Film i Dragør Bio

»Ghostbusters: Afterlife« vises onsdag den 1. december kl. 20.

Familiefilmen »Familien Jul og nissehotellet« vises søndag den 5. december kl. 14.

Danmarkspremierer

Torsdag den 2. december kl. 19.30 er der danmarkspremiere på »House of Gucci«.

Filmen vises igen fredag den 3. og lørdag den 4. december kl. 20, søndag den 5. december kl. 16.30, mandag den 6. december kl. 19.30, tirsdag den 7. december kl. 14 (martiné) og igen samme dag samt onsdag den 8. og torsdag den 9. december kl. 19.30.

»House of Gucci« er en del af Biograf-klub Danmark.

»Ghostbusters: Afterlife«.
»Ghostbusters: Afterlife«.

Ghostbusters: Afterlife

»Ghostbusters: Afterlife« er det næste kapitel i det originale »Ghostbusters«-univers. Da en singlemor og hendes to børn ankommer til en lille by, opdager de forbindelsen mellem de originale ghostbusters og deres bedstefars hemmelige arv, som han havde efterladt i en lade.

House of Gucci

»House of Gucci« er inspireret af den chokerende sande historie om familien bag det italienske modehus Gucci.

Da Patrizia Reggiani, en outsider fra beskedne kår, gifter sig ind i Gucci-familien, skaber hendes uhæmmede ambitioner store konflikter i familieimperiet. Det udløser hurtigt en hensynsløs spiral af forræderi, dekadence, hævn og i sidste ende ... mord.

Gennem tre årtier beskrives, hvad et navn betyder, hvad det er værd, og hvor langt en familie er villig til at gå for at bevare kontrollen. Man følger familie-imperiet fra tiden, hvor alt stadig er glamourøst, og frem til den skandaløse retssag, hvor Patrizia Reggiani idømmes 26 års fængsel for at planlægge drabet på sin eksmand, Maurizio Gucci.

Maurizio Gucci var barnebarn af den berømte modedesigner Guccio Gucci og arving til hele dynastiet, men juridiske slagsmål, stridigheder om arven, svigt og en ekstravagant livsstil blev begyndelsen til enden for ham og hans kone, Patrizia – der nu under sit ungpigenavn er kendt som den sorte enke.

»House of Gucci«.
»House of Gucci«.
»Familien Jul og nissehotellet«.
»Familien Jul og nissehotellet«.

Familien Jul og nissehotellet

Hugo på tolv år elsker stadig nisser, men bliver drillet af sine jævnaldrende. Hugo beslutter derfor at gå mod sine følelser og tvinge sig selv til at blive stor.

Men da familien er på juleferie, opdager han, at der bor nisser på hotellet. Hugo prøver at fortrænge det og kæmper en indre kamp for ikke at hjælpe nissepigen Sne, som har mistet sine nisseforældre og bor alene med sine søskende.

Sne vil hjem til nissernes land, men kan ikke få rensdyrene til at flyve, for hun har aldrig lært magi. Men spørgsmålet er, om Hugo lader sig overtale til endnu et nisseeventyr.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk