Vi har modtaget:

Pas på de (os) frivillige

Jeg skriver »os« i parantes i overskriften, fordi rigtig mange Dragør--borgere på en eller andet måde udfører frivilligt arbejde – i et hav af bestyrelser, i klubarbejde, på vores institutioner og i masser af konkrete projekter. 

Dragør har rigtig mange dygtige ansatte. Men det frivillige arbejde supplerer de ansattes arbejde og fylder rigtig meget i Dragør. Det kan ikke undværes. 

Desværre er tiderne for frivilligt arbejde hårde. I sidste nummer af Dragør Nyt er der f.eks. et nødråb fra Dragør Håndboldklub, der mangler frivillige – gid nødråbet må høres (nr. 27 – side 7, red.). Men også på kulturområdet er det frivillige arbejde nødlidende.

Jeg tillader mig at skrive dette indlæg om det frivillige arbejde, da jeg selv har erfaringer både fra min pensionist-tilværelse i dag – men også fra den tid, hvor jeg var ansat på arbejdsmarkedet samtidig med, at jeg var frivillig i forskellige sammenhænge. 

Det frivillige arbejde i Drag-ør kom i fokus, da kommunalbestyrelsen for et par år siden vedtog en såkaldt frivillighedspolitik. Man sagde, at det frivillige arbejde rummer en række kompetencer, der kan supplere de kommunalt ansattes arbejde og styrke kommunens samlede indsats. Det er rigtigt. Men frivilligt arbejde er noget andet end lønnet arbejde. Frivilligt arbejde er arbejde af fri vilje og lyst. Vi gør det, fordi vi elsker det dejlige sted, vi bor.

Det frivillige arbejde er karakteriseret ved, at der ikke alene siges farvel til enhver form for aflønning, men også til arbejdsgiverforhold. 

Jeg har fuld respekt for, at der både politisk og administrativt fastlægges rammer for det frivillige arbejde inden for de institutioner, frivillige arbejder i. Men når man er frivillig, skal man også have en vis indflydelse, ellers er det frivillige arbejde ikke meningsfuldt, og man mister lysten. Det stiller særlige krav til »ledelsen« af de frivillige.

Frivillighedspolitik

Siden frivillighedspolitikken blev vedtaget, har vores politikere brugt enhver lejlighed til at fremhæve de frivilliges arbejde. Men der er udfordringer. 

Som nævnt er der visse udfordringer på kulturområdet. Det er der flere grunde til, hvor en er, at det nok mest er den ældre generation, der har overskud og tradition for at gå ind i frivilligt arbejde. Men jeg tror samtidig, at man i Dragør har savnet en forankring af frivilligheds-politikken i kommunens øverste ledelse; det er i for høj grad blevet overladt til de enkelte områder og institutioner at følge politikken op. 

Mens der for få år siden var mellem 30–40 frivillige på turismeområdet, er der i dag næsten ingen. Det er også mit indtryk, at frivillighedsarbejdet på museumsområdet er for nedadgående. Og det er et spørgsmål, om vi om kort tid overhovedet har frivillige i Historisk Arkiv Dragør, der hidtil stort set alene er drevet af frivillige. 

De forskellige institutioner skal selvfølgelig være så effektive som muligt, og her høres ordet »øget professionalisering« igen og igen. Det kan lyde rigtigt. Men dels har Dragørs foreningsliv og kommune slet ikke råd til bare at ansætte, og dels går frivillighedspolitikken jo netop ud på at inddrage Dragørs borgere og deres kompetencer i livet i kommunen. 

Mange af de frivillige inden for kulturområdet i Dragør har typisk både ledelsesmæssige og faglige erfaringer på højt niveau fra tidligere jobs. 

Et særligt forhold i Dragør er – måske til forskel fra mange andre steder – at mange frivillige ud over at være frivillige i Dragør har et bredt netværk eksternt og også er aktive i diverse landsdækkende foreninger. Samtidig er man i Dragør typisk aktiv flere steder på samme tid – for eksempel både på lokalarkivet, i museums-arbejdet og i turismearbejdet.

Jeg selv har i mange år deltaget i turismearbejdet samtidig med, at jeg var med i en gruppe, der udarbejdede det omfattende materiale, der var baggrunden for, at Drag-ør Gamle By blev tildelt det brune Johanneskors som national turistseværdighed, fik tildelt Prins Henriks danske Europa Nostra Pris og kom på tentativlisten til at komme på UNESCO’s verdensarvsliste. 

Her havde vi glæde af vores store netværk til relevante museer og landsdækkende kulturforeninger. Vi var godt orienterede om, hvad der både skete i Dragør på kulturområdet – og hvad der skete uden for Dragør. 

Flokken af frivillige inden for kulturområdet i Dragør er en bredt favnende forsamling. Den består for eksempel af både historikere, arkæologer, arkitekter og personer, der har arbejdet i servicebranchen. 

Flere af de aktive inden for turismeområdet havde for eksempel en baggrund i professionelt arbejde med turisme; andre har arbejdet i Københavns Lufthavn og har dermed stor indsigt i service, formidling og sprog. Ofte matcher de uddannelsesmæssige og tidligere erhvervsmæssige baggrunde således fint det frivillige arbejde. 

Det kan godt være, at man ud fra en snæver fagakademisk betragtning ikke finder de frivilliges baggrunde værende professionelle nok. Men jeg vil påstå, at mange frivillige yder et værdifuldt bidrag, som fint supplerer de fastansattes fag-ekspertise. 

Dragørs befolkningssammensætning med mange veluddannede med gode kompetencer bør ses som en vigtig ressource for Dragør.

Fastlagte rammer

Rammerne for det frivillige arbejde skal være fastlagt klart politisk og af kommunens ledelse. Men bliver rammerne for snævre og uengagerende, så vil de frivillige ikke være med. 

Man kan ikke sætte en frivillig til kun dødssyge rutineopgaver. Og ledelsessystemer fra arbejdsmarkedet såsom mus-samtaler og ansættelseskontrakter hører ikke hjemme i forbindelse med frivilligt arbejde. 

De frivillige vil have indflydelse på både det, de arbejder med, og på deres arbejdsvilkår. Det er ikke en ensidig arbejdsgiver-arbejdsslave-relation – nøjagtig ligesom de fastansatte heller ikke kan leve med meget stramme rammer.

Det frivillige arbejde må også have tilpassede rammer på den måde, at der er et vigtigt socialt aspekt. Der er typisk tale om ældre frivillige, som der må tages hensyn til. Man kan for eksempel ikke operere med en sygefraværs-statistik. De ældre erfarne frivillige er generelt særdeles ansvarsbevidste og fleksible. I den tid jeg havde med det tidligere turistkontor at gøre, måtte kontoret således kun et par gange lukke på grund af fravær af en af turistværterne, som vi kaldte dem. Og jeg ved, at de frivillige på både lokalarkivet og museerne er lige så pligtopfyldende.

I debatten om frivillighed har vi hørt synspunktet, at flere frivillige alene er her for at dyrke egne interesser. Men det er jo ikke rigtigt. De frivillige gør det, fordi det giver personlig mening at arbejde for Dragør og at levere en gratis indsats med at holde fælles kulturinstitutioner med mere åbne og at betjene Dragørs borgere godt. Og institutionerne har ingen merudgifter ved at have frivillige beskæftiget; de frivillige er mindst lige så nidkære som de fastansatte for at overholde en institutions budgetter og så videre.

De frivillige knokler inden for hver af institutionernes rammer. Danmarks Lodsmuseum ville ikke kunne holde åbent og formidle Dragørs lodshistorie uden de frivillige – herunder pensionerede lodser. Lokalarkivet måtte lukkes, hvis ikke en håndfuld frivillige stod parat til at modtage Dragørs borgere, at få opbygget lokalarkivets samlinger og svare på forespørgsler. 

Det kan godt være, at ikke alle de tidligere turistværter var lige godt Dragør-fagligt funderet, men alligevel var de som turistvært utroligt gode til at tage imod byens gæster. Sådan er det hele vejen rundt. De frivillige er en værdifuld ressource for Dragør.

Et stort ledelsesansvar

Det er som sagt enestående, at Dragør vedtog en frivillighedspolitik. Og Dragør har – endnu – et stort antal frivillige, der er med til at udvikle fællesskaber i Dragør. Foranlediget af aktuelt knas på nogle af institutionerne på kulturområdet bør Dragør Kommune tage skridtet videre i forhold til frivillighedspolitikken og konsolidere et overordnet ansvar for implementering af politikken i kommunens øverste ledelse. 

De ansatte må gennem efteruddannelse blive rustet til at kunne fungere frugtbart sammen med de frivillige. 

De fastansatte i Dragør har ganske vist nok at se til med deres lovbundne og serviceopgaver over for borgerne. Men for eksempel på kulturområdet ville det formentlig være en god idé, hvis de blev mere synlige i det lokale miljø og kunne deltage mere i de kulturelle foreningers ofte kvalificerede og faglige relevante arrangementer, så der blev en bedre sammenhæng mellem forvaltningen og det frivillige kulturliv. 

Ledelsesansvaret i forhold til ansatte er nogenlunde almindeligt kendte. Det er en særlig udfordring at fungere som leder i en kommune med så mange frivillige, som vi har i Dragør. Den udfordring bør Dragør tage op!

Med venlig hilsen
Axel Bendtsen