Hip-hop-feber rammer Dragør
Ungdommen i og omkring Dragør kan forvente en ekstraordinær musikalsk oplevelse, når ICEKIID og Benny Jamz indtager Dragør Fort...
Kære Niels-Knud Liebgrott
Du har i sidste Dragør Nyt (læs Niels-Knud Liebgrotts indlæg her – red.) et læserbrev om dit syn på fordelene ved UNESCO-projektet. Jeg kender dig ikke, men kan se, at du er en del af UNESCO-arbejdsgruppen og sidder i UNESCO-sekretariatet. Det, synes jeg, ville være passende at oplyse i læserbrevet.
Det er et langt læserbrev med dine synspunkter om, hvor forkert vi UNESCO-skeptikere ser på sagen. Jeg er uenig i det meste – og vil godt sige igen, at jeg faktisk holder meget af turisterne og synes, de er et hyggeligt indslag i bybilledet. Det må bare ikke tage overhånd.
Men nu får vi heldigvis den borgerinddragelse, jeg så længe har efterlyst. Derfor havde jeg egentlig ikke tænkt mig at skrive mere om sagen her i avisen.
Men så kommer du i slutningen af dit læserbrev med en helt urimelig beskyldning. Du skriver at: »Denne mulighed må ikke forpurres af facebook-pression eller mere eller mindre tydelige forsøg på at fremme personlige økonomiske interesser.«
Hvem af os UNESCO-skeptikere er det, du mener, der har personlig, økonomisk interesse i at stoppe projektet? Er det David Rehling? Eller måske Søren Hvalsø? – Eller er det mig, du mener? – Jeg har butik på gågaden med en dejlig lejlighed ovenpå. Jeg tænker, at jeg, sammen med isbutikken og caféerne, vil få en stor økonomisk fordel af den øgede UNESCO-turisme ... alligevel er jeg imod – for byens skyld.
Den beskyldning, synes jeg, du skal sætte navn på – eller trække tilbage.
Med venlig hilsen
Jan Borg
Magstræde 2
Ungdommen i og omkring Dragør kan forvente en ekstraordinær musikalsk oplevelse, når ICEKIID og Benny Jamz indtager Dragør Fort...
16. maj 2024
Hans Raagaard er en af de få gartnere tilbage på Amager. I dette portræt af hans virksomhed viser han,...
9. maj 2024