Åbent hus hos »De skøre kugler«.
Åbent hus hos »De skøre kugler«.

Åbent hus hos »De skøre kugler«

Petanqueklubben »De skøre kugler« vil de kommende måneder give alle mulighed for at prøve kræfter med petanque. Sommeren igennem afholder de således en hel stribe åbent hus-arrangementer på deres baner, der ligger i forbindelse med Dragør Tennis’ baner på Strandjægervej 31B.

Arrangementer ligger på tordage – med første gang den 10. juni kl. 13–16, og har man ikke mulighed for at deltage der, får man chancen igen den 24. juni samt den 15. og den 29. juli – ligeledes fra kl. 13–16.

De skøre kugler er en aktivitet under Ældre Sagen, men alle kan være med i klubben – mænd og kvinder – ung som gammel. Man skal blot være medlem af Ældre Sagen, og det kan man blive uanset alder.

Ud over åbent hus-arrangementerne afholder petanqueklubben også en række hyggearrangementer i løbet af sommeren. Disse er lagt på følgende onsdage: den 2. og den 16. juni, den 7. og den 21. juli samt den 4. og den 18. august, kl. 16 alle gangene – og når vejret tillader det, spiser de, der har tid og lyst, medbragt mad sammen.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk