Fastelavnsarrangementer

Fastelavn har altid været noget helt særligt i Drag­ør og Store Magleby. Det vil den også være i år, hvor der rundt om i kommunen er mulighed for at slå til tønden – eller bare at lade andre gøre det hårde arbejde og blot nyde den traditionelle tøndeslagning såvel til fods som til hest – ja, endda til jernhest.
Og i år kan Drag­ør Fastelavnsforening af 1970 endda fejre 50-års-jubilæum, når de afholder deres tøndeslagning på Engvej søndag den 23. februar, og i Store Magleby vil Hollands nye ambassadør, Rob Zaagman, der også er protektor for Amagermuseet, overvære sin første fastelavnsriding.

Tøndeslagning for børn

Allerede på lørdag, den 22. februar, tager børnene hul på festlighederne.
Det begynder kl. 11.00, hvor der bliver slået til tønderne i Drag­ør Centret på Maglebytorv. Der vil være fem tønder til børn i alle aldre.
Kl. 12.00 går det løs i den gamle by, hvor Drag­ør Gadelaug vil have tønderne klar på Badstuevælen. Også her vil tønderne være opdelt i kategorier efter alder.
Begge steder udloves præmier til alle tøndekonger og -dronninger.

Fastelavnssøndag

Gennem tiden har der været mange forskellige fastelavnstraditioner i Drag­ør.
Initiativtagerne til de første tøndeslagninger var formentlig foreningen Enigheden og Drag­ør Musikforening – og senere overtog Drag­ør Fiskeriforening.
I 1920’erne efter nogle års pause med festlighederne var det Drag­ør Boldklub, der stod for løjerne, og i 1952 overtog Dragør Strandjagtforening rollen som arrangør. Fra 1956 til 1965 var der atter en pause, inden Lions Club genoplivede traditionen.
Indtil 1969 foregik tøndeslagningen på Vestgrønningen, men på grund af den megen biltrafik til sverigesfærgen forlangte politiet i 1970 stop for afholdelsen på stedet, og arrangementet blev flyttet til Engvej.
Den første tøndeslagningen på Engvej blev også den første for Drag­ør Fastelavnsforening af 1970. Det er i år således 50. gang, fastelavnsforeningens medlemmer kan ride ud på ruten gennem byen til tøndeslagning. Processionen vil blive ført an af Christian Hansen og Henrik Svendsen med den nye fane, der er anskaffet i forbindelse med jubilæet. Tæt bag dem følger foreningens smukke nyrenoverede musikvogn med kusk, bisidder og fire musikanter.
Rytteroptoget (27 ryttere, der alle skal kæmpe om den prestigefyldte ære at blive tøndekonge eller -dronning) består af: Dorthe Kokholm, Marlene Barner, Ane Wieder, Marchen Leth, Lisbeth Lindgreen, Sanne Brinck, Theis Dixen, Mick Feldt, Anja Kit, Liselotte Holst, Mie Nielsen, Caroline Buur, Stephanie Svendsen, Nanna Rose, Emilie Landsmann, Dan Emskær, Lisbeth Nielsen, Ditte Nielsen, Anita Garborg, Maja Ringsing, Kristina Ringsing, Iben Hagedorn, Freja Kristiansen, Nanna F. Andersen samt Anne Lindgreen.
Der vil være flere muligheder for at møde rytterne på deres tur rundt i byen på deres vej til Engvej, hvor det endelige slag har stået de sidste 50 år.
Den gamle fastelavnstradition fra Amager foreskriver, at rytterne redt rundt til landsbyens gårde, og hvert sted fik de serveret et glas punch og sang som tak en skålsang for værten. I dag tager rytterne forbi deres egne hjem, men traditionen med punch og skålsang er fortsat. Derudover gør rytterne også stop på nogle mere offentlige »stoppesteder«, hvor der også vil være punch til rytterne, som takker med skålsange.
Søndag kl. 9.30 mødes rytterne på Elisenborg, hvorfra de starter deres tur rundt i byen. Rytternes tur denne dag går forbi følgende officielle stoppesteder: Brandstationen kl. 10.05, BankNordik kl. 11.05, Sparekassen Sjælland kl. 11.15 og Dragør Strandjagtforening på Dragør Havn kl. 11.35.
Kl. 11.55 ankommer optoget til Café Espersen, hvor der holdes frokostpause.
Efter frokosten besøges Omsorgscenteret Enggården kl. 13.10, Sydstrands Centret kl. 14.05, Rødtjørnens Beboerforening kl. 14.15 og Fasanpub kl. 14.40.
Inden tønden skal besejres, afholdes der kaffepause på Drag­ør Strandhotel. Det sker kl. 15.20.
Selve tøndeslagningen fo­regår på Engvej fra kl. 16.00.
Efter tønden er slået ned, fortsætter turen rundt på besøgsruten for til sidst at vende tilbage til Dragør Strandhotel, hvor rytterne fester.

Tøndeslagning i Store Magleby

Tidligere gennemførte man fastelavnsridning i op til tre mandage i træk. Den egent­lige fastelavnsmandag var for de ugifte mænd. Mandagen efter – som kaldtes »store fastelavnsmandag« – var det de giftemænds tur, og på den tredje mandag var det gårdenes karles tur. Karlenes ridning foregik på Nordre Kinkelgade, mens de finere ridninger, hvor gårdmændene deltog, foregik på Møllegade ud for præstegården.
I dag kan man også se flere fastelavnsridninger, nærmere bestemt to af slagsen, men afviklingen af dem er rykket tættere sammen. Allerede dagen efter løjerne på Engvej, er det fastelavnsmandag, i år den 24. februar, Vennekredsens Fastelavnsforening, der står for arrangementet, som foregår i St. Magleby, ud for Amagermuseet.
Arrangementet denne dag begynder kl. 9.20, hvor rytterne rider ud fra St. Magleby Beboerforening, Ndr. Kinkelgade 18.
Rytterne, der, som reglerne foreskriver for denne ridt, alle er mænd, består her i år af følgende 18 personer: David Abbott, Rasmus Bugge, Jannik Elmegaard, Dan Emskær, Theis Gertsen, Christian Hansen, Lasse Hansen, Asbjørn Henius, Jens Guldborg Larsen, Morten Lihme, Thomas Morsing, Allan Buur Petersen, Bo Kratholm Petersen, Jan Petersen, Patrick Petersen, Peter Riber Sellebjerg, Gert Schmidt samt Henrik Svendsen. Bagtroppen dannes vanen tro af musikvognen og dennes kusk, Ole Buch Jensen.
Turen rundt i byen går via Ndr. Kinkelgade, Hovedgaden, Møllegade, Søndergade, Fælledvej, Sdr. Kinkelgade, Kirkevej, Hovedgaden, Ndr. Drag­ørvej, Hartkornsvej, Kirkevej, Kongevejen og Nørregade, inden rytterne cirka kl. 12.00 indtager en frokost i Havnepakhuset.
Herefter rides der videre ad Vestgrønningen til Omsorgscenteret Enggården.
Turen videre går over Engvej – gennem vængerne over Sydstranden – og tilbage til St. Magleby via Møllevej, Fælledvej og »Strøby«. Kl. 15.15 når optoget frem til Langhøjgaard, hvor der holdes kaffepause.
Selve tøndeslagningen foregår kl. 16.00 på Hovedgaden ud for Amagermuseet.
Efter tøndeslagningen rides der rundt i det gamle St. Magleby med afslutning i St. Magleby Borgerforening cirka kl. 18.00.
Amagermuseet holder i anledning af festlighederne i gaden ekstraordinært åbent fra kl. 13.30 til kl. 18.00.

Rytter og hestes pyntes

Udsmykningen af hestene og rytternes påklædning er en vigtig del af traditionerne.
I 1800-tallet begyndte man at pynte hestene med særligt seletøj med påsyede konkylier (snekker). Denne tradition stammer formentlig fra garderhusarregimentet, hvor man har brugt seletøj med sneglehuse fundet i Det Indiske Ocean.
Regimentet hentede soldater fra Ungarn, hvor dekorerede seletøj blev brugt. Måske har garderhusarerne, da de i 1800-tallet ophørte med at bruge snekke-seletøjet, solgt ud af det – og noget af det så er endt i Store Magleby, hvor sadelmager Jan Peter Bacher tog idéen op og selv begyndte at fremstille det i 1920’erne .
Hestens bidsel var svøbt med et bånd i de hollandske farver, rød, blå og hvid. Halen blev flettet, og fletningerne sat op mod halens rod som en krone. Det symboliserede amagerkanernes særlige tilhørsforhold til kongehuset. På hovedtøjet blev der anbragt en træstol udsmykket med kunstige blomster .
Oprindeligt har rytterne sikkert redet i deres almindelige dragt, men med tiden har der udviklet sig en særlig skik om påklædningen til fastelavn.
I Store Magleby brugte man til den sølvknappede vest en knækflip og hvid butterfly. Vestens farve angav mandens status: En rød vest til de gifte og en sort for de ugifte. Bukserne var de sorte, såkaldte »susebukser«, hvilket vil sige udposede bukser. Til påklædningen hørte hvide strømper og skjorteærmer samt en høj, sort hat med et mønstret silkebånd. Tidligere markerede man med et aks i guld, at man var gift, mens de ugifte bar en sølvaks.
Til fastelavnen i Dragør brugtes en lignende påklædning, men i nyere tid har man gjort mere ud af vesten, som nu er udsmykket med broderede blomster.
Det er ikke blot rytterne og hestene, der er udsmykket. Det har også været tradition, at tønderne males i blå og røde farver og med et bånd i sølv med liljer af guld. Farverne er det hollandske fyrstehus Oraniens farver.
Tidligere, hvor man red over flere mandage, markerede man med forskellige farver på tønden, om det var gifte eller ugifte, der red.
Også tøndestokkene (køllerne) har sine traditioner. De er i dag fremstillet af asketræ, men var tidligere i tjørn, som må have været det, man kunne skaffe lokalt.
Historien fortæller, at drenge i dåbsgave fik en tjørnekæp, som til sin tid kunne drejes til en tøndestok.

Fastelavn i kirkerne

Også i kirkerne bliver fastelavnen fejret.
Søndag den 23. februar kl. 10.00 afholder man i Dragør Kirke fastelavnsgudstjeneste, og mandag den 24. februar kl. 14.30–15.30 varmes der op til tøndeslagningen på Hovedgaden med jazzmusik i Store Magleby Kirke. Igen i år er det bandet Jack Street, der spiller »fastelavns-jazz« i bedste New Orleans-stil.

Ungdommen på jernhest

Drenge fra Fastelavnsforeningen Tøndestokken »sadler« op på deres cykler for traditionen tro at slutte løjerne af ved at slå til tønden søndag den 1. marts.
Interesserede drenge i optil konfirmationsalderen kan stadig nå at tilmelde sig ved at skrive til Mia Bahnson på miabeen@gmail.com – senest torsdag den 20. februar.