Fotos: TorbenStender og Camilla Lærkesen.
Hvis cykelturen til Kongelundsfortet en fredag morgen i november ikke allerede havde vækket eleverne i 6.E fra Nordstrandskolen, så fik de i hvert fald spærret øjnene op, da en jæger fra Naturstyrelsen kørte op til fortet med et dådyr på ladet. Dyret var stadig varmt – eleverne fik selv lov til at lægge en hånd på pelsen for at mærke efter.
6.E kendte godt dagsprogrammet – men nu blev det for alvor virkeligt. Der var dem, der glædede sig, og dem, der så frem til, at det hele var overstået. Klassen skulle lave mad fra bunden over bål. Kødet var netop blevet leveret, og senere på dagen skulle de selv sanke urter til suppen og til brødet, de skulle bage over ilden.
Det var Dragør Ungdomsskole, der stod for dagen, og ifølge den programansvarlige naturvejleder, Martin Sleimann, er det noget, de ser frem til at gøre endnu mere af i fremtiden.
»Det var dejligt at kunne give ungerne en oplevelse, hvor der rigtig er smæk på sanserne. Samtidig kunne vi få en god snak om, hvor vores kød kommer fra og etikken omkring det. Vi er rigtig glade for samarbejdet med Naturstyrelsen, og sådan en dag her kunne sagtens være noget, vi kommer til at føje til vores repertoire,« udtaler naturvejlederen.
Dragør Ungdomsskole har en fast friluftskalender, som alle klassetrin kommer igennem, og foreløbig er forløb som dette på Kongelundsfortet kun en aktivitet, som lærerne kan tilvælge som noget ekstra.
Det var Iben Hagedorn, der stod for undervisningen. Hun er uddannet biolog fra Københavns Universitet samt friluftsvejleder fra DGI og har en lang opvækst bag sig som datter af en skovløber.
(Artiklen fortsætter efter billederne.)
Først foretog Iben Hagedorn det, man kalder en opbrækning. Her tog hun indvoldene ud, mens hun viste de unge, hvordan eksempelvis lever og hjerte så ud. De, der havde lyst, fik lov selv at have dem i hænderne. Hun forklarede også, hvordan man kunne se, om dyret var sundt og rask, og om det ville være forsvarligt at spise det.
»Vi har haft rigtig meget fokus på etikken i, hvorfor vi laver det her arrangement,« fortæller Iben Hagedorn og uddyber: »Vi har vist de unge, hvordan man behandler et dyr med respekt, både når det lever, men også når vi vælger, at livet slutter her. Og så viser vi, hvordan man så bruger det dyr, man har skudt, til noget ordentligt.«
Efter opbrækningen lavede hun sammen med en gruppe elever en forlægning, hvor de skar dyret ud.
De resterende elever gik i gang med at hugge brænde til bålet, ælte dej til brødet og skylle de urter, de selv havde fundet i naturen. Årstiden gav en naturlig begrænsning af udvalget, men der blev plukket både brændenælder og mælkebøtteblade til at krydre suppe og brøddej.
I ventetiden blev der varmet kakao over bål.
Agna Johannesen er madkundskabslærer, og hun er glad for, at hendes elever fik muligheden for at se, hvor maden egentlig kommer fra.
»Mange af eleverne syntes, at det var ulækkert, da vi så dyret, men de spiser det jo, når mor og far har købt og tilberedt det. De har set, hvor kødet kommer fra, og det, tror jeg, er noget, de har med sig resten af livet,« siger hun.
Det bakker Iben Hagedorn op om: »Jeg tror, det gik op for flere af børnene, at det er altså ikke bare at gå hen til køle-disken og hente en pakke hakket oksekød. Der er mange trin i processen,« fortæller Iben Hagedorn, der afsluttende forklarer: »Det giver en forståelse af anatomien, men også et historisk indblik i, hvordan fortiden var. De unge har set, at det er et kæmpe arbejde at få mad på bordet.«
CL
Fotos: TorbenStender og Camilla Lærkesen.