Gang i undervisningen ved Det Maritime Hus 

Igennem august måned har Det Maritime Hus på Dragør Havn summet af aktivitet fra skolebørn i alle aldre. 

Friluftsskolen, der nu kører videre under UngDragør i samarbejde med folkeskolerne, har haft godt gang i grejbanken i Det Maritime Hus, der både indeholder udstyr til friluftsaktiviteter og til naturfaglig undervisning. 

Eleverne fra 1. klasse på de tre skoler har klasse for klasse været forbi naturvejleder Martin Sleimann til en undervisningsdag, der handlede om havet. 

Dagen startede med en snak om de dyr, elevene selv kendte leve under havets overflade. Eleverne fortalte engageret om farlige dyr, de havde læst om i bøger, farverige fisk, de havde set på ferier, og om forældre og søskende, der engang havde svømmet med en delfin eller trådt på et søpindsvin.

Martin Sleimann overraskede eleverne med at fortælle, at der faktisk er fundet helt op til 14 forskellige slags hajer i danske farvande, og kunne hurtigt mane deres bekymringer i jorden ved at tilføje, at ingen af dem er farlige. 

Det var et hit, da naturvejlederen fortalte om kæmpeblæksprutten, der kan blive op til 15 meter lang med øjne så store som fodbolde. Han markerede størrelsen ved at træde 15 meter væk fra undervisningsbordet og råbe til eleverne, at nu kunne de forestille sig, hvor stor den skulle være for at udfylde rummet imellem dem.

Herefter blev der talt om dyrelivet i Øresund, herunder hvad fiskene kan, hvad de spiser, og hvordan de forsvarer sig. 

Naturvejlederen havde en død makrel med. På den udpegede han finnerne og gællelåget. Undervejs skar han fisken op, så eleverne kunne se hjertet og det hvide kød, man kan spise. Martin Sleimann oplyser, at det var med vilje, at han brugte en fisk, de alle sammen kendte og havde smagt – det giver en kobling til hverdagen, som børnene kan genkende. Og når eleverne får lov at røre ved fisken, dens spidse tunge og tænder, kan de bagefter blive overraskede over, hvor meget de lugter af fisk efter det korte møde med makrellen, fortæller Martin Sleimann. 

Efter eleverne havde fået vasket den værste fiskelugt af fingrene, blev de alle iklædt redningsveste og udstyret med fiskenet. Fra bådebroen rundt om Dragør Fort skulle de nu selv ud at fiske. Fangsten samlede i to store baljer, der var fyldt med havvand. Elevernes fangst, der bestod af tangrejer og pungrejer, hundestejler, krabber, tangnåle og vandmænd, blev herefter gennemgået med naturvejlederen.

Det er vigtigt, at de lærer om naturen generelt – men også naturen i deres nærområde, fortæller naturvejleder Martin Sleimann, som bemærker, at elverne er meget begejstrede for naturen i 1. klasse. De er glade for alt, hvad de finder og fanger. Og det er altid en god idé at kombinere begejstring med læring, fordi så bliver det læring, man husker, siger Martin Sleimann og tilføjer: De husker krabben bedre, når de selv har fanget den, fremfor hvis de kun har læst om den i en bog.

Selvtillid på SUP-brædder

Mens Martin Sleimann underviste 1.-klasserne, havde friluftsvejleder Kay Weiss besøg af 8.-klasserne i Det Maritime Hus. De skulle lære at stå på paddleboard. Med først skulle de undervises i sikkerhedsudstyret og de grundlæggende teknikker fra jorden.

Da de alle siden var blevet iført veste, fik de lov til at kaste sig ud i dagens første udfordring: at komme op på brættet og ud på vandet.

Efter lidt træning og boldspil i det rolige vand mellem fortet og Det Maritime Hus skulle udskolingseleverne navigere gennem havnen og ud på Øresund. Her lærte de unge at gebærde sig ved, i og på vandet og fik dertil en god fornemmelse for vind- og strømforhold ved at padle ud til søbadet og tilbage igen. For undervejs oplevede eleverne både medvind og modstrøm og mærkede naturens kræfter, når den ene vej var markant hårdere, end den anden var.

Det er friluftsvejleder Kay Weiss oplevelse, at turene på vandet giver de unge et skud selvtillid, fordi de på ganske kort tid lærer at mestre en ny disciplin og får lov til at udfordre nye sider af sig selv. Han fornemmer også, at eleverne får øje på nye talenter i sig selv. Det kan være, at det er nogle andre elever, der er dygtigere på vandet, end de er i de boglige fag, fortæller Kay Weiss og oplyser samtidig, at undervisningen også kan være en indgang til helt nye fritidsinteresser, som de unge ellers ikke ville støde på.

Her i september måned er det alle 9.-klasserne, der skal på vandet i hav-kajakker.

Tilbud om snorkling

Eleverne fra 6. til og med 8. klasse har også mulighed for at prøve kræfter med snorkling. Det er et frivilligt tilbud, som lærerne – i modsætning til forløbene om havet, stand-up-paddle og havkajak, som er faste forløb i friluftsskolen – selv kan tilmelde sine klasser til.

Når eleverne i snorklingundervisningen hopper i vandet iført våddragter, veste, snorkler og dykkermasker, får dyrene lov at blive under overfladen. De unge oplever naturen på en anden måde, når de kommer ned og ser sandet og livet på havbunden. Når de får ørerne under vand, er det som at komme ned i en helt anden verden, fortæller naturvejleder Martin Sleimann.

I underivsningen i snorkling kan eleverne få øje på krabber og fladfisk og må svømme på opdagelse under pontonerne og langs stensætningen, hvor der er masser af liv.

I nogle klasser bliver eleverne så optagede af selve oplevelsen under vand og de dyr, de finder, at det nogen gange bliver dagens aktivitet. Andre klasser laver »snorklebingo«, som Martin Sleimann har forberedt til dem. Her skal de i grupper på jagt efter en række specifikke ting, blandt andet krabber, kalksten eller noget skrald.

Det er Martin Sleimanns oplevelse, at det langt fra er alle eleverne, der har prøvet at snorkle før. Måske har de haft et par dykkerbriller eller en lille plastiksnorkel med på stranden, da de var børn, men for mange af de unge er det en helt ny og særlig oplevelse.

Det er den slags oplevelser, der skaber anderledes skoledage og vækker elevernes nysgerrighed, fortæller Martin Sleimann afslutningsvis.

CL