Vi har modtaget:
Er Dragør ikke som Korsbæk?
Tænk om man spandt en Matador-serie over Dragør
I Dragør har vi Dragør Lokalhistorisk Forening, hvor Dines Bogø utrættelig fortæller om Dragørs fortræffeligheder med udgangspunkt i skriftlige annaler. Det kan ikke undværes.
Men der er andre dragør-historier, som ikke står i bøgerne. Det var sådanne spredte erindringer om Roskilde, som Lise Nørgaard samlede til sin krønike.
Det samme kunne gøres over Dragør. Hvor der også er fuldt af sjove og barokke situationer.
De fire kendte forretningsfolk på hvert deres gebet, som gennem 20 år igen og igen overraskede med projekter lige fra vildsvineavl til avanceret bådudlejning – og alt der imellem.
Eller da en borgmester udlånte rådhuset til, hvad, han troede, var en optagelse af en hyggelig folkekomedie, og det endte med at være professionelle aktører fra Istedsgades live-shows til næroptagelser.
Vidste du, at den lokale telefonbogs øgenavn var »dyneløfterbogen«? Når årets udgave kom i april eller maj, så kunne man følge med i, hvem, som var flyttet sammen, og hvem, som var skilt i årets løb. Men dette bør nok være en del af familielivets fred.
Borgmesterkæden forsvandt i et par uger, og så blev den fundet nede bag en sofa på Store Magleby Kro, omtrent i den periode hvor krofatter afholdt topløs go-go. Det gav i øvrigt inspiration til vor lokale troubadour fra Jægervej, John Mogensen, som skrev sangen »Der er fut i gøgemøget, når Sofie smider tøjet ...«
Eller Kasse-Madsen, det pæne menneske.
Og serie-bankrøveren, som var på ledsaget udgang hos forældrene på Nordstranden. Da han blev kørt tilbage mod arresten, blev de stoppet af trafiklyset på Dragørhjørnet. Her fortalte han betjenten, at nu stod han af, hvorefter han løb væk ad Kirkestien. Det kostede efterfølgende en hel del bankrøverier – men det var heldigvis ikke her i byen.
Og mureren, som var utilfreds med konen. Så hun fik et gevaldig omgang øretæver midt på Kongevejen, hvorefter de gik hjem. Det forlød, at i lang tid fremover stod middagsmaden altid klar klokken halv seks.
Der var også købmanden, hvor der om eftermiddagen var træf i baglokalet, hvor man nød en lunken pils fra kassen, suppleret med lidt sladder. Jævnligt med et royalt islæt omkring kassen.
Og den kendte lokale fisker, som på sine gamle dage blev stærk mand for en gæstfri dame med domæne på en bar i den store by. Det var ikke alle overnattende gæster, som forstod, at det var farvel efter morgenkaffen.
Også trakasserierne mellem Dragør og Store Magleby kunne give stof til en krønike.
Tænk om der var en, som ville skrive historien.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti i Dragør
