Det er langtfra alle, der synes, at det er en god idé, at borgerne skal belastes med politikernes megaprojekt »Dragør Industriby«, da der ikke er behov for mere trafik, støj og luftforurening i vores lille by.
Nu har administrationen på Dragør Rådhus fremlagt sin fortolkning af Miljøstyrelsens retningslinjer på området, hvilket ret beset burde være foretaget, inden kommunen begyndte at løbe parløb med Blackstone-selskabet Mileway.
Miljøstyrelsens klasser
Miljøklasserne inddeles i syv klasser, og de bruges til en indledende vurdering af, hvilke typer virksomheder der eventuelt kan placeres i et område forud for en nærmere miljøvurdering af den aktuelle virksomhed.
Formålet med miljøklasserne er at forebygge imod miljøproblemer ved placering af virksomheder, der erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne med blandt andet støj, røg, lugt, rystelser, udstødningsgas og trafik.
Hver type virksomhed tildeles en miljøklasse ud fra, hvor meget den erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne.
Borgmesterens politiske flertal siger samstemmende, at de vil have virksomheder i miljøklasserne 2 og 3:
Klasse 1: Virksomheder og anlæg, der ikke giver anledning til nævneværdig påvirkning af omgivelserne, og som således kan integreres med boliger og anden forureningsfølsom anvendelse. Hovedparten af virksomhederne er forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik. Afstandskravet til boliger er nul meter.
Klasse 2: Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgivelserne i ringe grad og vil kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klassen omfatter eksempelvis bogbinderier, trykkerier, elektronik- og metalværksteder og laboratorier. Afstandskravet til boliger er 20 meter.
Klasse 3: Virksomheder og anlæg, der påvirker omgivelserne i mindre grad, herunder fra udendørsaktiviteter, og som bør placeres i erhvervs- og industriområder, eventuelt i randzonen mod forureningsfølsomme naboområder. Klassen omfatter håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. Afstandskravet til boliger er 50 meter.
Klasse 4: Virksomheder og anlæg, der er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klassen omfatter blandt andet vognmandsvirksomheder, papirvareindustri, autoværksteder, visse levnedsmiddelindustrier og mindre, overfladebehandlende virksomheder, herunder autolakering. Afstandskravet til boliger er 100 meter.
Klasse 5: Virksomheder og anlæg, der er ret belastende for omgivelserne og derfor skal placeres i industriområder. Klassen omfatter blandt andet visse maskinfabrikker, byggeindustri, møbelindustri og farve- og lakindustri. Afstandskravet til boliger er 150 meter.
Klasse 6: Virksomheder og anlæg, der kan belaste omgivelserne i betydelig grad og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klassen omfatter blandt andet jernstøberier, savværker, slagterier og større asfalt-, beton- og maskinfabrikker. Afstandskravet til boliger er 300 meter.
Klasse 7: Virksomheder og anlæg, der kan give anledning til omfattende belastning af omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed eller eventuelt i midten af meget store erhvervsområder. Klassen omfatter blandt andet medicinal- og pesticidproduktion og kraft- og stålvalseværker. Afstandskravet til boliger er 500 meter.
Der er variation i påvirkningerne fra virksomheder inden for en enkelt virksomhedstype. Derfor er miljøklassen ofte fastsat som et interval, og der er mulighed for op- og nedklassificering ud fra en konkret vurdering af eksemeplvis virksomhedens forøgelse af forurening eller indførelse af renere teknologi.
Administrativ undersøgelse
Borgmesterens flertal vil efter eget udsagn etablere »mindre håndværkervirksomheder« og »lettere produktion« i det 170.000 kvadratmeter store erhvervs- og industriområde.
Som følge heraf har kommunalbestyrelsen nu fået kommunens administration til at udfærdige et notat, der belyser, hvilke muligheder politikerne har for at placere virksomheder i miljøklasserne 2 og 3 i det planlagte industriområde mellem Ryvej, A. P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej.
Administrationen anfører følgende i sin undersøgelse:
»Som udgangspunkt viser ovenstående inddeling, at mindre håndværksmæssige virksomheder vil kunne indplaceres i klasse 2 eller 3. Logistikvirksomheder kan sidestilles med vognmandsvirksomheder, der som udgangspunkt indplaceres i klasse 4. Som det fremgår af det følgende, er klassificeringen ikke en eksakt størrelse, så forskellige virksomheder inden for samme branche kan opnå forskellig klassificering. Det afhænger af, hvordan de enkelte påvirker deres omgivelser.« (Notat, Dragør Kommune, Center for Plan, Teknik og Erhverv, den 17. september 2024.)
Hermed udtrykkes administrationens forhåbning om, at Mileways kæmpe lager- og transportvirksomhed vil kunne springe fra miljøklasse 4 ned til miljøklasse 3. Der konsekvensberegnes slet ikke på, at cargoprojektet vil medføre en kraftig forøgelse af fragtfly og lastbiler, der i pendulfart skal transportere gods til og fra industriområdet i døgndrift.
Ifølge den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS kan »vognmandsvirksomheder« nemt ryge op i miljøklasserne 6 eller 7, hvis der drives lager- og transportvirksomhed i aften- og nattetimerne. Belejligt nok har administrationen udeladt dette forhold i sit notat til kommunalbestyrelsen.
Normalvis placeres logistik- og transportfirmaer altså langt væk fra nærmeste naboer, da de betragtes som meget støjende og luftforurenende erhvervsvirksomheder – men det er åbenbart ikke noget, der gør sig gældende i Dragør.
Hensynet til miljøet, naboerne, naturen og dyrelivet er desværre pillet ud af ligningen allerede inden projektets opstart.
Naboerne og miljøet
Borgermodstanden imod »Dragør Industriby« er resulteret i, at den politiske sagsbehandling er blevet standset i hele september måned.
Sagen, der siden juni er blevet kørt som en »beslutningssag«, er nu skiftet til en »orienteringssag« i oktober måned, hvor administrationen fremlægger sine fortolkninger af landsplandirektivet og miljølovgivningen for fagudvalgene og kommunalbestyrelsen.
Under et møde i Klima-, By- og Erhvervsudvalget den 9. oktober fik Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre dog ændret orienteringspunktet »Orientering – Miljøklasser i Erhvervsområde Nord« til et beslutningspunkt.
Administrationen anfører følgende i sit notat:
»Området i Dragør, som landsplandirektivet omhandler, kan overføres til byzone og må kun udlægges til erhverv og mindre tekniske anlæg til forsyning af området. Anvendelsen må ikke begrænse Københavns Lufthavns drifts- og udviklingsmuligheder. Med »erhverv« menes eksempelvis industri, produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder samt lagerfaciliteter. Arealerne må derimod ikke anvendes til mere støjfølsomme erhverv som eksempelvis kontorer, institutioner, liberale erhverv, hoteller eller restauranter.« (Notat, Dragør Kommune, Center for Plan, Teknik og Erhverv, den 17. september 2024.)
Man bliver dog ikke meget klogere af at læse administrationens notat, der udelukkende er anlagt på, at kommunen måske har mulighed for op- og nedklassificering i miljøklasserne og eventuelt kan konvertere landzone til byzone – og dermed arbejder videre på at placere projektet tæt på naboerne i det åbne land.
Transport-, lager- og logistikvirksomhed medfører som hovedregel særdeles negative konsekvenser for naboerne og miljøet, hvilket administrationen på Dragør Rådhus udmærket ved.
De uønskede følgevirkninger er noget, der er meget fokus på i andre kommuner, hvor der især kigges på luftforurening, støj, CO2-udledning, trafikulykker, trængsel og infrastrukturafledte konsekvenser.
Ikke desto mindre er borgmesterens flertal så stærk i troen på, at vejen til en sund kommunal økonomi er belagt med asfalt og beton – og dermed ikke føler noget behov for at få lavet de simple beregninger, der skal anskueliggøre, hvad projektmagerne mener, at »Dragør Industriby« kan bidrage med af merværdi.
Den efterlyste business case vil med høj sandsynlighed bevise det stik modsatte af, hvad politikerne påstår.
Spørgsmålet er stadig, om der er behov for politikernes ambitiøse industri- og erhvervseventyr på grænsen til lufthavnen? Er det overhovedet et projekt, der har sin berettigelse i vores lille by?
Umiddelbart er svaret nej, men det står hen i det uvisse, da administrationen og politikerne stadigvæk ikke vil fremvise den behovsanalyse, som borgerne har efterspurgt i et halvt år.
Fremtidens Dragør
Det er dog sikkert og vist, at »Dragør Industriby« vil afstedkomme mange uhensigtsmæssige påvirkninger af vores hjem, familier og lokalområder.
Uanset udformning og arkitektur vil det miljøbelastende projekt være en stor byrde, som politikerne samvittighedsløst overleverer til os og de næste generationer i Dragør.
Hvis vi ikke passer på vores omgivelser, så passer vi altså heller ikke på os selv.
Er vi med eller imod miljøet?
Med venlig hilsen
Kenneth Olsen
Borger i Dragør Kommune