»Neeej, Mama, får inta lemna mig ensam här,« klynker en mand efter sin kone, mens han kommer kravlende på alle fire uden sko på fødderne og med skjorten hængende i vild uorden.
»De så ellers så nydelige ud for få timer siden, da de ankom,« fortæller tolderne på havnen i Dragør …
Tonen blev slået grundigt an, da Berlingske Tidende bragte en helsides søndagsreportage fra Dragør i oktober 1983. Og den blev naglet fast med overskriften »Sprittågernes kaj«. Dragør var en drukdestination for svenskerne, der hældte bajere og tungere sager i sig, inden de tog med færgen hjem, hvis de da ikke bare blev hængende natten over på en bænk på havnen. Det skete jævnligt om sommeren, bedyrede avisen, for svenskerne var bange for at blive sat i detentionen, hvis de vendte spritstive hjem til Limhamn.
De brækkede sig, tissede og parrede sig på bænkene, hed det i artiklen, der også nævner en dame i Dragør, der anonymt fortæller, at hun har en haveslange liggende klar, »så hun kan spule rent efter svenskerne eller sende en stråle vand efter de værste«.
På lokalarkivet ligger mapper med udklip fra færgetiden, og her finder man adskillige småartikler om svenskere, der laver hærværk, kommer i slagsmål – eller bliver rullet eller får bank. I slutningen af 1980’erne udviklede det sig til større slagsmål mellem danske unge og svenskere i en sådan grad, at det omtales som fremmedhad i en lokal avisartikel.
Men forholdene virkede ikke så ekstreme i samtiden, fortæller Per Helgstrand, der drev både værtshus, diskotek og spritbutik i Dragør i svenskertiden og stadig er aktiv på Dragør Strandhotel.
»Der var mange værtshuse, som var åbne til klokken 02 om natten, så nattelivet var livligt, men det var ikke så meget svenskerne, der fyldte i det,« fortæller han.
»De var selvfølgelig synlige i byen, men jeg kan ikke huske, at de var til gene. De fleste svenskere kom om formiddagen for at handle, nogle blev måske og spiste frokost i byen, men mange af dem tog hurtigt med tilbage til Limhamn igen.«
Den samme oplevelse havde Jens Passarge, der i sit job med blandt andet billetsalg og booking havde direkte kontakt med færgens kunder.
»Så fulde var de heller ikke. De fleste, der kom over, tog jo den sidste færge hjem klokken 22.55, og vi havde nogle gange folk på den afgang, der var i godt humør, men jeg har aldrig observeret ballade på kontoret. Da jeg var ung, tog vi til Daddys Dance Hall og andre steder i København, så snakken om de fulde svenskere ville svare lidt til, at man talte om de fulde Dragør-drenge i København. Men de fyldte fysisk meget. Når man skulle over Kirkevej, og der kom et færgetræk, var det irriterende.«
For Per Helgstrand var svenskerne mest synlige i handelslivet.
»Man kunne se på butikslivet, at svenskerne var glade for byen. Vi havde for eksempel fire slagtere og flere butikker, der solgte spiritus.«
Farvel til fulde svenskere og stopfyldte butikker: For 25 år siden sejlede den sidste færge fra Dragør
Torsdag den 31. oktober er det 25 år siden, at Dragør mistede sin færgeforbindelse til Sverige – en forbindelse, der både prægede handlen, byen og det politiske landskab….
Returost, tonsvis af rejer og en svensk renæssance – fem nedslag i færgehistorien
Den danskerglade fyldebøtte, returost, gæs i landflygtighed og en svensk renæssance – fire årtier med færger satte deres spor i den lokale historie. Her er en håndfuld nedslag i færgetiden – og tiden derefter….
Færgestop endte i politisk skandale
Efterspillet blev uskønt, da der skulle findes en løsning på færgemanglen i Dragør – det endte med beskyldninger om urent trav mod borgmesteren, mens flere byrådsmedlemmer blev meldt til politiet…
