Der er gået år med diskussioner, høringer og planprocesser – og der kommer til at gå endnu flere år endnu, før Dragørs kystlinje er beskyttet mod stormflod og bølgeskvulp.
Men torsdag den 14. november rykker fremtiden et stort skridt nærmere for beboerne i Søvang, ved Kongelunden og ved Sydvestpynten, når Dragør Kommune på et møde i Hollænderhallen præsenterer planerne for, hvordan kystbeskyttelsen i det første delområde kommer til at se ud – og hvad den indebærer.
Den første fase omfatter strækningen langs Sydvestpynten og Kongelunden og til og med Søvang, hvor kystsikringen ender ved Søvej.
Der er i de store hele tale om de projekter, som tidligere er blevet præsenteret, fortæller Lise Holm, der er projektleder for kystbeskyttelse i Dragør Kommune.
Det vil sige et dige, der kobler sig på Ullerupdiget nær kommunegrænsen til Tårnby og strækker sig igennem Kongelunden ned forbi Kongelundshallen og syd for Fælledvej og videre mod Søvang, hvor det bliver forvandlet fra et dige på land til at være et nyt kystlandskab, der etableres uden for den eksisterende kyst.
»Vi kommer til et præsentere et projekt, der er kommet et ret vigtigt skridt videre. Det handler blandt andet om de tekniske løsninger og om linjeføringen, som har givet mange diskussioner. Vi har et bud på, hvor diget skal være et bredt landskabsdige, og hvor det skal være smalt, så det mere er det, vi kender som et klassisk dige,« siger Lise Holm.
Hun fortæller, at to linjeføringer er i spil, men at de endnu ikke er blevet præsenteret for de berørte grundejere eller kommunalpolitikere, og derfor først vil blive præsenteret på mødet i Hollænderhallen.
Beskyttet natur
Højden på digerne – og de gener, det måtte give for beboere med sundudsigt – har været et af de mest omdiskuterede emner i kystsikringsdebatten. Der kommer til at være højde på nogle af digerne, men projekterne udnytter i høj grad den eksisterende natur, siger Lise Holm.
»Der er forskel på digehøjderne alt efter, hvor tæt på kysten man er. Hvis en bygning ligger lige bag et dige, kan man ikke så godt tåle, at der slår bølger over diget. Men der, hvor vi har bedre plads, kan vi godt holde højden på digerne nede, blandt andet ved at lave dem bredere. Ved Sydvestpynten kommer det eksisterende forland, hvor der er strandeng nu, til at spille en rolle, fordi de naturligt har en effekt mod oversvømmelser,« siger hun.
Det skyldes, at strandengene vokser en smule hele tiden, når bølgerne bringer sediment fra vandet ind over dem.
»De vokser ikke lige så hurtigt som havstigningen. Men det er effektivt og driftsvenligt at udnytte den effekt strandengene i dag har på oversvømmelsesrisikoen,« siger hun.
Nogle af de samme tanker kommer til at gøre sig gældende i Søvang, hvor der arbejdes videre med at lægge kystbeskyttelsen ude i vandet.
»Ved at lægge det derude, beskytter man det eksisterende dige ved at man får skabt et forland længere ude. Bølgerne kommer til at tage af i højde og bølgeopskvulp kommer ikke til at ramme husene, men bliver taget af de laguner eller søer, der kommer på indersiden af det nye dige. De tager også imod det regnvand, der falder,« siger hun.
»Det kommer til at se lidt anderledes ud end i dag, men det kommer til at minde om den strandengsnatur, der er i området i forvejen. Det giver mening at lave mere strandeng, fordi det er beskyttet natur, og det er vi ifølge lovgivning forpligtede til at passe på.«
Netop den beskyttede natur på strækningen har sammen med flere kulturhistoriske levn været et smertensbarn for kommunen. Men kommunens rådgivere har lavet en såkaldt væsentlighedsvurdering, der skal afklare, om naturen bliver ødelagt af digeprojekterne. Det ser ikke ud til at være tilfældet, siger Lise Holm.
»Det er en tidlig afsøgning af, hvordan det kommer til at påvirke områderne, og det ser ud til, at vi kan lave en forlandsløsning uden at lave væsentlig skade på naturforholdene,« siger Lise Holm.
Lang vej endnu
Selv om planerne er blevet mere konkrete, varer det lang tid, før et borgmesterligt snoreklip kan sætte gang i gravearbejdet.
Først kommer borgermødet, og derefter skal politikerne tage stilling til projektet. Hvis kommunalbestyrelsen godkender det, skal det indledende arbejde i gang. Det er blandt andet boreprøver, der skal klarlægge jordbundsforhold og eventuel forurening, der skal foretages en arkæologisk vurdering og alle vandløb og udløb skal kortlægges og vurderes, om de for eksempel skal forlænges de steder, kystlinjen forandrer sig. Projektet skal også i høring endnu engang sammen med blandt andet forslag til bidragsfordeling, og der skal indgås aftaler med de grundejere, der skal lægge jord til digerne – det er specielt ved Sydvestpynten, det er relevant.
Anlægsarbejderne ligger stadig et stykke ud i fremtiden.
»Hvis alt går efter planen, bliver det omkring 2028, når vi har haft byggeriet i udbud og valgt en entreprenør,« siger Lise Holm om projektet, der i dag står til at lande på omkring 100 millioner kroner, der som udgangspunkt skal betales af de berørte grundejere. Projektet har dog fået tilsagn om medfinansiering fra de statslige puljer til kystbeskyttelse og Realdania.
Som en sort hest i løbet har man en sideløbende statsligt arbejde, der kigger på en stormflodssikring af hele Københavnsområdet.
»Det øger kompleksiteten, at der er to sideløbende forløb, men det statslige arbejde undersøger 60 kilometer kyst mere generelt, så Dragør er en lille smule foran. Vi har har været i gang i længere tid, men vi er også blandt dem, der ligger mest udsat, så politikerne har valgt, at vi skal fortsætte med vores eget projekt, selv om staten også er i gang.«
Foruden projektet for blandt andet Søvang, ligger der også skitser til de videre projekter langs kysten mod Dragør og for Dragør by og havn samt for Nordstranden. De er dog stadig ikke kommet under samme behandling som den første etape, der præsenteres den 14. november.
