»Det er rigtig vigtigt for mig at understrege, at jeg anerkender værdien af kulturen og dens bidrag til samfundet. Det styrker identiteten, det skaber social samhørighed, og det fremmer kreativiteten,« fortsætter han.
Derfor er det nærliggende at spørge ind til de nedskæringer på aktiviteterne fra Dragør Bibliotekerne, der er blevet besluttet. Her er den medarbejder, der stod for aktiviteter væk, og bibliotekets aktivitetspulje er blevet kraftigt beskåret.
Det hænger ifølge udvalgsformanden sammen med, at kommunen bliver nødt til at prioritere. Og der var Dragørs Biblioteksvæsen et særsyn. Ifølge ham så var Dragør Kommune den kommune i hele Danmark, der brugte flest penge på biblioteksvæsenet – faktisk »væsentligt meget mere«, som han udtrykker det.
Så det var et spørgsmål om at prioritere, hvad man helst ville. Og her kommer sundhed, uddannelse, infrastruktur, børn og unge først for udvalgsformanden. Så Dragør er gået fra at bruge over 20% mere end andre kommuner per indbygger til at nærme sig medianen.
Men han understreger, at han stadig synes, vi har et fint bibliotek, og at arrangementerne dér kun er en lille del af de kulturelle aktiviteter i kommunen.
»Der er jo mange andre vigtige aktiviteter, som vi jo også støtter op om. Det er lige fra Dragør Revyen til Dragør Havnefest og kulturnatten. Så det er jo ikke sådan, at vi er resistente over for at støtte kulturen. Vi har også en musik- og kulturskole, som altså laver mere end 40 aktiviteter og koncerter om året. Det, synes jeg også, er vigtigt, at vi støtter op om, fordi det er også inspiration og sammenhold blandt vores børn og unge i byen,« lyder det fra Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen.
Biografen
En anden nylig beslutning fra politikerne trækker i den modsatte retning for kulturlivet. Det er beslutningen om, hvad bygningen, der indtil for nyligt husede biografen, må bruges til. De nuværende ejere af bygningen havde et ønske om at få lov til at lave boliger i huset, men det sagde en enstemmig kommunalbestyrelse nej til. Det skal bruges som kulturhus i en eller anden form.
Her er det velkendt, at Dragør Borgerforening har givet et tilbud på 7 mio. kr., som de gerne vil købe biografen for med henblik på at omdanne det til et lille kulturhus, der ud over at fungere som biograf også kan anvendes til revy, standup, samlingssted for andre foreninger og lignende kulturelle aktiviteter.
I foreningen er kasserer Flemming Aunel naturligvis glad for kommunalbestyrelsens beslutning, men han er også samtidig ked af, at ejerne ikke har taget dialogen om borgerforeningens tilbud op endnu.
»Som enkeltperson kan jeg da godt forstå, at man ønsker at optimere sin indtjening ved et salg. Så på den måde har jeg også forståelse for ejerne, hvis de mener, vores tilbud ikke er tilstrækkeligt. Men med de begrænsninger i anvendelse, som bygningen har, kan der ikke bydes mere. Så når vi taler kultur, så synes jeg, at det er ærgerligt, at ejerne ikke hjælper kulturlivet videre,« forklarer kassereren.
Men han håber, at det kan falde på plads, så borgerforeningen kan skabe et levende minikulturhus til gavn for byens borgere. Også fordi et levende kulturliv netop er til gavn for hele byen. Han nævner, hvordan erhvervslivet nyder godt af, at der kommer besøgende, som også benytter byens butikker og restauranter.
»Biografbygningen er jo ikke bare en biograf. Biografen er et samlingssted for kultur. Det, som den har været benyttet til – og som den har kunnet være benyttet til igennem de seneste år – har udelukkende været som biograf. Men lokalerne, som er helt tilbage fra 70’erne, er udlagt til at skulle være biograf eller andet kulturelt formål. Og det er egentlig ikke rigtig blevet udnyttet – men det vil vi,« påpeger Flemming Aunel.
Han forestiller sig, at alle mulige vil kunne få lov til at lave arrangementer i huset, så det kan blive et levende aktiv for byen. I forvejen ejer borgerforeningen huset i Strandgade, hvor Beghuset i dag lejer sig ind, og salen her bruges mest til store, private arrangementer. Derfor håber foreningen, at biografen vil give lidt mere offentligt liv i byen.
Behov for kulturhus
En anden, der også håber på mere kulturliv i Dragør, er Uffe Thiel. Han har ligesom borgerforeningen taget skeen i egen hånd inden for sit felt – musikken og arrangerede en gratis musikweekend i det gamle Dragør Værft, fordi han gerne ville have, at Dragørs orkestre havde et sted og vise sig frem.
Weekenden, som fandt sted i forrige uge, blev lavet af frivillige, som lagde mange kræfter i det. Og kun fordi han kunne låne sig frem til udstyr hos andre gode kræfter i byen, så lykkedes det at få stablet arrangementet på benene uden en stor økonomisk udskrivning fra start.
Men initiativtageren savner, at kommunen har nogle ordentlige forhold for musikken – et kulturhus med en scene og en sal, hvor der er plads til nok mennesker til, at et arrangement vil kunne løbe rundt.
»Debatten omkring et kulturhus har jo stået på i de sidste 20–30–40 år. Den kommer jo hele tiden op. Og i og med at kommunen fattes penge hele tiden, så har der jo aldrig nogensinde været et overskud til, at de har kommet og sagt, at de synes, det er en god idé at lave et kulturhus nede på havnen. Så det falder til jorden hver gang,« siger Uffe Thiel.
Kulturudvalgsformand Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen forstår godt behovet for et kulturhus, men som politiker er der andet, han hellere vil prioritere at give penge til, før der står et nyopført kulturhus klar på havnen.
Derfor håber han, at de private initiativer som eksempelvis borgerforeningens mulige overtagelse af biografen vil kunne løse nogle af de problemer, som Dragør står i, og løfte udbuddet af arrangementer til et nyt niveau.
Men ifølge Uffe Thiel vil biografen ikke kunne bruges til større musikarrangementer, fordi salen er for lille til at kunne skabe ordentlig økonomi. Hvis det er gratis for folk, så skal der være nok mennesker til et vist barsalg, og hvis det er betalte arrangementer, så skal kunstnerens honorar være relativt beskeden, for at det vil kunne løbe rundt med det begrænsede antal pladser. Derfor ser han kun en mulighed, hvis Dragør for alvor skal rykke som kulturby:
»Vi mangler jo en mæcen, som Mærsk McKinney Møller, der kommer og siger – Ved I hvad? I skal have et kulturhus af os. Det vil vi da sætte pris på. I 1999 donerede Skibsreder Per Henriksen, R. og hustrus Fond Havnepakhuset til Dragør Museumsforening og betalte for en total renovering. Noget lignende ville jo være en drøm,« lyder det fra Uffe Thiel.
Lignende har man tidligere set ske for Dragør Museum, hvor Skibsreder Hans Isbrandtsens Fond til Fordel for Dragør Museum i over 50 år har været gavmilde til at støtte museets arrangementer og aktiviteter.
Styrkelse af kulturlivet
Denne gavmildhed findes stadig i dag, hvor museet er en del af et Museum Amager, der på flere forskellige lokationer fortæller den lokale historie i tematiseret form.
Her ser museumsleder Søren Mentz byens museer som en vigtig aktør i kulturlivet.
»Som et lokalt egnsmuseum skal vi følge med tiden. Vi udvikler nye udstillinger og inddrager den moderne teknologi, dér hvor det giver mening, og så skal formidlingen også rettes mod borgere, som er flyttet til kommunen og mod de mange gæster, der kommer på besøg uden at kende Store Maglebys og Dragørs historie,« forklarer han.
Søren Mentz påpeger, at Museum Amager er et statsanerkendt museum, som skal formidle Amagers kulturhistorie til alle, men det er også vigtigt at holde den lokale udvikling for øje: Der er ikke mange efterkommere af de gamle hollænderslægter tilbage i Store Magleby. Men de, der er her, kender deres fortid, det gør tilflytterne ikke, og det er vigtigt at være sammen om historien.
Museet prioriterer at lave arrangementer, som formidler historien til byens nye generationer.
»I år skal eleverne opleve de dramatiske begivenheder i oktober 1943, hvor danske jøder flygtede til Sverige via Dragør for at undgå nazisternes forfølgelse. Her skal eleverne selv skjule sig på museumskutteren Elisabeth K571, der under krigen sejlede jøder over til Sverige. Men der er også arrangementer såsom »Lodsens Dag« og »Skipperens Dag, der har åben adgang for alle,« forklarer Søren Mentz, som tilføjer:
»Museets forskellige lav laver også en masse aktiviteter hen over sommeren. Museum Amager styrker således det lokale kulturliv og medvirker til at gøre Dragør Kommune til et attraktivt og spændende sted at bo og besøge.«
Og denne indsats er også værdsat i kommunalbestyrelsen. I hvert fald er det museerne, som Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen nævner, da han på et afsluttende spørgsmål bliver spurgt om, hvad der er vigtigt for ham på det kulturelle plan.
»På et personligt plan har jeg det sådan, at sådan noget som Dragørs museer er en kerneopgave. Dem skal vi så støtte i det omfang, det er muligt, fordi det er rigtig vigtigt, at vi understøtter den kultur og den historie, vi har. Det er jo virkelig inspiration for de nuværende Dragør-borgere, men samtidig formår de jo også at skabe nysgerrighed ud over kommunegrænsen,« slutter Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen.