Vi har modtaget:
Vandsituationen i Dragør
Dragør har aldrig haft det bedste vand. Vi har måttet leve med, at der på grund af kridt i undergrunden kun kan indvindes vand, som er moderat naturligt renset, og vi har derfor haft store omkostninger til en særlig intensiv rensning af vandet.
Gennem de sidste 30 år er Dragør dertil blevet ramt af en række forureninger fra især lufthavnen. Det har betydet, at der er lukket en del pumpehuller, hvilket igen har gjort, at vi har måttet hente vand fra HOFOR via Tårnbys ledningsnet.
I dag henter vi cirka 75% af vandet fra HOFOR. Det samme gælder i øvrigt også for Tårnby, som også henter 75%. At lægge Dragør og Tårnbys vandværker sammen vil ikke ændre på, at vi stadig må hente vand fra HOFOR.
Vores to vandværker er begge nedslidte og kræver store ombygninger, hvis de fortsat skal kunne levere vand.
Disse udfordringer gjorde, at et flertal i kommunalbestyrelsen for cirka tre år siden bad HOFOR om at undersøge mulighederne for fremtidens vandværk.
HOFOR gjorde et gennemgribende arbejde og kom for et år siden med en række muligheder. Deres rapport kan ses på By-, Erhvervs- og Planudvalgets mødereferat fra april 2021.
De to vigtigste muligheder i rapporten var enten en membranrensning eller en rørforbindelse direkte til HOFORs netværk.
I april 2021 ønskede et flertal en neutral vurdering, og den foreligger nu. Rapporten har ikke ændret på den oprindelige anbefaling.
Med en dyr rapport – og et år senere – står vi altså samme sted. Tænk om vi dengang havde godkendt rørforbindelsen. Så ville den snart have været færdig. Men her stod DF helt alene.
Membranrensning er i stor målestok en ny teknik. Prisen vil være usikker.
Håndtering af de cirka 30% af vandet, som vil være urent, er der ligeledes usikkerhed om. Selv hvis vi få tilladelse til at sende disse 300.000 m3 urent vand direkte ud i Øresund, vil membranrensning blive dyrt. Hvis vandet først skal behandles i rensningsanlægget, vil det blive særdeles dyrt.
En rørforbindelse vil være langt billigere og vil have kendte omkostninger. Det vil dreje sig om et 30-centimetersrør, som skal lægges igennem næsten ubeboede områder og derfor kan gøres billigt. Det anslås med denne løsning, at Dragør efter cirka to år vil kunne have blødt vand.
Begge løsninger kan finansieres over 30 år, således at renter og afdrag betales via en forhøjet vandpris.
Membranløsningen vil være klart dyrest og særdeles usikker med hensyn til driftspris. Membranrensning er en relativ ny teknik, og Dragør vil stå alene, hvis der opstår problemer. Vil vi kunne dumpe det forurenede vand i Øresund? Det er tvivlsomt og kræver en godkendelse fra ministeriet.
