Vi har modtaget:

Blomstereng i Dragør

Ved havnen i Sønderborg har man i mange år haft et veltrimmet græsareal. 

I 2022 optog jeg dette billede, der viser plæneklipperen være sendt andetstedshen. I stedet for var der – helt uden udgift for kommunen – opstået en blomstereng. 

Det oprindelige græs var der, hvor det ikke længere blev slået, blevet til vildt græs, der om vinteren giver engen en vissengul og grøn farve, og som i forårstiden skifter farve med de første forårsblomster, som gerne er rødlige og blå. 

Hele sommeren vælter de mange sommerblomster; kornblomster, valmuer, violer og margueritter frem. 

Til november vil blomsterne være borte og erstattet af græsarternes lange, rødlige aks, der vil bølge, som var de en kornmark.

Nu som før kan man færdes, hvor man vil. Træder man græsset ned, rejser det sig igen. Og kommer man til at knække nogle blomster, sker det samme her. 

I 2022 havde blomsterengen eksisteret i et år. Fremover vil blomsterne i højere grad tage overhånd, og vil man endelig vedligeholde den, gøres det ved med rund hånd at bestrø engen med blomsterfrø blandet med sand.

Sådan kunne vi også gøre det i Dragør. Jeg tænker på arealet mellem Færgevej og Dragør Fort ved lystbådehavnen. Det kunne blive en smuk blomstereng.

Med venlig hilsen
Ole Storgaard

Blomstereng på havnen i Sønderborg. Foto: Ole Storgaard.
Blomstereng på havnen i Sønderborg. Foto: Ole Storgaard.

Døren til Dragør

Dragørs Aktivitetshus har fået et nyt kunstværk med motiver fra byen Læs mere

Medlemmer af Grønne Dragør er ved at sætte et skilt op ved de tre spidsløn på Bymandsgade. Foto: TorbenStender.

Træ-aktion fra Grønne Dragør

I anledning af den nationale Klimahandlingsdag 2024 blev der ved en række træer rundt omkring i byen sat skilte...

Elever fra Dragør Skole tager hul på årets konfirmationer. Foto: TorbenStender.

Sæson for konfirmationer

Dragør Kirke tog imod årets første konfirmander. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk