Fokus på en forening i Dragør:

Fægtning er for alle

God og sjov motion med et fantastisk kammeratskab

Af Anders Brøndsholm og Rasmus Mark Pedersen

I Hollænderhallen i Dragør finder man Fægteklubben Aramis. I det store kompleks lever det lille, men levende centrum for fægtesporten i Dragør. Klubben kan i år fejre otteårsfødselsdag og er derfor stadig en relativt ny sportsforening i byen.

I mange år havde Dragør intet sted at gå til fægtning, og det mærkede Lars Olsen, som i dag er formand for Fægteklubben Aramis.

Hans søn, Johannes Olsen, har fægtet, siden han var seks år gammel i fægteklubber. Træningen foregik på steder som Østerbro og i Hellerup. Men altså aldrig i Dragør.

Det ville far og søn ændre på, og derfor stiftede de to i 2016 Dragørs første og hidtil eneste fægteklub. For dem var ambitionen at bidrage med noget til fritidslivet i deres lokalsamfund – noget, som borgerne i byen måske ikke før var stødt på.

»Vi ønskede at skabe noget for vores nærområde, som kunne styrke samfundet og samtidig give folk en unik sportslig oplevelse,« fortæller den fægtende formand.

Ønsket om forbedring

Lars Olsen var i mange år vant til at bruge mange timer på fægtesporten. Ikke så meget fordi han selv dyrkede det, men fordi hans søn brugte mange timer på fægtning. Afstanden fra Dragør til de nærmeste fægteklubber i København gav nogle udfordringer for Lars Olsen og familien. Særligt fordi sønnen Johannes hurtigt blev mere og mere involveret i sporten.

»Først var han der én dag om ugen, og det blev så til én mere og én mere. Pludselig havde han jo træning fire gange om ugen, og vi havde ikke tid til at køre frem og tilbage hver gang,« siger Lars Olsen.

På det tidspunkt gik sønnen i første klasse, og aftalen blev, at han selv tog bussen derud, men blev hentet af sine forældre efter træningen.

»Nogle gange kørte jeg ham også derud, og så kunne jeg finde et sted at arbejde, indtil træningen var slut,« fortæller Lars Olsen.

De mange timer frem og tilbage var blandt andet en af årsagerne til, at Lars Olsen fik idéen til at starte en fægteklub op i Dragør.

»Al den tid, som vi har brugt på at køre frem og tilbage, det kunne andre forældre jo blive forskånet for, hvis der var en klub i Dragør,« siger han.

Samtidigt havde Lars Olsen og hans kone trukket sig fra bestyrelsesarbejdet i de fægteklubber, som sønnen gik i. Det frigav en masse tid for ham, som, han tænkte, kunne omsættes til noget andet.

»Så sagde jeg: Skal vi ikke starte her i byen? Og det gjorde vi så,« fortæller Lars Olsen.

Parret fandt plads i Hollænderhallen, og efter en stiftende generalforsamling den 24. maj 2016 havde Dragør en ny fægteklub. 

Det skulle dog vise sig, at opstart af netop en fægteklub havde nogle lidt andre udfordringer, end der er inden for mange andre sportsgrene.

Sved på panden

Der er tre former for fægtning: Kårde-, fleuret- og sabelfægtning. 

Fleuretfægtning er med et stikvåben, hvor man kun kan få point ved at ramme modstanderens torso. I sabelfægtning kan man ramme hele modstanderens overkrop – og ikke kun med stik, men også med hug.

Kårdefægtning er på en måde en blanding af de to andre grene, i den forstand at man må ramme hele kroppen, men kun med stik og ikke hug.

I Fægteklubben Aramis er det kårdefægtning, der dyrkes.

Fægtning er en kampsport, hvor der ikke er en direkte fysisk kontakt, men klubformanden påpeger, at der indgår mange ting i en kamp.

»Det handler om at have nogle listige bevægelser og overraskende angreb. Så der er rigtig mange ting, som skal aktiveres. Det er både smidighed, balance, hurtighed og koncentration,« forklarer Lars Olsen.

Kondition er også en stor faktor i det at fægte. Selvom det måske ikke umiddelbart ser sådan ud, når man ser to fægtere i angreb og forsvar mod hinanden, så er det en sport, hvor pulsen kommer op.

»Du får sved på panden, og dit hjerte kommer til at banke. Det lover jeg dig for,« forsikrer Lars Olsen.

En tosset familie

Tilbage i 2016 var det ikke lige til at introducere fægtning i Dragør. I Danmark er sporten nemlig ikke ligeså udbredt og kendt, som så mange andre sportsgrene er.

»Dansk Fægteforbund er ikke meget større end Dragør Boldklub,« siger Lars Olsen, før han dog tilføjer: »Okay, lidt større end Dragør Boldklub er det dog.«

Selvom sammenligningen måske er lidt frisk, så siger den alligevel noget om, hvor stor, eller lille om man vil, fægtesporten er i Danmark. Og så er den faktisk ikke helt forkert. I 2022 var der ifølge Dansk Idrætsforbund 1.636 aktive medlemmer af fægteklubber i Danmark. Det kan så sammenlignes med samme tal for Dragør Boldklub, som var 1.076.

Det betyder selvfølgelig, at det er sværere at få nye medlemmer ind. Fordi jo mindre sporten er, desto mindre eksponering får den også. Det eksemplificerer Lars Olsen, som selv er skolelærer, blandt andet ved at fortælle om idrætslærerne i skolerne.

»Jeg er selv skolelærer, og mine kolleger, idrætslærerne, vælger jo ikke fægtning. De tager fodbold, håndbold og længdespring,« forklarer han.

På trods af udfordringerne mener Lars Olsen dog, at det var det helt rigtige, at det netop var ham og hans søn, som forsøgte med opstarten af en lokal fægteklub i Dragør.

»Vi er lidt tossede i vores familie. Vi kan godt lide at rode os ud i nogle lidt håbløse projekter, og det har vi jo så gjort her,« siger han.

I dag består Fægteklubben Aramis af omkring 34 fægtere fordelt på alle aldre. Så en interesse for fægtesporten i Dragør er til stede. Helt håbløst har projektet altså vist sig ikke at være – og snart fylder klubben 8 år.

Afskriv aldrig noget

Når man spørger Lars Olsen, hvorfor netop fægtning er en fantastisk sport, så er han ikke sen til at svare.

»Det er en sjov sportsgren, og det er oftest en sport, man aldrig har prøvet før. Og man kan jo ikke vide, om noget er sjovt, før man har prøvet det,« siger han.

Han forklarer, at fægtning også er rigtig god motion, hvor man får trænet hele kroppen og dens udholdenhed, smidighed og balance, og derudover får man også styrket fællesskabet, som han fremhæver,  som en anden rigtig vigtig ting, der rækker længere end til den lokale klub.

»Man får et fantastisk kammeratskab gennem fægtning. Selvfølgelig i klubben, men også på tværs af landet,« siger Lars Olsen og sammenligner det med holdsportsgrene og bruger sin egen datter som eksempel. Hun spillede basketball, og her er der nogle faste pladser på holdet, som skal udfyldes. Man kan altså ikke sådan bare lige komme med på et hold og faktisk spille – der skal først være en ledig plads.

»I fægtning er alle på holdet. Der er ikke noget med, at man skal udtages. Alle repræsenterer klubben, og alle fægter for klubben,« forklarer Lars Olsen.

At fægte kræver dog noget udstyr. Også noget, som umiddelbart koster lidt mere, end et par fodboldstøvler og et sæt benskinner gør. Men ifølge Lars Olsen skal man ikke lade det afgøre, hvorvidt man vil give fægtning en chance. I klubben kan man nemlig altid låne udstyr, som man kan anvende under sin opstart.

Han påpeger samtidigt, at det er meget nemt at begynde i Fægteklubben Aramis. Man skal i princippet blot møde op. Og hvis man tænker, at løbet med fægtning måske er kørt for en, så har Lars Olsen også et budskab.

»Sporten er for alle, og man bliver aldrig for gammel til at starte. Jeg kan ikke sige det nok, lad være med at afskrive noget, før du har prøvet det. Sådan er det også med fægtning,« afslutter formanden.