Vi har modtaget:

Kulturhus på havnen

Folkene bag et kulturhus på havnen har i de seneste to år arbejdet hårdt og målrettet for at skabe et kulturhus i Dragør.

Det har primært været med Dragør Biografforening som ankermand. Men efterhånden er det blevet til et større samarbejde med repræsentanter fra Dragør Revyen, Museum Amager, Dragør Turistråd og repræsentanter fra Kunstrepublikken og Kunstfestivallen.

Dragør er kendt for et rigt foreningsliv. Men der er også mange borgere i Dragør, som ikke er medlemmer af en forening. Og her kommer kulturhuset ind med visioner om at være et åbent hus, der indbyder til fællesskab og aktiviteter på tværs af alder og tilhørsforhold.

Arbejdsgruppen har lavet et meget flot visionsoplæg, hvor de ikke blot kommer ind på alle visionerne, men også kommer godt omkring økonomien.

Her fremgår det, at gruppen ønsker at skabe et kulturhus, der skal være et kulturelt og socialt samlingspunkt – et sted, hvor både Dragørs borgere, erhvervsliv og turister kan nyde godt af de mange forskellige aktiviteter og arrangementer, huset vil rumme.

Det er blandt andet en biograf og en multifunktionel sal, som kan bruges til for eksempel teater, foredrag og koncerter. Derudover skal huset også rumme fleksible og multifunktionelle lokaler til udstillinger, arbejdende værksteder, møder, e-sport, undervisning og café.

Dansk Folkepartis byrådsgruppe har sammen med vores bagland drøftet projektet og er positive stemt.

Med venlig hilsen
Anne Funk
Nuværende kommunalbestyrelsesmedlem for Dansk Folkeparti og kandidat til valget i november

Nicolaj Riber borgmesterkandidat

Socialdemokratiet i Dragør har valgt deres spidskandidat til næste års kommunalvalg Læs mere

Michael Rachlin fremlægger sine synspunkter under deltagelse i vælgermøde op til valget i 2022. Arkivfoto: Hans Jacob Sørensen.

Radikal spids melder sig ind i Sydamagerlisten

Michael Rachlin forlader Radikale efter 25 år for Sydamagerlisten, uenig i partiets udenrigspolitik. Læs mere

Problemer med Dragør-modellen

Kritik af finansiel styring: Dragør-modellens effekt på skolebudgetter sættes under lup Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk