Når Dragør til foråret – måske – får plantet tre nye skove, bliver det med naturoplevelser og biodiversitet som fokus.
Drømme om bålhytter og skovfitness blev relativt hurtigt aflivet af skovrider Kim Søderlund, der på Naturstyrelsens vegne fremlagde de tre skovområders hovedfunktion på et borgermøde om Dragørs nye skove i Hollænderhallen mandag aften. For der bliver offentlig adgang, men stierne bliver trampestier, og hovedattraktionen bliver planter og buske.
»Rammen er, at arealerne skal bruges til mere natur og ikke til bymæssige faciliteter. Så hvis nogle af jer foreslår, at det skal være et kæmpe fitnesscenter, siger vi nej,« slog han fast over for de godt 50 tilhørere.
De tre skovområder, der lægges op til, ligger på henholdsvis Ndr. Dragørvej ved Køjevænget på arealet ned mod kælkebakken, ved Rytterager tæt på Halvejen og på Fælledvej bag genbrugspladsen.
»Det er lidt specielt, for det er meget små skove,« sagde Kim Søderlund.
Ifølge Naturstyrelsen vil skovene dog kunne tilføre en naturoplevelse til områderne.
Kim Søderlund ridsede formålene op som at skabe rekreative områder, at give mere plads til danske dyr og planter og at binde CO₂.
Baggrunden for, at Dragør med en vis sandsynlighed får de nye skove, er, at der i finansloven for 2022 blev afsat 50 millioner til etablering af statsskove i hovedstadsområdet – en »sjov pulje«, som Kim Søderlund betegnede den.
»For det er dæleme svært at finde steder i hovedstadsområdet, hvor der er mulighed for at rejse skov.«
Mangler stadig godkendelser
Dragør meldte tilbage på en forespørgsel til 20 kommuner, og det førte til, at de tre områder blev politisk udpeget af en enig kommunalbestyrelse. Det meste af jorden er kommunal, selvom en del af en af grundene tilhører en privat grundejer. Dragør Kommune og grundejeren skal altså sælge jorden til Naturstyrelsen – og det er her, at forbeholdene kommer ind. For selvom parterne er blevet enige om en pris, skal Vurderingsstyrelsen afgøre, om prisen er passende.
»Vi er optimistiske, og vi håber at plante nogle træer til foråret, men vi skal have handlerne hjem til prisen, og så har vi også en miljøgodkendelse, der skal igennem Miljøstyrelsen. Vi har ikke en endelig aftale i dag, men vi arbejder ud fra, at det lykkes,« fortalte skovrideren.
Hjemmehørende arter
Skovene bliver tilplantede med hjemmehørende arter, og der er lagt stor vægt på at få arter, der blomstrer over så lang en periode som muligt.
Det fortalte Mads Bisgaard, der er Naturstyrelsens projektleder for skovrejsningen.
De tre skove bliver i det store hele bygget op efter samme princip med en kerne, der består af 50 procent af de samme træer – for eksempel eg – og 50 procent blandede træer. Der kommer desuden et skovbryn med trætyper, der ikke vokser sig lige så høje som træerne inde i skoven.
»Vi regner med at plante omkring 2000 træer pr. hektar. Det er et lidt lavere antal, end når man planter produktionsskov. Hvis der er mange træer, bliver de tvunget til at vokse lige, men vi har mere behov for, at de skal vokse skævt og måske få sidegrene, så der måske kan komme nogle gode klatretræer,« sagde han og nævnte træsorter som skovfyr, kirsebær, lind, avnbøg, rødgrøn, asp og birk som mulige træsorter.
Foruden »hovedskovene« bliver der i kanten af dem etableret cirkler med en enkelt trætype.
»Cirklerne er på 20 meter i diameter, og ideen er at lave et sted, hvor børnehaver og andre kan gå ud og se, hvordan en ask, en rødgran og andre trætyper ser ud.«
Det kommer til at vare nogle år, før skovene for alvor syner af noget. Når de bliver plantet, er træerne i omegnen af 50 centimeter høje.
Navne kommer senere
De tre skove skal have et navn – når det altså er helt på plads, at de bliver etableret. Og folk i Dragør skal være med til at bestemme dem, fastslog borgmester Kenneth Gøtterup under mødet.
»Det giver ejerskab, identitet og historie at have navne på skovene, og vi har aftalt, at der skal være en proces mellem Naturstyrelsen og kommunen om navngivningen. Om det bliver form af en konkurrence eller noget andet, har vi ikke planlagt endnu, men vi melder ud, når vi er klar med det,« sagde borgmesteren.
