Race 500 Against Cancer melder udsolgt

Alle pladser er solgt til næste års velgørenhedsløb.
Alle pladser i næste års Race 500 Against Cancer er booket. Løbet bliver afviklet fra den 20. til den 23. august. 2025. Foto: Race 500 Against Cancer.
Alle pladser i næste års Race 500 Against Cancer er booket. Løbet bliver afviklet fra den 20. til den 23. august. 2025. Foto: Race 500 Against Cancer.

Det populære velgørenhedscykelløb Race 500 Against Cancer, som har målby i Dragør, har allerede nu solgt alle pladser til løbet i 2025.

Løbet, som næste år finder sted fra den 20. til 23. august, har på rekordtid fyldt deltagerlisten, hvilket viser den store opbakning fra både lokalsamfundet og folk udefra.

Arrangørerne udtrykker deres glæde på løbets officielle Facebook-side:

»Vi er simpelthen så stolte over at kunne meddele, at pladserne til næste års Race 500 nu er fyldt op! Vi vil gerne takke alle, der har tilmeldt sig, og vi takker ydmygt for jeres støtte, opbakning og tiltro til os,« skriver de.

Selvom alle pladser nu er taget, er der stadig håb for dem, der ikke nåede at tilmelde sig. Arrangørerne tilbyder en venteliste, hvor interesserede kan få mulighed for at deltage, hvis der skulle komme afbud.

Støtte til kræftsagen

Race 500 Against Cancer er et velgørenhedsløb, hvor alle midler går til Kræftens Bekæmpelse.

Gennem årene har løbet opnået stor støtte fra både lokale og nationale virksomheder, som har bidraget til indsamlingen. Ved årets Race 500-løb blev der indsamlet 700.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

Fik du læst?