens veje og infrastrukturen i resten af kommunen kan forvente en øget tilstrømning og trafikal belastning af biler og busser. Og den offentlige transport er med sin nuværende udformning ikke en aflastende faktor.

Turistindtægter vil næppe være proportionale med turiststrømmen. Mange, som kommer med bil eller bus, vil blot besigtige byen og havnen for derefter at forlade området igen uden at give indtægter for byen eller dens handlende. Sejlerne, som anløber havnene, forventes i langt højere grad at forbruge på restauranter og i forretninger, men den kapacitet, havnene har for denne type turister, er i sommerperioden allerede pænt udnyttet.

Efter min opfattelse er Dragør med sin størrelse og befolkningsgrundlag ikke økonomisk rustet til at forestå de investerings- og vedligeholdelsesopgaver, der vil følge en UNESCO-verdensarvnominering. Og jeg tvivler på, at Dragør med sin størrelse har de nødvendige administrative og operationelle ressourcer til opgaven. 

Økonomisk belastning kan i øvrigt sjældent løses med fondsmidler. Langt de fleste fonde ønsker kommunal medfinanciering af projekter, og den økonomiske kapacitet har Dragør Kommune næppe. Og så indgår fonde næsten aldrig i projekter omkring drift og vedligeholdelse. De midler, som bevilges, skal anvendes til de ansøgte formål og ikke efter eget valg.

En interessant mulighed, som givet vil finde overvejelse, er entréindtægt som indtægtskilde – for adgang til havne- eller byområde, som parkeringsafgift for biler og busser eller til andre mulige afgiftssteder.

Jeg tænker, det vil være vanskelige forholdsregler at iværksætte, når byen også skal fungere som bolig og levested for os alle.

På fordelssiden for anerkendelse som en del af UNESCOs Verdensarv finder jeg ikke meget. Måske er det alene etablering af prestige for byen.

Jeg er temmelig sikker på, at en massiv turistinvasion vil medføre besvær og konfliktpotentiale for alle byens indbyggere – også os, der bor uden for den gamle bykerne. Og jeg tror ikke, den formelle prestige kompenserer herfor.

Ulemperne er, som jeg ser det, mange, og fordelene få. Jeg har levet langt de fleste timer af mit liv i Dragør, og jeg er daglig bruger af havn og by. Derfor ønsker jeg ikke at støtte en ansøgning til Unes-co om optagelse på listen over verdensarv.

Jeg så hellere, at anstrengelserne omkring de kommunale udfordringer udmøntede sig i en mere målrettet proces med formulering af strategier og konkrete planer for de emner, der skal udvikles i Dragør. Det være sig etablering af kystsikring, udvikling af infrastruktur, øget bevaringsindsats og balanceret turismeaktivitet. Korresponderende hermed en indsats for at sikre partnerskaber fra fonde, EU m.v. hvor samarbejdet kunne afstemmes med Drag-ørs operationelle og økonomiske kapacitet, til at sikre planernes udførelse.

Dragør er efter min mening ikke parat til at blive en del af UNESCOs Verdensarv.

Med venlig hilsen
Henning Jans
Jægervej 8
2791 Dragør