Københavns Politi stiller gerne op med deres dialogpavillon for at skabe tryghed. Arkivfoto: Hans Jacob Sørensen.
Københavns Politi stiller gerne op med deres dialogpavillon for at skabe tryghed. Arkivfoto: Hans Jacob Sørensen.

Forebyggelse og tryghed

Dragør Kommune, Københavns Politi og en række andre samarbejdspartnere står for tryghedsskabende initiativer 

Siden coronapandemien har der set i forhold til tidligere år været relativ få indbrud i Dragør Kommune. 

Det glæder Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup, der dog desværre må konstatere, at der de sidste par måneder har været en stigning i antallet.

I perioden fra den 1. november sidste år til den 8. februar i år er der anmeldt 22 indbrud i Dragør Kommune.Til sammenligning blev der i hele 2022 anmeldt 25 indbrud, mens tallet for 2023 er 35.

Dragør Kommune og Københavns Politi har med en række samarbejdspartnere arrangeret tre forskellige arrangementer, der skal skabe tryghed og samtidig forebygge indbrud.

Sådan ser et rigtigt politiskilt ser ud. Foto: TorbenStender.
Sådan ser et rigtigt politiskilt ser ud. Foto: TorbenStender.

Det første arrangement blev i Dragørs Aktivitetshus afholdt sidste tirsdag, den 5. marts. Politiet gav her gode råd til at gennemskue snydere og bedragere og svarede på spørgsmål fra deltagerne.

Bliv naboven

Dragør Kommune afholder onsdag den 20. marts, sammen med politiet, informationsmøde om, hvordan man med nabohjælp og som naboven kan styrke nabosamarbejdet og samtidig bidrage til at bo trygt i Dragør. Det sker kl. 17–18 på Dragør Rådhus.

Ud over Københavns Politi deltager også repræsentanter fra Det Kriminalpræventive Råd og fra Dragør Kommune, der alle vil forklare, hvad man kan bidrage med ved at melde sig som naboven.

Initiativet ligger i forlængelse af kommunens partnerskab med »Bo trygt« og Københavns Politi tiltag om at forebygge indbrud og styrke nabofællesskaber. 

Det er helt uforpligtende at deltage i informationsmødet om nabovenner, og der vil under mødet blive budt på en kop kaffe eller te og kage i form af citronmåne.

Tilmeldig påkrævet. Fristen herfor udløber søndag den 17. marts. 

Dialogpavillon

Tre dage senere, lørdag den 23. marts, kl. 11–12.30, er det Københavns Politi, Dragør Kommune, samarbejdet Bo Trygt samt en række beboer- og grundejerforeninger, der på Sydstranden afholder et arrangement om emnet. 

Det foregår ved SuperBrugsen på Krudttårnsvej 171, hvor repræsentanter for hver af arrangørerne i tidrummet vil byde på en snak om forebyggelse af indbrud. 

Politiet vil have sat deres »dialogpavillon« op – og der vil igen være mulighed for at få en kop kaffe og kage.

Kl. 11.30 bliver der afholdt nabovandring, hvor der gives vejledning i og vises eksempler på, hvordan indbrud bedst forebygges.

Selvom tallene er relativt små i Dragør, er et indbrud – ét for meget. 

I praksis kan indbrud skyldes flere forhold. Men uanset hvilke årsager skaber det ofte utryghed, lyder det vurderende fra borgmesteren, som samtidig hermed tilføjer:

»I det løbende samarbejde med Københavns Politi har vi fokus på at give god information og viden, hvis kriminalitetsmønstret ændrer sig i Dragør.«

TM

Repræsentanter fra Politiet kommer med gode råd i Dragørs Aktivitetshus. Foto: TorbenStender.
Repræsentanter fra Politiet kommer med gode råd i Dragørs Aktivitetshus. Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk