Budgetforlig:

Lokallister: Derfor står vi uden for forliget

Et stort flertal i kommunalbestyrelsen står bag årets budgetforlig – men Dragør Kommunes to lokallister er ikke repræsenteret i forliget.

Da et flertal på 11 ud af 15 medlemmer af kommunalbestyrelsen i sidste uge blev enige om budgetaftalen for 2025, skete det uden deltagelse af de fire medlemmer af Dragør Kommunes to lokallister.

»Jeg blev indkaldt til budgetforhandlingerne og gentog det krav, vi også fremlagde i 2022; at hvis vi skulle sluge nogle kameler, havde vi som betingelse, at vi ville have foretaget en analyse af fordele og ulemper ved at blive lagt sammen med Tårnby. Det fik vi ikke støtte til, og så var der ikke så meget mere at snakke om,« siger Flemming Blønd, der sidder i kommunalbestyrelsen for Sydamagerlisten.

Sydamagerlistens hjertesag er netop en kommunesammenlægning, men modviljen mod analysen var ikke den eneste årsag til, at et budgetforlig ville være svært at sluge.

»Vi har ofte påpeget, at kommunens gode kassebeholdning skyldes et underforbrug på anlægs- og vedligeholdelseskontoen. Det er både vores veje, bygninger, kloakker, fortove og havn, der mangler vedligehold, og selvom det er usynligt i begyndelsen, vil det blive synligt og dyrt på lang sigt,« siger han og udtrykker en forsigtig glæde over, at skatten ikke bliver hævet, og at der ikke er deciderede nedskæringer i vente i 2025.

»Men forliget er et produkt af, at man for eksempel har lukket et bibliotek og en klub, skåret i hjemmehjælpen og foretaget andre reduktioner i 2023-budgettet. Det har gjort det lettere at holde de senere budgetter.«

»Underligt krav«

Heller ikke Tværpolitisk Forening – liste T, der sidder på tre pladser i kommunalbestyrelsen, ønskede at være med i forliget.

Peter Læssøe fra liste T fortæller, at han ikke kunne stå inden for præmisserne for deltagelse i forhandlingerne.

»Det var et krav, at vi som forligsparter skulle bakke op om kommunens budgetopfølgelsesmodel, der siger, at de enkelte søjler inden for forvaltningen selv skal finde penge, hvis der sker overskridelser. Vi kan ikke støtte en model, der siger, at for eksempel folkeskoler, ældrepleje eller institutioner skal lave
akutte handleplaner for nedskæringer, hvis der er budgetoverskridelser, og vi synes, at det er underligt, at der bliver stillet krav om, at man støtter en procedure for at være med i forhandlingerne,« siger Peter Læssøe og forklarer sin skepsis over modellen:

»I en kommune kan man ikke nødvendigvis selv styre, hvordan udgifterne fordeler sig. Og man kan ikke bare lukke en afdeling og sende medarbejderne hjem. Da man brugte for mange penge på vikarer i hjemmeplejen i 2023, blev man nødt til at revisitere samtlige borgere for at finde pengene inden for eget område. I stedet burde man have kigget bredere over kommunens økonomi og fundet dem.«


Fik du læst?