Årets første foredragsholder til Dragør Kirkes højskoleformiddage er Niels Henrik Gregersen.
Årets første foredragsholder til Dragør Kirkes højskoleformiddage er Niels Henrik Gregersen.

Årets første højskoleformiddag

Dragør Kirkes traditionsrige højskoleformiddage lægger i det nye år ud med et foredrag af professor Niels Henrik Gregersen torsdag den 11. januar kl. 10.

På højskoleformiddagen denne gang gives et moderne bud på, hvordan man kan forstå det evige liv allerede ud fra dette livs erfaringer – fra musik til tro, håb og kærlighed. Hvad betyder det for troen på efterlivet i den kristne tro? 

Dagens gæst vil i sit foredrag komme ind på nogle af livets vanskeligste spørgsmål. Disse lyder blandt andet: Hvordan kan vi i dag forestille os det evige liv, hvornår begynder det, og hvordan hører vi levende sammen med vore afdøde, både de kære og de knap så kære.

Niels Henrik Gregersen, der er professor i samtidsteologi på Københavns Universitet, har blandt andet skrevet bogen »Ind i Fællesskabet: En samtidsteologi om gudsriget og det evige liv«, udgivet på Forlaget Eksistensen.

Gratis adgang. Se også annoncen på side 8.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk