Vi har modtaget:

Skolerne bliver båret af dedikerede medarbejdere

I sidste uges Dragør Nyt efterspørger Konservative i deres indlæg om vores velfungerende, gode skoler i Dragør, at vi taler om fakta frem for følelser og fornemmelser (læs indlægget her, red.).

Desværre springer Konservative også denne gang de mest relevante fakta over. Den forglemmelse vil vi gerne rette op på og gøre historien om vores gode skoler komplet.

Lad os starte med at slå fast: Vi har nogle virkelig gode skoler i Dragør. Det er det, vi ser i det daglige på skolerne – og også det, alle nøgletal viser, når vi sammenligner vores skoler med skolerne i resten af landet.

I forhold til andre kommuner har vi flere elever, der forlader folkeskolen med flotte afgangseksamener og overordnet set trives i deres tid i folkeskolen.

Alligevel er vi dybt bekymret for fremtiden for vores skoler, og for vores børn og unges fremtid.

Tallene i regnearket skal ikke bruges som en sovepude og en forestilling om, at alt er i den skønneste orden på folkeskolerne, så der kan spares endnu mere, end vi allerede har gjort i mange år. Det viser nøgletallene nemlig også, at vi ikke kan.

De glemte fakta

Hyppige læsere af Dragør Nyt er helt sikkert bekendt med de mange politisk besluttede besparelser på skolerne over årene, og skolebestyrelsernes gentagne advarsler for konsekvenserne.

Disse besparelser kan også tydeligt aflæses i nøgletallene, som blev behandlet i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget.

Dragør Kommune investerer vel talt 63.833 kr. pr. elev mod et landsgennemsnit på 80.089 kr. Faktisk er Dragør dermed den kommune, der bruger næstmindst pr. elev i hele landet.

Hvis vi skal berige samtalen med flere fakta – helt uden følelser og fornemmelser – kan vi se tilbage i tid. Tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at udgifter til skolerne i Dragør over de sidste 10 år er steget med 3,6%. Dette skal sammenlignes med, at priserne generelt i samfundet i samme periode er steget med 19%. Trods mange flotte ord om, hvor mange penge der bliver tilført skoleområdet, bruger Dragør Kommune altså 16% færre midler på skolerne end for 10 år siden, mens kravene fra ministeriet om, hvad folkeskolerne skal nå, er blevet langt højere i samme periode.

Hvorfor har vi så gode skoler?

Det ville være naturligt at spørge, hvordan det kan være, vi ser så flotte tal for skolerne, samtidig med at vi er placeret i den absolutte bund i forhold til, hvor meget vi investerer i vores børn og unge. Som bekendt er penge jo ikke alt, og vi vil gerne give to bud.

For det første er tallene en sammenligning med andre danske kommuner – og også på andre områder er Dragør anderledes fra de øvrige kommuner. Sammenlignet med andre kommuner bor der flere ressourcestærke forældre i vores kommune. Forældre, der sandsynligvis selv har en god uddannelse, prioriterer deres børns uddannelse samt har overskud til at sidde og terpe om aftenen og weekenden med deres børn derhjemme, som ikke alle forældre i Danmark har mulighed for.

For det andet – men endnu vigtigere – har vi nogle engagerede lærere og pædagoger, der hver eneste dag yder en kæmpe indsats for, at vores børn og unge forlader skolen med flotte karakterer og trives i det daglige.

Det gør de til trods for, at de år efter år får færre muligheder for at hjælpe vores børn, og at de år efter år skal løbe stærkere og stærkere for at nå det samme.

Vi vil derfor gerne sige en dybfølt tak til alle lærere og pædagoger på Dragørs skoler for at gøre alt deres bedste med de få midler, de har – midler, som kun bliver mindre og mindre, mens tiden går.

Økonomistyring frem for alt

I snart to år har skolebestyrelserne gjort opmærksom på konsekvenserne for den nye økonomistyringsmodel for skolerne – den såkaldte Dragør-model. Både her i avisen, på sociale medier, i høringssvar, på møder i Det Rådgivende Skoleorgan, i breve til kommunalbestyrelsen, ved at stille spørgsmål på kommunalbestyrelsesmøde og alle andre steder, hvor nogen ville lytte til os.

Alligevel kører et flertal i kommunalbestyrelsen ufortrødent videre med en model, der per definition ikke kan virke i praksis.

Skolernes økonomi har nået bunden. Det viser alle nøgletal.

Vi har de mest effektive skoler i hele landet, som formår at opnå de flotteste resultater til færrest penge. Det er også fakta.

At tro, at der kan spares mere på folkeskolerne, uden at det vil være på bekostning af den faglige undervisning og trivsel – kort sagt vores børns fremtid – er ikke følelser eller fornemmelser. Det er et luftkastel.

Med venlig hilsen
Carsten Friis Toft, Ida Lissau Jacobsen og Erwin Lansing
Skolebestyrelsesforpersoner 
På vegne af skolebestyrelserne i Dragør