Budgettet er på plads – for både 2024 og 2025

Af Rasmus Mark Pedersen

Konservative, Venstre og Socialdemokratiet har sammen med løsgænger Lisbeth Dam Larsen indgået et nyt, toårigt budget, som ifølge forligparterne sikrer, at der ikke bliver skåret i velfærden. Men netop udsigterne omkring den fremtidige velfærd og service fremstår som årsagen til, at det ikke blev et budget, som hele kommunalbestyrelsen står bag.

»Ansvarligt« er det ord, der går oftest igen, når man lytter til de politikere, som er blevet enige om næste års kommunale budget. 

Borgmester Kenneth Gøtterup fra Konservative beskriver budgettet sådan her: »Det er et ansvarligt budgetforlig, hvor vi for første gang i mange år får anvendt vores anlægsramme fuldt ud. Vi sikrer stadig en god og stabil kassebeholdning, hvilket er meget vigtigt, så Dragør kan modstå eventuelle konjunkturudsving. Og så får vi taget fat på nogle af de strukturelle udfordringer, vi har, og som vi afsætter ressourcer til at gennemføre, så vi på den lange bane kan sikre en bedre drift,« fortæller han til Dragør Nyt.

Dragør og alle andre kommuner er underlagt regler fra staten om, hvor mange penge, der må bruges på henholdsvist anlæg og drift. Og hvor borgmesteren understreger anlæg, så har viceborgmester Nicolai Riber fokus på drift. 

»Vi er i Socialdemokratiet meget tilfredse med, at det er lykkedes at indgå et bredt forlig henover midten, og ikke mindst at vi fastholder et godt velfærdsniveau på alle velfærdsområder, samtidig med at det faktisk lykkes os at investere i enkelt områder. Vi bruger krone til krone det, vi må på velfærd. Det er afgørende vigtigt,« siger viceborgmesteren.

Tidligere borgmester Helle Barth fra Venstre fremhæver også, at både drifts- og anlægsrammerne bliver brugt fuldt ud. Og så skriver hun desuden: »Først og fremmest er det et ansvarligt budget, og Venstre er ganske tilfredse med, at det atter er en bred aftale, hvor 11 ud af kommunalbestyrelsens 15 mandater står bag. Venstre har en ambition om et bredt samarbejde, da det også med årets forlig har været til at sikre et godt serviceniveau, uændrede skatter og en ansvarlig økonomi.«

Løsgænger Lisbeth Dam Larsen beskriver det som et »godt og vigtigt budget«, hvor hun især er glad for tiltagene på børneområdet.

Hvad er der så af nyheder i budgettet? Politikerne har blandt andet valgt at bruge flere penge på følgende områder i de næste år:

• Ældreområdet: I alt 7 mio. kr. i 2024 og 2025 til at gennemføre effektivisering af ældreområdet, uden at servicen forringes. 
• Dragør Skole: 7 mio. kr. i 2025 og 2026 til større klasselokaler.
• Skolerne: 5 mio. kr. i alt i 2024 og 2025 til at implementere en ny økonomistyringsmodel med inspiration fra Nyborg Kommune.
• Børnehaver: Der kommer sandsynligvis flere børnehavebørn, så der afsættes 3,5 mio. kr. i 2026 til at sikre flere børnehavepladser i Søvang ved Sølyst. 
• Oprensning af hovedgrøft for PFAS: 2 mio. kr i 2024.
• Kunstgræsbane ved Dragør Boldklub: 2,5 mio. kr. i 2026 til renovering.
• Socialområdet og byplanlægning: 1,7 mio. kr. til at styrke de to områder – fordelingen kommer først senere. Derudover sikres yderligere 600.000 kr. til at ansætte en person, som følger op på, om kommunen og borgeren får nok kvalitet, når der bliver indkøbt ydelser udefra.
• Bibliotek: Handicaptiltag på biblioteket for 450.000 kr.
• Busbetjening: 400.000 kr. årligt til at sikre uændret drift på buslinje 35. Her var der ellers lagt op til færre busser i ydertimerne.
• Kongelundshallen:  Her afsættes 250.000 kr. til renovering.
• Kommunejubilæum 2024: Det er 50 år siden, Dragør og Store Magleby Kommuner blev slået sammen. Der afsættes 150.000 kr. til markeringen.
• Turisme: Der sættes ekstra fokus på turisme med en styrkelse af »Visit Dragør« med 90.000 kr.
• Tandpleje: Budgettet tilpasses ny lovgivning om tandpleje til 18–23-årige, der nu har ret til gratis tandlæge.
• Erhvervsstrategi: 50.000 kr. årligt fra 2024 sættes af til erhvervstiltag.
• Museum Amager: Ekstra 50.000 kr. årligt i støtte til museet.
• Dragør Svømmehal: Helårskortet genindføres i 2024.
• Specialklasser: Et ikke nærmere beskrevet beløb til at indrette 10 nye specialskolepladser på Blushøj SFO, hvor to klasser så skal flyttes til Strandengens SFO, der skal udbygges. 

Derudover er der en række store poster, man som borger ikke i samme grad vil kunne mærke, men som har stor betydning for kommunens økonomi. Disse poster er: 

•  Strygning af gæld: Kommunen har en gæld på 30 mio. kr., som bliver afdraget til fulde. Det betyder i praksis, at kommunen sparer 1,5 mio. kr. om året, som ellers skulle være gået til rentebetaling. 
•  Kystsikring og havneudvikling: Der afsættes midler til opsparing i 2026 og 2027, så der i alt vil være 31,3 mio. kr. til rådighed ved udgangen af 2027.
•  Fjernvarme i kommunale bygninger: 11 mio. kr. over 2024–2027.

Her fremhæver borgmesteren specielt afviklingen af gælden som et punkt, han er glad for. 

»Det skal også nævnes, at vi afdrager vores gæld på feriepengeforpligtigelsen, som blev stiftet i sidste periode, og som har så dyre renter, at de penge, vi i dag betaler, ikke medvirker til, at vi afdrager. Så det er en fornuftig prioritering at komme af med denne gæld i 2024,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.

Et meget omtalt og interessant emne omkring budgettet har været merforbruget i 2023. Her er der på visse områder blevet brugt flere penge, end der var budgetteret – i alt 5,6 mio. kr. på ældre, 3,9 mio. kr. på børn og 0,9 mio. kr. i Hollænderhallen.

Kommunens økonomistyringsmodel tilsiger, at merforbrug skal findes indenfor områdets eget budget. Men det har vist sig umuligt at gøre, hvis ikke borgerne skal opleve markant forringet velfærd. 

Derfor har forligspartierne »helt ekstraordinært« valgt at dække dele af overforbruget ind. 

Merforbruget forklares blandt andet med, at det skyldes manglende økonomistyring og ledelsesfokus. Derfor bliver der også sat et arbejde i gang med at styrke kommunens økonomistyringsfunktion, så det ikke sker igen til næste år. 

»Jeg er særligt glad for, at vi får lavet nogle investeringer, der gerne skal medvirke til en mere økonomisk bæredygtig drift fremover,« fortæller Kenneth Gøtterup til Dragør Nyt. 

Helle Barth fremhæver de 5 mio. kr., der er sat af til bedre styring på folkeskoleområdet, som et område, hun er glad for, at der kommer penge til: »Dette vil styrke vores skoler og det ledelsesfællesskab, der er aftalt mellem skoleledere og forvaltning, og hjælpe os med blandt andet med at tackle uforudsete omkostninger på specialområdet de næste to år,« forklarer hun.

Fra Lisbeth Dam Larsen lyder det: »Jeg er glad for, at Dragørs institutioner ikke skal trækkes med et stort underskud til næste år, og for, at vi imødekommer de akutte pladsproblemer på 0–6-årsområdet med udbygning af Sølysts integrerede institution. De vigtigste tiltag sker på skoleområdet, hvor vi på kort sigt udbygger mulighederne for at beholde vores børn med særlige behov i nærmiljøet. Og på lang sigt – for alle vores børn – igangsætter udviklingsprojekter, der kan imødekomme et stigende børnetal og nytænke rammerne for forskellige læreringsmiljøer, hvor det enkelte barn kan trives i fællesskabet og få de bedste muligheder for at udvikle evner og relationer.«

Også Nicolaj Riber er glad for pengene til folkeskolen: »Socialdemokratiet er meget tilfredse med, at vi har kunne investere i folkeskolen, både i bygninger og i hverdagen,« lyder hans ord.

Generelt bliver der talt meget i aftalen om budgetstyring og om at gøre tingene smartere. Der har nemlig været lavet en række analyser, som har til formål at finde penge på det eksisterende budget, uden at borgerne oplever dårligere service. 

Her har kommunalbestyrelsen fået en dugfrisk rapport fra revisionsfirmaet BDO om ældreområdet. Der bliver givet ni anbefalinger, som forligsparterne vil følge. Men fordi rapporten er så ny, så skal den først til politisk behandling, fortælles det. Dog har politikerne indregnet frugterne af effektiviseringerne allerede. 

BDO’s egen vurdering er, at der er et samlet økonomisk potentiale årligt i størrelsesordenen på 2–4 mio. kr. i 2024 samt yderligere 4–6 mio, kr. i 2025. Men politikerne har dog kun regnet med 1,7 mio. kr. i udbytte af tiltagene i 2024, stigende til 3 mio. kr. i 2025.

På samme måde er har revisionsfirmaet PwC endevendt skole-, dagbehandlings- og socialområdet. Deres rapporter viser et samlet effektiviseringspotentiale på cirka 2,2 mio. kr. på skole- og dagtilbudsområdet samt cirka 5 mio. kr. på botilbudsområdet.

Det har politikerne udmøntet i effektiviseringer på 0,6 mio. kr. på skoleområdet og 2 mio. kr. på botilbudsområdet i næste års budget.

To-årigt forlig

Netop fordi budgettet har stort fokus på økonomistyring og effektiviseringer, så har forligsparterne valgt at gøre det toårigt. Det betyder i praksis, at kommunens forskellige afdelinger ved, hvad de har at gøre med de næste to år. 

Der er afsat 9 mio. kr. til ekstraordinære og uforudsete udgifter i 2025.

»Det er også et to-årigt budgetforlig, det giver forhåbentligt både borgere og medarbejdere mere ro og tid til at arbejde, det er der brug for og det har været vigtigt for os,« lyder det fra Nikolaj Riber.

Helle Barth stemmer i: »Som noget nyt er budgetforliget en to-årig aftale for både 2024 og 2025, hvilket har været har været et stort ønske for os, da det både frigiver tid og ressourcer til varetagelse af kerneopgaver, samt giver ro til en mere langsigtet planlægning i forvaltning og de decentrale institutioner,« fortæller hun.

Og borgmesteren er enig med de to parligsparter: »Vi har fået skabt for første gang nogen sinde en to-årig budgetaftale, hvilket gerne skal give noget mere ro i planlægningen på de kommunale arbejdspladser, men også meget vigtigt, at det kan give os politikere en bedre mulighed for, at sætte det lange lys på og arbejde mere strategisk med kommunens udvikling,« skriver Kenneth Gøtterup. 

Liste T og Sydamagerlisten står uden for budgetforliget. Sydamagerlisten siger til Dragør Nyt, at det skyldes, at budgettet bærer præg af meget stram budgetstyring. »Særligt har vi hæftet os ved et gennemgående tema i hele budgetforliget er: Effektiviseringer. Det er som hovedregel et pænere politisk udtryk for nedskæringer, besparelser og forringelser,« lyder det fra Tommas Brogaard Thomsen, der er formand for Sydamagerlisten.

Partiet bad om, at der blev brugt en halv mio. kr. på en analyse af fordele og ulemper ved at slå sig sammen med Tårnby Kommune. Men det ønskede forligsparterne bag budgettet ikke: »Vi havde forventning om, at være med til at præge og måske indgå i budgetforliget. Men allerede efter vor deltagelse i de indledende budgetseminarer, samtaler med de relevante nøglepartier – og ikke mindst vort formøde med borgmesteren og hans forhandlingsgruppe på rådhuset – stod det meget klart, at der ikke var hverken vilje eller lydhørhed for vore forslag i almindelighed og vort vigtigste forslag (en analyserapport) i særdeleshed,« siger Tommas Brogaard Thomsen til Dragør Nyt.

Liste T gav i et indlæg i sidste uges Dragør Nyt udtryk for, at man ikke vil acceptere den budgetstyringsmodel, som de andre partier lægger til grund for budgettet. Man er af den opfattelse, at styringsmodellen risikerer at sætte kernevelfærden i Dragør Kommune under pres, og da man ikke kunne acceptere modellen som udgangspunkt for forhandlingerne, var man tidligt i forløbet ude af dem. 

Som beskrevet er budgettet to-årigt. Hvis kommunen holder sig inden for budgettet i de kommende år, skulle resultatet blive en forbedret likviditet, der i 2025 står til at nå 64 mio. kr. og den forventes frem til 2027 at stige til 124 mio. kr. 

Man kan finde hele det nye budget på dragoer.dk