En af Venstres valgplakater, hvor budskabet »Stem ja« er blevet overmalet.
En af Venstres valgplakater, hvor budskabet »Stem ja« er blevet overmalet.

Hærværk mod valgplakater

Venstre i Dragør oplyser til Dragør Nyt, at mange af de valgplakater, partiet har hængt op rundt omkring i Dragør Kommune, er blevet udsat for hærværk – et fænomen, som en række andre partier også har oplevet.

Ukendte gerningsmænd har systematisk overmalet dele af plakaterne, herunder især hvor budskabet om afstemningsanbefaling står – og i dette tilfælde er det et ja.

»Det er selvfølgelig i orden, at man har et synspunkt om, at Danmark ikke skal samarbejde med de øvrige europæiske lande om at sikre tryghed og sikkerhed i Europa. Men det må man så kæmpe for med demokratiske midler og argumenter, ikke ved ulovligt hærværk,« siger Erik Skovgaard Nielsen, der formand for Venstre i Dragør. Formanden mener, at det svært ikke at se hærværket som politisk motiveret, da det er sket i store dele af kommunen og meget systematisk og alene rettet mod et parti, som anbefaler et ja ved folkeafstemningen.

»Vi har selvfølgelig indgivet politianmeldelse af dette hærværk, som er en klar overtrædelse af straffelovens §291,« slutter Erik Skovgaard Nielsen.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk