Helle Barth.
Helle Barth.

Vi har modtaget:

Gode vilkår for klima og erhverv

Klimaindsats og erhvervsliv er ikke hinandens modsætninger. 

Det siges, at det kommende kommunalvalg er nøglen til en offentlig og handlekraftig indsats for at reducere CO2-udledningen. Dragør Kommune var fra 2010 til 2020 klimakommune – et projekt som Danmarks Naturfredningsforening stod bag. 

Kommunen forpligtede sig til i perioden at nedbringe CO2-udledningen med 1.000 tons, og resultatet er på 985 tons. Projektet er nu lukket af Danmarks Naturfredning, og hvad gør kommunen så? 

Det er i budgettet for 2022 besluttet, at der ud over de vedtagne ESCO-investeringer skal udarbejdes en varmeforsyningsplan. I dag opvarmes de kommunale bygninger med naturgas, og den samlede udledning vil kunne reduceres betydeligt ved en alternativ opvarmningskilde. 

Vi har derfor iværksat en række konkrete aktiviteter og lagt mindre vægt på deltagelse i DK2020-samarbejdet.

Men skal vi lykkes med en dagsorden om bæredygtighed og reduktion i CO2-udledningen, skal det lokale erhvervsliv have en stor rolle. Derfor går Venstre i Dragør til valg på, at der inden udgangen af 2023 skal udarbejdes en operationel grøn handlingsplan med konkrete – og målbare – mål for klimaindsatsen på alle kommunale bygninger og anlæg frem mod 2030. 

Centrale mål er en markant reduktion i energiforbrug og CO2-aftryk inden for rammerne af den nationale målsætning. 

Venstre vil gå forrest med et forslag om at etablere et lokalt klimanetværk, som vores lokale virksomheder inviteres til at deltage i – klimakampen vindes kun i fællesskab med erhvervslivet. Her kan der erfaringsudveksles og skabes nye projekter. 

Desuden vil Venstre aktivt ændre på Dragør Kommunes placering på Dansk Industris rangliste over kommunens erhvervsvenlighed – vi har i dag en placering som nr. 92 – det er ikke godt nok!

Stem på Venstre til kommunalvalget den 16. november.

Med venlig hilsen
Helle Barth (V)
Borgmester

Michael Rachlin fremlægger sine synspunkter under deltagelse i vælgermøde op til valget i 2022. Arkivfoto: Hans Jacob Sørensen.

Radikal spids melder sig ind i Sydamagerlisten

Michael Rachlin forlader Radikale efter 25 år for Sydamagerlisten, uenig i partiets udenrigspolitik. Læs mere

Problemer med Dragør-modellen

Kritik af finansiel styring: Dragør-modellens effekt på skolebudgetter sættes under lup Læs mere

Pia og Kasper Schønning overtager driften af Café Sylten. Foto: Thomas Mose.

Nye forpagtere af Sylten

Pia og Kasper Schønning bliver nye ansigter på Café Sylten med løfter om fornyelse. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk