Jerrik Walløe.
Jerrik Walløe.

Vi har modtaget:

Ældrepleje, dige og vedligeholdelse

Som netop genindtrådt i byrådet føler jeg, at alle politikere, borgere og vores ansatte virkelig gør en stor indsats for, at vi har en velfungerende by. Alle går helhjertet til arbejdet med de bedste intentioner.

Det er også en naturlig konsekvens af demokratiet, at der er mange specielle interesser at varetage, og her skilles vandene ofte. Alle kan blive enige om, at skoler og plejehjem er vigtige, mens ganske få har ønsket en white water-park i Dragør – blot som et eksempel.

Det er min klare holdning, at det kommende byråd mere end nogenside må fokusere på at klare de få, vigtigste sager og sikre, at Dragør er en god hverdagskommune. Det betyder også, at vildskud som white water-park må holde op! En god hverdagskommune sikrer gode daginstitutioner og skoler, sikrer en god ældrepleje og vedligeholder kommunens bygninger og veje.

Ældreplejen må og skal blive sikret, og vedligehold af veje og bygninger er så lav, at kommunens værdier forfalder med stor hast. Konservative fremlagde et budget, der sikrer genopretning af vedligehold i forhold til KL’s anbefalinger.

Vi må være ærlige omkring, hvad Dragør kan løfte af opgaver herudover. Medarbejderne er dygtige, og borgerne leverer store bidrag, men forvaltningen er smal. 

Ved sidste valg lovede jeg at arbejde for et kystdige.

Kystdige, fremskudt eller nær, er her fire år efter stadig ikke endeligt besluttet, og nu skal det gøres. De bekymringer, som borgere har haft til diget, og de alternative løsningsforslag, der er blevet fremlagt, skal inddrages i arbejdet, så Dragør i foråret kan træffe den rigtige beslutning og begynde at skaffe tilladelserne. 

Ældrepleje, dige og vedligeholdelse! 

Med venlig hilsen – og husk at stemme på nr. 4 på Konservatives liste
Jerrik Walløe
Medlem af kommunalbestyrelsen (samt meget andet) i Dragør

Nedrivning af Glistrupgård

Fra forfald og stridigheder til en ny begyndelse - Historien om Glistrupgårds omdannede skæbne. Læs mere

Historisk aftale sætter folkeskolen fri

Et bredt politisk samarbejde baner vejen for en skolereform, der giver lokal indflydelse og tilfredsstiller moderne uddannelsesbehov.

Dragørs Aktivitetshus, der har til huse i Wiedergården, er en af de institutioner, der har indsendt høringssvar til den nye socialpolitik. Arkivfoto: TorbenStender.

Ny socialpolitik

En ambitiøs plan for et mere inkluderende og sundere samfund i Dragør Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk