Vi har modtaget:

Nej til UNESCO i Dragør

Nej til UNESCO i Dragør ... det er en interessant titel på en underskriftindsamling, al den stund at institutionen UNESCO overhovedet ikke er i stand til at komme til Dragør.

UNESCO er, så vidt jeg ved, ikke et rejsebureau, så det vil heller ikke være dem, der i givet fald bringer turister til Dragør.

Anerkendelse

Måtte Dragør blive optaget på verdensarvslisten, der føres af UNESCO, ville jeg betragte det som en velfortjent anerkendelse fra verdenssamfundet af den målrettede bevarende indsats, vores enestående lokalsamfund har stået for gennem flere generationer.

Jeg deler mange medborgeres bekymring for den påvirkning, en ukontrolleret turiststrøm de senere år har haft på vores by, men det har jo ikke noget at gøre med UNESCO.

Det er godt, at vores kommunalbestyrelse har valgt at lytte til disse bekymringer. Det har de gjort ved en beslutning om at udarbejde en egentlig turismestrategi og en plan for en nødvendig forbedring af byens infrastruktur. Dette er nødvendigt, uanset om Dragør optages på verdensarvslisten.

Konstruktiv støtte

Lad os støtte kommunalbestyrelsen ved at komme med forslag til, hvad vi synes, der kan gøres for at styrke vores herlige by og kommune, frem for udelukkende at tale om hvad der ikke skal gøres.

Med venlig hilsen
Leif Ingersholm
Sydstranden

Et stort opbud af fremmødte til borgerforeningens generalforsamling fylder godt op i salen på Beghuset. Fotos: TorbenStender.

Generalforsamling i borgerforeningen

Generalforsamling med genvalg og få overraskelser Læs mere

Rejsegilde i nye terminalbygning i Købehavns Lufthavn. Fotos: TorbenStender.

Et første kig på fremtidens lufthavn

I sidste uge, nærmere bestemt torsdag den 25. april, blev der afholdt rejsegilde for Københavns Lufthavns nye byggeri

Tropesyner

Udstilling af Joachim Knop i Dragør Havnegalleri Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk