Charlotte Strandfelt står i spidsen fra organisationen »Bedre syn for Afrika«.
Charlotte Strandfelt står i spidsen fra organisationen »Bedre syn for Afrika«.

Fra ejendomsmægler til »mama« i Afrika

Dragør Rotary får torsdag den 2. november besøg fra Charlotte Strandfelt, der vil fortælle om, hvordan en familieferie i Tanzania blev begyndelsen på en hjælpeorganisation. Selv står hun nu i spidsen for organisationen »Bedre syn til Afrika«, som udleverer gratis briller til fattige mennesker i den tredje verden, og dertil for en del andre projekter, som siden er kommet til. Mødet på Dragør Strandhotel, Strandlinien 9, begynder kl. 18.30.

Fortællingen indeholder oplevelsen af fremmed bureaukrati og en flugt fra korrupte politibetjente – men mest af alt er det en fortælling om, hvor stor forskel det gør for de enkelte mennesker, som bliver hjulpet af de programmer Charlotte Strandfelt står i spidsen for.

Da selv små indsatser kan gøre en kæmpe forskel, vil Charlotte Strandfelt oplyse dagens deltagere om, hvordan de også kan være med til at hjælpe.

Mellem Charlotte Strandfelts nyeste projekter er en hjælp til unge kvinder, som ikke har mulighed for at komme i skole »på den tid af måneden«. Organisationens hjælp består her af undervisning om krop og køn, og med i undervisningen er også en samtale om, hvorvidt det er nødvendigt at skære i raske børn.

Ved interessen for at høre Charlotte Strandfelts foredrag eller for at lære Rotary nærmere at kende er man velkommen til arrangementet.

Inden selve foredraget er der fællesspisning på strandhotellet (deltagerne betaler selv for maden).

Skulle man ligge inde med gamle briller, man kunne have lyst til at donere, kan de overbringes på mødet.

Tilmelding senest torsdag den 2. november kl. 12 på e-mail: jessbirgit@post.tele.dk

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk