Vi har modtaget:

UNESCO-ansøgningen 

Det drejer sig ikke om, vi får den ære at blive udpeget som verdenskulturarv, men om hvordan vi forvalter vores by

Jeg har gennem de sidste år fulgt spørgsmålet om ansøgning om og udnævnelse til verdenskulturarv af UNESCO. Jeg er på ingen måder fagmand, og min viden stammer primært fra diverse møder, samtaler med venner samt artikler og læserbreve i Dragør Nyt. Det er muligvis derfor, min generelle undren den sidste tid har udviklet sig til konkrete spørgsmål. Først og fremmest: Hvorfor skal vi (borgerne i Dragør) høres om en mulig ansøgning til UNESCO. Jeg mener da, at der er taget stilling, og at ansøgningen er sendt for flere år siden. Hvordan kunne Dragør ellers blive optaget på tentativlisten? Og ja, der skal udarbejdes supplerende dokumentation, og vi kan selvfølgelig i den proces beslutte at trække ansøgningen tilbage, men det vil da være et stort prestigetab, som vil gå ud over både kommunens og byens troværdighed som samarbejdspartner og for dens erhvervsliv.

Jeg har modtaget en »Opsummering af konsekvenserne« ved en udpegning af Dragør gamle by og havn som UNESCO-site. I den er der en opsummering af fire temaer i en forvaltningsplan for den gamle by. Sådan som jeg har forstået det, er det kommunen, der har valgt og prioriteret de fire temaer. De er med mindre undtagelser ikke UNESCO-krav. Jeg kunne sandsynligvis fylde flere sider i Dragør Nyt med spørgsmål om de seks sider, men vil her holde mig til hovedpunkterne.

De fire temaer indeholder en række ting, som vi til en vis udstrækning allerede har, men som burde udvides. Det gælder da uanset, om vi bliver udnævnt eller ej.

1. Fortsættelse af bevaringsindsatsen: Der er først en gennemgang på fem punkter, og med undtagelse af en del af punkt to kan jeg ikke se, at det ikke er noget, som kommunen allerede er i gang med og prioriterer. Punkterne 6–16 er overvejelser, det vil sige ønsker for fremtiden. Nogle af dem er både presserende og nødvendige – men er da vel heller ikke en konsekvens af en eventuel udnævnelse. 
2. Håndtering af turismen: Ja, det har jo givet anledning til, at mange har overvejet fremtiden. Jeg kan ikke spå, men hvis vi fortsat kommer til at leve med færre udenlandsrejser, får vi endnu flere lokale turister (se bare hvordan det gik i sommer, hvor vi endnu ikke havde vænnet os til at lave noget i nærområdet). Får vi lov til at rejse så meget, vi vil, kommer Dragør også til at svømme i turister. Danmark er populær, og nu har vi tilmed klaret pandemien godt. Dragør ligger både i cykel og gåafstand fra København og lufthavnen. Det er naivt at tro, at vi kan bremse turiststrømmen. Den kommer uanset UNESCO-udnævnelse eller ej, så hvorfor ikke få hjælp til så vidt muligt at styre den. 
3. Klimaudfordringer og trusler fra havet: Ja, de har vel ikke noget med UNESCO at gøre. Man kan selvfølgelig argumentere med, at vi skal klimasikre uden at ødelægge den gamle by, men det er vel noget, vi alle alligevel er enige om. 
4. Håndtering og udfordringer med trafik og parkering: Det er allerede en stor udfordring og bliver sandsynligvis ikke mindre, uanset hvad fremtiden måtte bringe. Så igen: Måske kan vi rent faktisk få hjælp til at afhjælpe om ikke alle, så nogle af generne.

Man kan ikke bygge en bys fremtid på eventuelle fondsdonationer, men alt andet lige vil fonde meget hellere støtte projekter, hvor deres navn kommer til at figurere mest muligt, og hvor for eksempel UNESCO har garanteret for kvaliteten af det, der skal bevares.

Slutteligt vil jeg påpege, at også jeg har været meget i tvivl. Jeg har boet i den gamle by og til tider været generet af turister, længe inden den store tilstrømning startede. Jeg kan heller ikke holde tanken om at bo i et stort cirkus/tivoli ud, og ja, jeg har set mange turiststeder udvikle sig til netop det. Men det er ikke kun byer udpeget som verdens kulturarv af UNESCO. Det er alle populære turistmål, der løber den fare – bare se byerne på Bornholm, hvor nogle er rene turistfæller, mens andre har formået at bibeholde et lokalt særpræg og liv. Det drejer sig ikke om, vi får den ære at blive udpeget som verdenskulturarv, men om hvordan vi forvalter vor by.

Derfor håber jeg, at der ikke fremover bliver en sammenblanding af krav i forbindelse med en udnævnelse til UNESCO-site og de tiltag, vi, som elsker Dragør, alligevel vil gennemføre for at bevare et moderne liv i bevaringsværdige historiske rammer.

Med venlig hilsen
Anne Vermehren