Selvom man er kommet fysisk helskindet hjem fra at være udsendt, kan man godt bære usynlige sår. Mange veteraner er ramt af ptsd – posttraumatisk stresssyndrom – på grund af voldsomme oplevelser, mens de har været udsendt til krigszoner.
Kennet Munkholm er en af dem. Efter fem udsendelser til forskellige dele af eks-jugoslavien og Irak kæmper han stadig med de mentale eftervirkninger. Han kan nikke genkendende til meget af det, der blev sagt under talerne til torsdagens arrangement på rådhuset, hvor han sammen med sin kone og sine børn deltog i markeringen af flagdagen for de udsendte.
»Det fylder i min hverdag. Man kæmper hver dag,« konstaterer han og understreger, at det også påvirker familien, når en tidligere udsendt er påvirket af sine oplevelser.
»Der har generelt ikke været nok fokus på de pårørende, og det er der stadig ikke. Hvis man har ptsd, er der meget hjælp at få, hvis man vil have det og kan håndtere at opsøge det. Men det er svært at få hjælp, hvis man er familiemedlem,« siger han.
Bedre hjælp
Kennet Munkholm oplever selv, at hjælpen til tidligere udsendte er blevet betydeligt bedre de seneste årtier.
»Da jeg kom hjem fra Irak, var der ganske vist et veterancenter, men selv hvis man søgte derhen, kunne man ikke få hjælp. Men hvis man i dag er villig til at henvende sig i veterancentrene, er der både psykiatere, psykologer og socialrådgivere, der kan hjælpe en. Nogle tidligere udsendte kan være bange for, at hjælpen kommer fra Forsvaret selv. Men jeg har kun oplevet at få god støtte,« siger han.
Han efterlyser dog, at samfundet også hjælper dem, der ikke længere er i stand til at arbejde.
»Nogle havner på pension, og selvom det sikrer økonomien, betyder det også, at man fra samfundets side er afsluttet. Så risikerer man at sidde alene derhjemme med sine tanker, hvis man er alene,« siger han.
Flaget blev hejst
Årets flagdag for Danmarks udsendte bød på alvorsord fra veteraner fra verdens brændpunkter…
