Vi har modtaget:
UNESCO-binding
Godt, at Dragørs borgere nu skal spørges om UNESCO-bindingen. Nu har beboerne chancen for at sige nej – også til den fælde, som truer.
Det er glædeligt, at Dragør Kommunalbestyrelse senest har besluttet at udsætte ansøgningen om få den gamle by på FN’s »verdensarvliste«. Meningen med udsættelsen er, at borgerne nu skal have en chance for at give deres mening til kende. Den chance bør borgerne gribe. UNESCO-bindingen vil nemlig medføre en række byrder.
Medlemmer af kommunalbestyrelsen udtrykte på mødet bekymring over, at en FN-status fører til en masseturisme, som kvæler byen og jager beboerne ud. Som flere borgere allerede har påpeget her i Dragør Nyt, er det den sørgelige skæbne, der er overgået andre UNESCO-byer.
Situationen kan blive akut alvorlig i Dragør, fordi kommunalbestyrelsens medlemmer på mødet gjorde det klart, at de ikke vil afsætte penge til at imødegå ulemperne ved et massivt turistpres, herunder eksempelvis de nødvendige mange flere offentlige toiletter og p-pladser.
Yderligere byrde
En yderligere tung byrde på Dragørs borgere blev mærkeligt nok ikke nævnt på kommunalbestyrelsens møde: Initiativtagerne til UNESCO-bindingen lægger ikke skjul på, at bindingen skal bruges til at »museumsgøre« udviklingen af byen. Derfor ønsker initiativtagerne en meget større afvisning af beboernes ønsker om bygningsændringer i den gamle by.
For de fredede ejendomme gælder allerede i dag meget strikse regler, administreret af staten. Men for det store flertal af bygninger, der ikke er fredede, har der hidtil været en smidig dialog imellem ejere og de kommunale myndigheder – herunder det bevaringsnævn, som jeg er formand for.
Det afgørende har i nævnets mangeårige virke været at fastholde den traditionelle byggeskik, men samtidig sikre, at byen kan være et brugbart og attraktivt bosted for nutidige mennesker.
At gøre byen til en museumsby har været et skræmmebillede. Men det er, hvad UNESCO-bindingen vil medføre. Det fremgår også af, at det efter forslaget fremover skal være Museum Amager, der skal indberette til UNESCO, om byen overholder UNESCO-reglerne.
Uigennemskueligt
Tilmed sker denne binding af borgerne på den uigennemskuelige måde, at de strammere regler sidenhen skal gennemføres i en lokalplan. Men et konkret forslag til en ny, stram plan skal først forelægges for borgerne, efter at UNESCO-bindingean er gjort til virkelighed. På den måde bliver borgerne fanget i en fælde.
Som formand for Bevaringsnævnet har jeg allerede nu med beklagelse konstateret, at medlemmer af nævnet, der støtter UNESCO-projektet, indtager en meget mere afvisende holdning over for ejeres byggeansøgninger, end det har været nævnets faste praksis. En sådan fjendtlighed over for ejere lægger efter min opfattelse gift for bevaringsarbejdet.
Som Jens Thorhauge foreslår det i sit indlæg i sidste nummer af Dragør Nyt (læs Jens Thorhauges indlæg her – red.), bør der afholdes en vejledende afstemning blandt beboerne, inden kommunalbestyrelsen binder byen til UNESCO-projektet.
Med venlig hilsen
David Rehling
Vognmandsgade 10
