Vi har modtaget:

Udsyn og historiefortælling

Hvor er det dejligt, at den lille sekskantede pølsebod ved Vestgrønningen er fjernet.

Den lå der som en underlig prop midt i det frie lange kig fra flagstangen mod nord til Strandengene mod syd. Nogle borde og bænke står tilbage og venter på at blive flyttet til et helt andet sted, hvor de kan gøre nytte.

En historisk sigtelinje er genopstået, fortællingen om søfarernes nødvendige navigationslinjer kan igen forstås og opleves.

Den lille plads skal fremover ikke invitere til ophold, men blot ligge der helt uden installationer, så de store linjer kan opfattes og skabe den ro, som det moderne menneske har brug for. 

Ud over den nord-sydgående sigtelinje er det tidligere pølsebodområde også byens ankomstareal – en hovedindgang til Dragør Gamle By, kan man vel kalde det. 

En brolægning som erstatning for kørebanens asfalt kunne signalere, at stedet er noget særligt, og at man ankommer til en by, hvor man gør sig umage med at passe godt på værdierne. En brostensbelægning vil også rent praktisk være med til at sænke bilernes hastighed.

Det er mit håb, at kommunens planlæggere vil respektere stedets særlige værdi og undlade at »pynte« med diverse påhit. 

Vi har brug for et sted, hvor de store linjer ikke forstyrres af ligegyldigheder eller postulerede praktiske installationer.

Med venlig hilsen
Lone van Deurs
Strandlinien 57

Der er nu frit udsyn i retning ned ad Vestgrønningen.
Der er nu frit udsyn i retning ned ad Vestgrønningen.
Visualisering af Normals forslag til skiltning, der ikke fik dispensation i Klima-, By- og Erhvervsudvalget. Foto: Dragør Kommune.

Normal får nej til nye skilte

Den nye butik på Kongevejen bryder reglerne for skiltning. Derfor har de fremlagt et nyt forslag til, hvordan butikken...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk