Flaget blev hejst

Der var vin i glassene og pindemadder på tallerkenerne i forhallen til Dragør Rådhus torsdag den 5. september, hvor omkring 45 mennesker havde forsamlet sig.

Men selvom det uformelle setup lagde op til hyggesludren, var stemningen afdæmpet og formel. Det var nemlig tid til den årlige markering af flagdagen for Danmarks udsendte.

For 16. gang kunne det officielle Danmark sende en tak afsted til dem, der er udsendt, til dem, der aldrig kom hjem – og til dem, der er kommet tilbage efter at have repræsenteret Danmark enten militært, politimæssigt, sundhedsmæssigt eller på anden vis i verdens brændpunkter.

En kæmpe byrde

En enkelt dags markering er fint, understregede veteranen Anders Urban, da han holdt tale for forsamlingen.

»Men for os veteraner er der 364 andre dage med den samme kamp, der bliver kæmpet.«

Anders Urban var i modsætning til flere andre veteraner i forsamlingen ikke i uniform. Symbolsk havde han en stumtjener med uniformsjakker med. Han har nemlig trukket sig fra Forsvaret efter mange års tjeneste, hvor han blandt andet blev såret i Afghanistan.

»Jeg er nu civil. Jeg har hængt uniformen på bøjlen. En kæmpe byrde og belastning er taget af,« sagde han.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Børnenes afsavn

En anden veteran, der alene blev præsenteret som Helen, rettede blikket mod de pårørende til de udsendte – en rolle, hun også selv har haft, fordi hendes far var udsendt før hende.

»Jeg husker de tanker og følelser, der er knyttet til at skrive sin sidste vilje, og jeg husker, hvordan det er at ringe hjem og fortælle, at man er okay efter en voldsom episode, og håbe på, at man når det, inden nyheden rammer pressen,« sagde hun.

»Det er utroligt vigtigt, at de danske myndigheder forstår og påskønner de udsendte og deres familier. Børnene lider de største afsavn, og de børn, der er med i dag, fortjener den største påskønnelse,« sagde hun med henvisning til en lille håndfuld børn af udsendte, der på flagdagen fik børnemedaljer for deres indsats hjemme.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Borgmester Kenneth Gøtterup benyttede lejligheden til at understrege, at verdens brændpunkter er langt væk – men hurtigt kan blive meget nærværende, hvis ikke der findes folk, der er klar til at sætte sig personligt i spil.

»I dag vajer Dannebrog mod en klar, blå himmel. Alt er fred og idyl. Vi kan tage en dukkert i søbadet eller spise en is på havnen. Men verden er stor. Hvis vi ønsker et fortsat fredeligt Danmark, har vi forpligtelser i verden,« sagde han blandt andet i sin indledende tale.

Blandt veteranerne i publikum var der personer, som har været udsendt for årtier siden. En af dem var Jens Fakse Pedersen fra Dragør, der i 1976–1977 var på Cypern som led i FN’s fredsbevarende indsats.

»Det er rart, at dagen bliver markeret. Danmark er et af de lande, der har sendt flest afsted i forhold til befolkningens størrelse, så det kan vi godt være stolte af,« sagde Jens Fakse Pedersen, der i dagens anledning havde sat FN-medaljen og den danske Veteranmedalje på jakken.

---